Danmarks Breve

BREV TIL: Carl Emil Scharling FRA: Carl Henrik Scharling (1862-06-29)

Bologna. Søndag Eftermiddag Kl. 4. 29. Juni.

Nær var det gaaet galt paa Reisen til Bologna. Den forreste Hest blev sky, kom om paa Siden af Vognen og begyndte at sparke Vogndøren itu, hvorfor jeg skyndsomst maatte retirere ud af Vinduet paa den anden Side, da jeg ikke kunde faae Tid at lukke Vogndøren op. Neppe var jeg kommen vel ud, før Vognen foer afsted, Kudsken blev reven ned af Bukken, og det vilde sagtens Altsammen være gaaet hovedkulds ned i Renofloden, om ikke den ene Hest var styrtet. Heldigvis havde jeg faaet et Par italienske Reisefæller med, der kunde yde mere praktisk Hjælp end jeg, et Par forbikjørende Vetturiner kom ogsaa til, og saaledes kom vi atter i Orden. Men den stakkels Hest havde brækket s. 304 det venstre Bagben — jeg havde inderligt ondt af det stakkels Dyr, der laae og stønnede af Smerte, og som nu maatte lades tilbage for at dræbes. Kudsken selv var bleven slemt forslaaet, saa han maatte lades tilbage paa næste Station, og en ny Befordring maatte bringe os til Bologna, hvor vi først ankom temmelig sent igaar Eftermiddags, men jeg takkede Gud, der havde bevaret mig Liv og Lemmer. — Bologna selv har et ganske mærkeligt Udseende med sine lange Buegange langs Gaderne, sine mange Paladser og Taarne. I kunstnerisk Henseende frembyder den derimod ikke saa meget — dog fandt jeg i Pinakotheket et af Raphaels skjønneste Malerier (den hellige Cæcilie). I anden Henseende interesserede det mig at see den udmærkede anatomiske Samling i Universitetet, den By værdig, hvor det første Lig blev anatomeret.