Danmarks Breve

BREV TIL: Carl Emil Scharling FRA: Carl Henrik Scharling (1862-07-20)

Erlangen. Søndag 20. Juli 1862.

Kjæreste Fader!

Saa kom jeg da omsider atter op til Erlangen, som jeg finder saa uforandret, som var jeg reist herfra igaar. Jeg fandt to Breve fra Dig og et fra William, hvorfor jeg takker Eder Begge paa det Hjerteligste.

Paa Opreisen fra Italien aflagde jeg et lille Besøg hos Bjørnson, der har opslaaet sit Paulun i Tyrol i en mageløs deilig Egn. Han agter at tilbringe et Par Sommermaaneder der — jeg skulde have havt stor Lyst til at gjøre det Samme. — München gjæstede jeg nu for tredie Gang, hvorfor jeg kun tilbragte en Formiddag der, og derpaa kjørte til Regensburg. Valhalla besaae jeg — det er den af Kong Ludvigs Bygninger, som behager mig meest — men jeg har samme Indvending at gjøre mod den, som mod alt Andet han har frembragt — det har ingensomhelst Forbindelse med det Folk og den Jordbund, hvorpaa det er reist — og staaer der kun som en Slags kostbar Curiositet. Alene Navnet — hvilken Contrast mellem Ordet Valhalla og s. 309 et græsk Tempel! — Nok saa megen Fornøielse havde jeg af et Besøg i den gamle Keisersal i Raadhuset — i de smaae Glasruder blinkede middelalderlig Romantik mig imøde. Forøvrigt traf jeg sammen med nogle Tydskere, der vare i levende Strid om de indre politiske Forhold, hvorved jeg blev sat ind i disse brændende Spørgsmaal. Endelig igaaraftes ankom jeg til Erlangen. Idag har jeg været hos Delitzsch, der var meget taknemlig for mit Arbeide, men rigtignok ogsaa ved dette kom til den Erkjendelse, at han var paa et falsk Spor — men ogsaa den Erkjendelse er jo noget værd. Dit Facsimile har han rigtigt modtaget og takker Dig meget derfor, Du vil i næste Uge erholde Brev fra ham.

Iøvrigt bliver jeg modtaget med almindelig Vel-villie af Alle her. De undre sig kun over, at jeg er bleven saa afmagret, og jeg vil heller ikke nægte, at jeg undertiden næsten selv bliver bange, naar jeg seer mig i Speilet. Nu — det er nok paa Tide, at jeg begynder »at lægge Flæsk paa«, som Nordmanden siger.

Köhlers Bog over Holland har jeg anskaffet mig — og ligeledes besøgt Forfatteren selv, der gav mig en Deel Underretning om, hvor jeg skulde henvende mig.

Og nu skriver jeg ikke mere for denne Gang. Du vil nemlig om et Par Dage modtage Besøg af min kjære Ven og Reisefælle, der nu agter sig for en kort Tid til Kjøbenhavn. Jeg har bedet ham om at gaae op til Dig om Morgenen paa Din Fød- s. 310 sclsdag (Mandag 28. Juli) og bringe Bud og Hilsen fra mig. Da han besidder min udeelte Fortrolighed, vil han kunne meddele Dig Mangt og Meget om mig og mine Planer, som jeg hidtil ikke har meddelt Dig i mine Breve. Da han tilmed er et grundskikkeligt Menneske, som jeg trods alle hans Feil og Underligheder holder ligesaameget af som af mig selv, saa beder jeg ogsaa Dig og mine Kjære derhjemme at modtage ham med samme Kjærlighed, som om det var

Din trofast hengivne Søn

Solon-marche-toujours. *)

Efter ovenstaaende Brev har min Fader skrevet følgende:

Efter dette Brev kom Henrik d. 28. Juli 1862, paa min Fødselsdag, og besøgte os, forblev i Danmark indtil Fredag d. 3. Oktober. Det næste Brev var fra Hamburg—Lüttich 6.–9. Oktober.