Scharling, Carl Henrik BREV TIL: Scharling, Carl Emil FRA: Scharling, Carl Henrik (1862-11-15)

Løverdag, d. 15. Nov.

Iforgaars modtog jeg Din udførlige Skrivelse af 7.–9. Nov. tilligemed et lille Brev fra Peter og Vilhelmines Photographi. Min hjerteligste Tak sender jeg Dig for al den Kjærlighed, hvormed Du tænker paa mig og taler til mig, og Du maa ikke troe, at jeg er ligegyldig derfor — men det troer Du vel heller ikke, ellers vilde Du ikke skrive saa langt og saa kjærligt til mig. — Hvad Dit Ønske om Reiseskizzer etc. angaaer, da vil Du af indlagte Brev fra Holland see, at det alt er opfyldt. Flere af Dine Spørgsmaal vil Du finde besvarede her — andre skal jeg maaske siden besvare. Men det er mig meget kjært, at Du gjør disse Spørgsmaal, thi det leder min Tanke hen paa det, hvorom Folk ville vide Besked. Men af egentlige theologiske Meddelelser maa Du ikke vente Dig stort hverken i offentlige Breve eller i Privatbreve til Dig — thi det gjemmer jeg til bedre Leilighed, hvor jeg kan fremstille det som et ordnet Hele og ikke som afrevne Brudstykker.

s. 323Men hvad nu det egentlige Hovedpunkt i Dit Brev angaaer, da maa jeg vel atter takke Dig for al den indtrængende Kjærlighed, hvormed Du taler til mig, men jeg maa ogsaa gjentage, hvad jeg atter og atter har sagt, jeg kan ikke vælge noget Specialstudium inden jeg kommer hjem. Vilde jeg studere Schleiermacher og Richard Rothe (hvis Hovedværker jeg iøvrigt har studeret og det ingenlunde flygtigt), da kunde jeg ligsaa gjerne være bleven hjemme i Kjøbenhavn. Jeg gjør for Tiden langt mere Gavn med at skaffe mig saa nøiagtigt som muligt Underretning om, paa hvad Standpunkt Theologi og Kirke staaer i Holland og Skotland og siden meddele Eder hjemme Noget derom — og dermed er jeg for Tiden i fuld Virksomhed, saa der levnes mig ikke Tid til noget særeget Specialstudium. Jeg vil her anføre et Par Ord af Sepp i hans ovenanførte Værk (jeg gjør det paa Hollandsk, det vil altid more Dig at oversætte det): »Ic vergis mig niet in eene wereld van idealiteit, als ik begeer dat de beoefenar der godleerdheid voor alle wetenschapper, sog en hart zal hebben en zich nict et vrede zal stellen met wat Grieksch wat Latijn«.

At Sepp ikke er nogen videnskabelig Fusker, der veed lidt Besked om Alt, men Ingenting til Gavns, derom bærer hiint omfangsrige Værk tilstrækkeligt Vidnesbyrd.

Jeg ønsker ingenlunde nogen Ansættelse, hverken i Kirke eller Universitet, strax efter min Hjemkomst. Mit Ønske er at tilbringe et Par Aar i Ro s. 324og Studering, inden jeg træder offentligt op. Da kan det altid være Tid at tage iat paa et Specialstudium, men nu er Tiden ikke dertil. Skulde, hvad jeg ikke haaber, et Professorat blive ledigt inden den Tid, saa lad en Anden overtage det, som er mere skikket dertil end jeg — min Tid er endnu ikke dertil. Overhovedet har jeg endnu langtfra truffet et bestemt Valg, om jeg vil hellige Universitetet eller Kirken min Tjeneste, og førend jeg er kommen til Klarhed derover med mig selv, vil jeg ikke modtage nogen Kaldelse, hvor fordeelagtig den end kan være i udvortes Henseende. — »Ja Alt det er godt nok,« indvender Du formodentlig, »men hvor vil Du faae Pengene fra? Du kan ikke vente mere Understøttelse af Universitetet — og skal Du slide Dig op i Informationer og Manuductioner, da taber Du snart Lysten til alt videnskabeligt Studium.« Dertil vil jeg svare, at har Vorherre hidtil givet mig Tid og Penge i Overflod, saa vil han vel ogsaa gjøre det herefter. Som uforlovet kan jeg tumle mig endnu i adskillige Aar efter mit eget Hoved — og for en senere Fremtid behøver jeg vel ikke at ængstes, saalænge min Embedsexamen staaer ved Magt. Nei for min Fremtid nærer jeg ingen Frygt, saalænge vor Herre vil bevare mig Helsen og Sundhed, og jeg ønsker kun, at Du maatte være ligesaa rolig for den som jeg.

Din Dig elskende Søn

Henrik.