Danmarks Breve

BREV TIL: Anne Birkeland FRA: Michael Birkeland (1852-01-31)

TIL FORÆLDRENE.
Christiania31te fan. 1852.

Kjære Forældre!

Nu kan jeg næsten sige, at jeg for første Gang føler tilfulde, hvilket Gode Tiden er. Thi nu har jeg saa fuldt op at bestille, at jeg neppe har Tid til at puste. Se, det er Grunden til, at I ikke før har hørt fra mig.

Jeg var paa Eidsvold Verk ligetil den 28de eller 29de Decbr. Jeg forlod med beklemt Sind et Sted, hvor jeg i 2 Aar havde følt mig næsten ligesom hjemme, for at komme ind i en for mig næsten ubekjendt Virksomhed; men da jeg havde gjort Opvartning hos min nærmeste Foresatte, Bureauchef C. A. Lange, og i ham fundet en særdeles hyggelig og venlig Mand, fandt jeg mig snart tilrette, da jeg den 2den Jan. d. A. første Gang mødte i Rigsarchivet. Rigsarchivet er et Contor, der hører under Kirkedepartementet, skjønt det staaer i temmelig løs Forbindelse med samme, og Personalet der bestaaer af en Bureauchef og 6 Assistenter (saa er min nuværende Titel: Assistent ved Rigsarchivet — det skal være stort med de Store, forstaaer sig). Om de uhyre Masser af Papir, som her ligge opstablede og tildels endnu ere uordnede, kunne I vanskelig gjøre Eder noget Begreb. Det kan være nok at sige, at en af mine Collegaer antog, at der omtrentlig udfordredes 2 Aar til at blive nogenlunde kjendt i Archivet. Nu om Vinteren kan man ikke arbeide ude i de gyselig kolde Stenhvælvinger, hvor Archivdocumenterne opbevares, men man holder sig til hvad man kan slæbe ind i de lune Contorværelser. Arbeidet (fra Kl. 9 til 2 Eft.) er just ikke synderlig besværligt; men det udkræver en hel Del historiske Kundskaber. Det værste er imidlertid at læse alle de gamle Documenter; de forekomme mig ofte næsten aldeles ulæselige, naar de blot gaae op til det sextende Aarhundrede.

Sidste Søndag var jeg — ligesom det øvrige Personale i Rigsarchivet og en Del andre, uhyre lærde Folk — ind s. 67 budet til Middagsselskab hos min Bureauchef, hvor vi morede os meget godt og blandt Andet ogsaa drak en hel Hoben Vin, hvoraf jeg — skjønt jeg ikke drak meget — blev ganske ør i Hovedet; men jeg forholdt mig klogelig temmelig taus, saa meget mere som jeg havde to lærde Professorer (Keyser og Boeck) til Sidemænd.

Fuldt op at bestille har jeg; det vil derfor vel ikke forundre Eder, om jeg hverken skriver ofte eller meget.

Jeg boer paa mit gamle Værelse — Madam Norberg — Lille Strandgade No. 6.

Jeg ønsker, at I Alle derhjemme maa befinde Eder ligesaa vel som jeg, og med venlig Hilsen til alle Slægtninge og Venner der forbliver jeg

Eders hengivne Søn

M. Birkeland.

P. S.

Du har vel seet, kjære Fader, at Efterretninger fra Gøtheborg tale om, at Silden er seet i temmelig Mængde i den svenske Skjærgaard. Skal den da forlade Norges Vestkyst? O ve! O ve!