Danmarks Breve

BREV TIL: Carl Emil Scharling FRA: Carl Henrik Scharling (1862-03-04)

Tirsdag 4. Marts.

Efter at have tilbragt en temmelig urolig Nat paa Grund af et Anfald af Diarrhe og som Følge deraf at have tilbragt Morgenstunden i en vis tragisk Sindsstemning, blev jeg paa det Behageligste oplivet ved at modtage flere Breve fra Eder og det Breve, som alle aandede Glæde og Tilfredshed modsat de sidste (fra Dig og William), der bare Præget af et vist Tryk og nu atter meddelte dette til mig. For Carls jublende Forlovelsesbeskrivelser maa Du takke ham ret meget og ligesaa William for hans Epistler, der aandede et saa varmt og broderligt Sindelag.

Tak for Anvisningen paa Josephus — det er et godt Æmne, som jeg skal huske for Fremtiden. Hvad jeg i Flugten kan faae fat paa, skal jeg tage med, men til at tage fat paa et dyberegaaende Studium nu, dertil har jeg ikke Tid. Der er nok, som lægger Beslag paa min Tid, og der kommer stedse mere. Idag modtog jeg saaledes samtidig med Dit s. 280 Brev et Brev fra Delitzsch i Erlangen med Anmodning om at undersøge to codices og tage en Afskrift af nogle Capitler. Brevets Begyndelse vil jeg dog meddele Dig, den ligner ganske Delitzsch, der gjerne gaaer lidt paa Kothurnen:

»In dem Herrn geliebter Freund!

Durch Mr. Bigler (en ung theol. Cand. fra Nordamerika, med hvem jeg havde nogen Omgang i Erlangen, og til hvem jeg havde skrevet fra Rom) hörte ich, dasz Sie unter der Fülle der römischen Eindrücke meiner nicht vergessen haben und ich erlaube mir, Ihrem verheissenen Briefe zuvorzukommen, indem ich den unbestimmtern Bitten jetzt eine bestimmte hinzufüge, deren Erfüllung Ihnen Antheil geben wurde an einer mich jetzt ganz hinnehmenden interessanten wissenschaftlichen Forschung. Es wäre mir eine Freude, Ihren Namen mit dem meinigen verknüpfen zu dürfen und Sie an meiner Seite in die Füsstapfen Birchs und Ihres gleichfalls der neutestamentlichen biblichen Kritik zugewandten Herrn Vaters treten zu sehen. etc.«

I Brevets Fortsættelse anmoder han mig om at finde En, der vil paatage sig at tage de nødvendige Afskrifter (»zu allen Kosten bin ich bereit«). Da jeg meget tvivler paa at finde et saadant Menneske her, hvor hver især har nok at gjøre med sit Eget, bliver jeg nok selv nødt til at tage fat paa dette Arbeide.