Danmarks Breve

BREV TIL: Jean Christian Ferslew FRA: Herman Joachim Bang (1881-12)

„De maa ikke blive vred, hverken De eller Deres Frue, over dette Brev, som skrives, fordi jeg, som ellers har saa mange Ord, naar det gælder s. 90 raader over saa faa, og fordi jeg maa være fuldt oprigtig imod Dem. De og Deres er det eneste bogstavelig, jeg synes, at jeg har tilbage. — — —De spurgte mig igaar, om jeg ikke gjorde altfor meget for disse Mennesker, jeg bor hos; maaske — især, naar jeg endnu ikke har Ret til at gøre det, fordi det egentlig slet ikke er mig selv. Men De ved heller ikke den sande Grund dertil. Det er af Egoisme, jeg handler. De to smaa Børn faar Brødet, og mit Liv er saa tomt. Det ene Menneske ved altid saa lidt om det andet, og det maa saa være. Men det sidste Aar har været det rigeste i mit Liv: Nu er det, som kom der Blikstille efter Stormen, men selv Havblikket kan fylde os med Bitterhed. Mit Haab er det kun, at alt hvad jeg har oplevet, en Dag maa være blevet til alvorlig og sand Kunst. Saa har alle disse Aars Lidelser ikke været spildte og min Ensomhed nu er kun en Samlen Kræfter.

Grunden til at jeg taug med noget igaar var Deres Ytring om det ikke var for meget, hvad der blev gjort; thi jeg følte at De havde Ret til at spørge. Kun vil jeg sige, at nu glider alt i Tarvelighed og Ro. — — — Nu maa De ikke blive vred og lov mig at alt dette tilhører Dem og Deres Hustru og mig. Dem og Deres stoler jeg saa meget paa. — — — Jeg ønsker mig en Ting saa umaadeligt til Jul — en kunstig Plante. Jeg vilde ikke blive vred, hvis nogen gav mig den anonymt. —“

Deres H. B.