Danmarks Breve

BREV TIL: Anna Caroline Lasenia Levin FRA: Herman Joachim Bang (1906-03-04)

Hilsener til Alle den sidste Aften i det gamle Aar.

Nytaarsaften laa jeg syg af Bronchitis. Bang kom ned sent paa Aftenen for at høre Resultatet af sit Brev og ønske glædeligt Nytaar. Desværre hørte jeg kun hans Stemme gennem den halvt aabne Dør og hvorledes han med Varme talte Bjerrings Sag. Først da han hørte mig hoste, fortalte Moder, at jeg var syg, men Konveniensen tillod ikke, at han hilste paa mig. Tilsidst plagede Hosten mig saa voldsomt, at jeg maatte kalde paa Moder for at faa lidt Morfinsaft. Jeg husker godt, at jeg fandt Situationen interessant og haabede paa at vække Medlidenhed hos Bang, der selv brugte store Doser Kloral i sine Søvnløshedsperioder.

Julen bringer Gaver, men Nytaar er Regnskabets Dag. Og en saadan har jo aldrig været en Ønskedag for en ung, dansk Forfatter, der skal leve af sin Pen. Bang kæmpede idelig for at holde Balance mellem Indtægter og Udgifter. Men ak! hans digteriske Begavelse s. 126 trængte til en egenartet Stimulans i Form af en vis Luksus i Klædedragt og Toiletrekvisitter. Han yndede smaa raffinerede Middage med fantastiske Bord-Arrangements, der kunde vække Opsigt og blive Genstand for Omtale. Bang elskede at lade Sensationen bølge om sig. Men alt det kostede Penge, og hans Indtægter var langtfra glimrende.

Det fortælles, at Bang, der fik sine Skjorter hos Philip Levysohn i Ny Østergade, aldrig lod sit Undertøj vaske, men blev ved at købe nyt. Den skikkelige Levysohn, hvem han efterhaanden skyldte en Del Penge, gik da en Dag hen i hans Lejlighed for at undersøge hans Skuffer og Skab og fandt en Masse uvasket Linned, som han faderligt tog sig af. Bang beundrede Levysohn og kaldte ham: „min theoretiske Skjortehandler“.

1883 blev et indholdsrigt og bevæget Aar. Min Fader havde længe søgt en bedre Sommerbolig end Villaen paa Strandvejen, der var blevet alt andet end et Rekreationssted, efter at den osende, larmende Dampsporvogn var kommen i Drift.

Der var først Tale om at købe Rangle Mølle ved Jyderup, men denne Plan blev opgivet paa Grund af den lange Distance fra Kjøbenhavn. Saa blev Fader af Arkitekt Philip Smidth gjort opmærksom paa „Kattinge Værk“, en Vandmøllegaard, beliggende ved en Vig af Roskildefjord, bag Boserup Skov. Smidth kendte den idylliske Egn fra sine Drengeaar, da han var Discipel i Roskilde lærde s. 127 Skole. Nu vidste han, at Gaarden var tilsalgs. En Bestemmelse blev snart truffen, og den 26. Februar blev Købekontrakten underskreven. Man gik straks igang med de nødvendige Ombygninger — desværre — for den Charme, der var ved Stuehuset med de smaarudede Vinduer, blev ikke overført paa det ganske omkalfatrede Hus i den sædvanlige kedelige Villastil. Alle var vi meget optagne af den nye Verden, vi nu skulde tage i Besiddelse: Mark og Enge, Sø og Skov, Lo og Lade, Køer, Faar og Heste.

Desværre kunde vi først flytte derud hen imod Juli Maaned. Vi maatte derfor blive længe i Byen dette Foraar. Til Gengæld fik jeg Lejlighed til at overvære mange interessante Theaterforestillinger. Saaledes Førsteopførelserne af „En Folkefjende“ og „Strandby Folk“ og i Maj de straalende Lindberg-Forestillinger paa Dagmartheatret. Til en af de sidstnævnte Forestillinger var jeg sammen med Skuespillerinden Josephine Eckardt. Hun var Omgangsfælle af min Moders gode Venner, Pastor Johan Petersen, den Gang første residerende Kapellan ved Holmens Kirke, og hans Hustru, Emilie, f. Berg, Byesbarn af min Moder. Johan Petersen var theologisk Anmelder ved „Nationaltidende“ og Medredaktør af „Historisk Arkiv“. Med denne Familie kom den indtagende Skuespillerinde i vort Hj em. At jeg den Aften kom til at nyde Æren af at være hendes Ledsagerske, laa i, at min Farbroder, William Ferslew, et Par Dage før var afgaaet ved s. 128 Døden, og at mine Forældre af den Grund ikke vilde gaa i Theatret. Efter den lille Middag, hvortil Fru Eckardt var indbudt, fik jeg altsaa Glæden af i hendes Selskab at beundre Lindbergs Spil som Kong Richard den Anden. Saa fulgte i Juni Maaned Sarah Bernhardt-Forestillingerne paa det kgl. Theater. La Diva spillede i Sardous „Fédora“, men vakte særlig Begejstring ved Opførelsen af Jean Richepin’s Pantomime „Pierrot Assasin“, hvori hun med enestaaende Teknik udførte Pjerrots mimiske Rolle.

Naar Herman Bang i dette Foraar af og til besøgte os, drejede Samtalen sig som oftest om den nye franske Literatur, som han fulgte med den største Opmærksomhed. Jeg husker, at han en Dag, da han vidste, at jeg snart skulde køre i vor egen Vogn den lange, kedsommelige Tur ad Roskilde Landevej ned til Kattinge Værk, raadede mig til at købe Guy de Maupassant’s nyeste Roman „Une vie“.

Den 3. Juli var Boligen paa Kattinge færdig. Hvem var vel de første Gæster? Rimeligvis de nærmeste i Familien; Faders Farbroder, Fabrikant J. P. Ferslew, og hans Kone, Tante Rikke kaldet, og Faders Søster, Johanne Siiger, gift med Viceskoleinspektør, Cand. theol. Hans Siiger og deres Børn, samt Husveninden Caroline Bertelsen. Men vist er det, at vi meget snart efter fik Besøg af Herman Bang, og at han blev Natten over. Fader var henrykt over at kunne vise alle sine Herligheder frem, s. 129 og Bang var meget interesseret netop i den Side af min Faders Væsen, hans Evne til at bringe Natur under Kultur. Bang har i en Artikel, i Anledning af min Faders 70 Aars Fødselsdag, netop dvælet ved disse Egenskaber hos den Mand, han satte saa uhyre højt og altid omtalte med Beundring. Han havde gættet, hvad der laa dybt i hans Sind, skjult bag Dagliglivets Maske. Bang sendte mig denne Artikel med følgende Brev; det eneste, jeg ejer fra hans Haand: