Danmarks Breve

BREV TIL: Anna Johanne Christine Ferslew FRA: Herman Joachim Bang (dato ukendt)

Ogsaa De, kære Fru Ferslew, vil finde mange af Deres Livserfaringer i dette, og jeg for mit Vedkommende ved, at Zola har Uret, naar han tror, denne Kvinde findes kun i Frankrig. —

Dette Brev med de smaa underforstaaede Hilsener til mig hørte jeg naturligvis intet om, og de s. 108 Studier, som Bang omtaler deri, blev ikke optagne i „Nationaltidende“; „Themaet“ den 18. Juni 1882 var „Fra Forbryderverdenen“, og Søndagen derefter: „Brændende Spørgsmaal“, hvori Bang, under Form af et Brev til en Ven i Udlandet, der tvivler paa, at han kan finde Feuilletonstof i Middelfart, svarer denne, at han i sit Skrivebord har en tyk Bog med Avisudklip. Stoffet kommer til ham gennem Aviserne fra alle Verdenshjørner og fra de Breve, han faar. Som Bevis citerer han Udklip fra de to sidste Dages Høst og blandt andet: — „Brev fra en Dame, jeg havde tilsendt en Artikel af Zola om Sammenstuvningen i Paris’ Arbeiderboliger.“ — „Artiklen er umulig hos os. Sligt existerer ikke her, og da det ophidser Nerverne, er det ikke blot overflødigt, men ligefrem skadeligt at læse det, Kjøbenhavn er ikke Paris.“ — Dette var sikkert et Brudstykke af Moders Svar til Bang og hendes Mening om det Tilsendte.

Kort før Bang rejste til Middelfart for at arbejde paa den sidenhen — meget omtvistede Roman „Fædra“, sendte han Moder sit Fotografi; bagpaa havde han skrevet: — „Herman Bang til Fru Anna Ferslew med Tak og til venlig Erindring indtil vi sees. — 3—6—82“. Det er det smukkeste Billede af Bang fra hans Ungdomsaar, naturligt, uden „Pose“. Om Munden ligger et betænksomt Drag, Blikket er fast, der er Ro over Ansigtstrækkene og ligesom noget stolt og kampberedt i Hovedets Holdget

s. 109 Herman Bang. 1882.

s. 110 sørgeligt, at dette er blevet saaledes, men at aflyse et Sted er at aflyse alle Steder, og denne Begivenhed vil være ligesaa ængstelig for mig som Oplæsningen selv. Jeg ved altsaa efter Deres Telegram i hvilken Grad jeg gør Dem imod, men jeg kan ikke nu aflyse Læsningen uden efter min Overbevisning at gøre mig dobbelt latterlig.

Hvad ved De om Horsens? Jeg skal bo hos min Søster, ankommer Kl. 6, reiser straks næste Morgen. Intet vil foregaa, da kun vore nærmeste vil komme. Jeg sveder bogstavelig Angstens Sved efter Modtagelsen af Deres Telegram og af Ængstelse for Deres Vrede — men det er umuligt — og det ogsaa for Folks Skyld — at aflyse.

Vent disse 48 Timer. De ved som jeg, at De er raadende over min Stilling, og jeg ved — og glemmer ikke, — at jeg skylder Dem Alt, men en Aflysning er værre end en Oplæsning.

Deres
Herman Bang.“