Danmarks Breve

Medens Bang var paa Oplæsningstourné...

Medens Bang var paa Oplæsningstourné i Jylland, rejste jeg i Følge med min Moder, Frk. Stahlschmidt og Caroline Bertelsen over Hamborg til Thüringen. Frk. Stahlschmidt skulde overvære Hundredaarsfesten for Pædagogen Fröbels Fødsel, og da jeg var Novice som „Kindergärtnerin“, saa mente Fader, at jeg burde være med. I Hamborg besøgte vi en Del Børnehaver og tog næste Dag til s. 111 Thale i Harzen, hvor vi tilbragte nogle Dage med dejlige Ture tilfods og tilvogns i den skønne Bjergegn. Vi nød Ferielivet trods den trykkende Varme, 28° R. i Skyggen, og Væggetøjet i „Hôtel Zehnpfund“. Derefter tog vi til Schweina for at besøge August Wilhelm Fröbels Grav, hvor der i Anledning af Festen var blevet afsløret et nyt Monument. Det forekom os ret affekteret at se pyntede Smaapiger med Blomsterkranse om Haaret staa Vagt ved hans Grav. Derfra tog vi til Mindefesten, der var ganske uden Betydning, „Masser af Mennesker, alle uhyre grimme,“ skriver Moder i sin Dagbog. Hjemturen var dejlig i den stille Aften. Vi sang Fædrelandssange, og Kusken fløjtede tyske Melodier. Vi skiltes nu fra Frk. Stahlschmidt, der tog tilbage til Kjøbenhavn, og fortsatte vor Rejse til Dresden, hvor vi ankom samme Aften og tog ind i „Hôtel de Saxe“ paa Neumarkt. Her laa Breve og Aviser, og paa vore Værelser stod duftende Buketter fra vore danske Venner, de tre Mathematikere, Prof. Dr. phil. Julius Petersen, Adjunkt Anton Pullich og Direktør Frederik Bing. Hver Sommerferie tilbragte dette Trekløver nogle Uger sammen i Udlandet. Det var dejligt atter at leve i komfortable Omgivelser. Hvor nød vi at kunne strække vore trætte Lemmer i Senge, der ikke var beregnet til Krumslutning. Næste Dag, det var den 23. Juli, hørte vi Messen i den katholske Hofkirche, berømt for sin skønne Korsang, hvor flere af Stemmerne synges s. 112 af Personalet fra den kgl. Opera. Vi var naturligvis bagefter paa Galleriet — lidet anede jeg dengang, at faa Aar efter skulde denne sjældne Kunstsamling og Wagners udødelige Værker paa Dresdner Operaen blive min Trøst for mange Maaneders Savn og Hjemvé. Dagen efter skiltes vi fra Mathematikerne, der slet ikke var tørre og kedelige, men kappedes om at være galante Kavalerer. Herrerne tog til Wien; vi stod af ved Bad Schandau, hvor vi tog ind i „Sendigs Hôtel“. Fra min Altan kunde jeg se Taarnet og de forgyldte Balkongitre paa den fornemme „Villa Quisisana“, Anneks til Sendigs Hôtel, hvor Bang havde boet sidste Sommer, netop paa samme Tid. Dagen derpaa var en Mærkepæl i mit Liv; det var min tyveaarige Fødselsdag. Jeg fik mange Breve, deriblandt et paa Vers fra Carl Levin. Fødselsdagen blev fejret med en Udflugt i Bjergene, og ved Middagen spenderede Mama ½ Flaske Champagne. Vi sad ved et af de yderste Borde paa Terrassen ved Floden og saa Solen synke bag Lilliensteins Top. Da Skumringen kom, tændtes de tusinde Lys langs Floden og kastede deres Flimmer-Striber henover det sorte, glidende Vand.

To Dage efter brød vi op og rejste over Dresden, Berlin, Hamborg hjem til Kjøbenhavn.

Snart var alt i den gamle Gænge. Jeg begyndte paa mine Studier til Børnehave-Lærerinde-Eksamenen og var beskæftiget dermed hver Dag fra 9—1. I September flyttede vi ind til Byen. Det var dejligt s. 113 at komme derind — til Livet. — For Liv var der altid paa Hôtel Royal, hvor Dørene aldrig stod stille.

Efteraaret satte nu ind med de hyggelige, mørke Aftener. Bang kom undertiden ned fra Redaktionen for at læse noget højt eller drøfte de nye franske Bøger, som jeg slugte med Begejstring. Jeg havde det lille Plus fremfor Moder, at jeg med Lethed læste Zolas uhyre vanskelige Prosa. Og saa kom de dejlige Theateraftener, hvor vi atter sad paa vore gamle Pladser, og jeg fik mine Nik og Smil fra den, hvis Personlighed stadig fængslede mig — al Vagheden til Trods. Men aldrig faldt et Ord mellem ham og mig, der kunde bringe Klarhed for os Begge: — — „Og der var ingen Mulighed for et Samliv til at klare det. Kun Saisonens og Konveniensens Møder,“ — staar Side 137 i „Stuk“. Dog har Bang forsøgt det. For mig ligger et Brev. Paa det graalige Papir er med Bangs sirlige Stejlskrift fremsat en Bøn om at lade et medfølgende Brev komme uset af Andre i de rette Hænder; han skrev :