Birkeland, Michael BREV TIL: Birkeland, Birgitte Marie FRA: Birkeland, Michael (1859-12-01/1859-12-31)

TIL HANS FORLOVEDE.
(Decbr. 1859).

— — — Jeg er netop færdig med et Skriveri, som den utrættelige General Birch har paadraget mig. Han arbeider paa at faae en Fest istand den 29 Decbr., Femtiaarsdagen siden Christian August forlod Landet og Selskabet for Norges Vel stiftedes. Jeg skrev først Indbydelsen i den Tanke, at det hovedsagelig var Chr. Aug., som ved denne Leilighed skulde mindes; men da det befandtes, at s. 80Festen skulde være til Selskabets Ære, har jeg maattet skrive en ny. Det er som om man vilde hædre Jørgen Hattemager, naar man tænkte paa Kong Salomo. Jeg skal bringe Generalen Conceptet Kl. 8, derfor kun nogle Linjer. —

Dagens Helte ere B. Bjørnson og Johan Dahl. Den sidste har sagsøgt Bjørnson, fordi han i et Brev til en Boghandler i Bergen — og senere ogsaa mundtlig — har sagt om Dahl, at han havde snydt ham paa det første Oplag af Synnøve og stjaalet de senere Oplag. Dahl er vistnok i borgerlig Henseende en Nar, men i moralsk Henseende en Hædersmand. Bjørnson, der ikke mødte efter Indkaldelsen i Forligelseskommissionen og derfor maa betale Procesomkostningerne, har paa sin Side sagsøgt Dahl, fordi han skal have talt ærekrænkende Ord om ham paa Freyses Café, i Athenæum og paa Gader og Stræder og navnlig beskyldt ham for intenderet Mord, idet Dahl har sagt om Bjørnson, at han var istand til at slaae alle Danske ihjæl i Byen. Da Dahl skulde op i Forligelseskommissionen i denne Anledning, kom han til at tale med Salomonsen og yttrede for denne, at Bjørnson var pøbelagtig. Dette løb Salomonsen strax til Bjørnson med, og Dahl vedkjendte sig for Forligelseskommissionen denne Yttring. Det bliver vel det Eneste, hvorpaa Bjørnson kan hænge sin Hat, men han bliver vel dømt alligevel. Se, saadan bærer man sig ad. At det danske Theater staaer paa svage Fødder, har Du vel mærket, om Du læser noget i Aviserne.