Scharling, Carl Henrik BREV TIL: Scharling, Carl Emil FRA: Scharling, Carl Henrik (1862-12-04)

Utrecht, d. 4. Dec. 1862.

Kjæreste Fader!

Dit kjærlige Brev af 21.–30. Nov., som jeg modtog 2. Dec, glædede mig meget, meest fordi mine Breve havde glædet Dig, saa at det dog endeligt en Gang var lykkedes mig at udtale mig saa klart, at Du kunde forstaae mig.

Jeg maae nu strax begynde med at sige Dig, at jeg efter nærmere Overveielse har opgivet min Plan at besøge Groningen, og det gjør mig derfor ondt, at Du presser saa stærkt derpaa. Men hør nu mine Grunde, og saa vil Du vist give mig Ret.

1) Et noget nærmere Bekjendtskab med den Groningske Theologi har bragt mig til Erkjendelse af, at denne theologiske Retning vistnok for Holland har sin store Betydning ved at have bragt Liv i det Døde, bragt Friskhed og Poesi med sig, men iøvrigt ikke har nogen større videnskabelig Betydning. Den er i høi Grad praktisk, det er sandt, opfatter Christendommen som Liv, ikke blot Lære, men den er tillige noget ubestemt og vag i sine Udtryk, dens Dogmatik er eensidig Christologi — de rent theologiske Lærestykker, Læren om Treenigheden, om den Hellig Aand o. s. v. ere kun svagt udviklede, den giver mere Brudstykker til et System, end et sammenhængende System, og dens værste, og maaske dens Grundfeil, er, at den opstiller Resultater i Stedet for Principper. — Dermed vil jeg ikke nægte dens friske s. 326Liv og Poesi — men det er da ikke noget, som er Monopol for den — jeg vil da blot nævne Martensens Dogmatik som Exempel.

2) Det er et stort Spørgsmaal, om et Ophold i Groningen vil bære saa rig Frugt. Overhovedet er det ikke af Professorer, man høster saa meget Udbytte, det har jeg seet her i Utrecht.

Hvem jeg derimod har lært af og hørt en Deel af her, det er af de unge Præster — og det ligger ganske i Sagens Natur: thi Professorerne have deres Auditorium, for hvilket de udtale deres Anskuelser, Præsterne derimod have intet Auditorium, og ere derfor meget glade ved at finde en Fremmed, der har Lyst og Iver for at høre deres Anskuelser. I Amsterdam kan jeg nok træffe unge Præster, der høre til denne Retning!

3) Frygter jeg en Reise derop nu i den strænge Vinter — thi der gaaer ingen Jernbane, men kun Deligencer. Varmen kan jeg godt taale, men for Kulden er jeg altid meget ømfindtlig — jeg har været syg nogle Dage her, stærk Forkjølelse med lidt Feber, nu er jeg vel atter paa Benene, men det hollandske Klima er ikke altid godt for Fremmede, de mange Vande og de mange Taager fremkalde hyppige Febre — og under saadanne Omstændigheder er jeg aldeles isoleret oppe i Groningen.

See det er da nu mine Grunde, hvorfor jeg ikke tager derop. Forøvrigt behøver jeg vel ikke at sige Dig, at jeg ingenlunde agter at lade den Groningske Theologi upaaagtet, men vel skal sysselsætte mig med dens Skrifter.

s. 327Hvad Dclbanco angaaer skal Du have Tak, om Du vil purre lidt op i ham, thi slige Breve maae ikke blive for gamle, de maae ligesom Hvedebrød nydes, medens de ere friske.

— Til Dit Rektorat ønsker jeg Dig til Lykke, at Du lykkelig og vel har ført det til Ende til Universitetets og Din egen Ære, saa at Du nu atter mere udeelt kan hellige Dig til Dine videnskabelige Sysler.