Danmarks Breve

BREV TIL: L. Kyhn FRA: Michael Birkeland (1851-09-01)

TIL EXPEDITIONSSEKRETÆR KYHN.
Eidsvoldverkd. 1ste Septbr. 1851.

Hr. Expeditionssekretær Kyhn.

Dersom man med Sandhed kan sige, at neppe nogen Stilling er uheldigere end den, hvori en Student befinder sig, naar han uden at kunne vente Understøttelse fra nogen Kant ene ved sine egne Kræfter skal arbeide sig frem i det valgte Livsstudium, saa tør jeg maaskee i en saadan Stilling haabe at finde en Undskyldning, naar jeg vover at uleilige Hr. Expeditionssekretæren med disse Linier i en for mig saa vigtig Velfærdssag.

Ved velvillig Understøttelse af Velyndere og Beslægtede, der havde lagt Mærke til min tidligt yttrede Lyst til boglige Sysler, bragte jeg det saavidt, at jeg i 1848 absolverede Examen artium og i 1849 Examen philosophicum, begge med Characteren Laudabilis. Men dermed ophørte den Understøttelse, der havde hjulpet mig gjennem Skolen og det første Universitetsaar, og jeg nødtes da til at slaae ind paa den almindelige Vei at blive Huslærer. Jeg haabede da i landlig Ro at kunne dyrke det juridiske Studium, hvortil jeg isærdeleshed følte mig hendraget, men maatte snart føle, at det var meget vanskeligt at tjene to Herrer. Efter saaledes s. 65 i snart to Aar at have arbeidet som Lærer, har jeg ingen anden Udsigt end atter at maatte tage min Tilflugt til en Huslærerpost, naar mit Peculium er forbrugt ved et kort Ophold ved Universitetet.

Med en saadan sørgelig Udsigt for Øie har jeg med Begjærlighed grebet en Tanke, som et let henkastet Spørgsmaal af Hr. Expeditionssekretæren vakte hos mig, at jeg nemlig vilde komme i en fordelagtigere Stilling i Forhold til mit Studium, dersom jeg kunde være saa heldig at erholde en ved Rigsarchivet ledig Post. Jeg har bestandig med Forkjærlighed beskjæftiget mig med Fortiden, og denne Lyst har ved min Syslen med de Papirer, som jeg her forefandt, faaet en saadan Styrke, at jeg stundom bliver bange for, at naar jeg kom i en Stilling, der fortrinlig understøttede denne Tilbøielighed, vilde jeg tabe alt Andet afsigte for ganske at fordybe mig i historiske Studier. Men min nuværende Stilling lader mig glemme denne lille Betænkelighed, og jeg har besluttet mig til at ansøge om den nævnte Post. Da jeg imidlertid ved mit Engagement her er bunden til dette Aars Udgang, har jeg troet i Forveien at burde søge Underretning om, naar Posten nødvendigvis skal tiltrædes.

Da jeg ikke veed nogen anden Maade, hvorpaa jeg kunde komme til Kundskab herom, tillader jeg mig herved ærbødigst at udbede mig af Hr. Expeditionssekretæren en lille Underretning desangaaende.

Jeg har maaskee været altfor vidløftig; men jeg nærer et tillidsfuldt Haab om, at Hr. Expeditionssekretæren i Sagens Vigtighed for mig, som jeg ovenfor har tilladt mig at fremstille, vil see en — om end ringe — Undskyldning for den Frihed, jeg ved denne skriftlige Henvendelse har taget mig.

Ærbødigst

M. Birkeland.