Danmarks Breve

BREV TIL: Birgitte Marie Birkeland FRA: Michael Birkeland (1869-01-09)

TIL HANS FORLOVEDE.
Christianiaden gde Januar 1860.

— — —

Jeg har i hele denne Tid mellem Jul og indtil denne Dag været som rent forstyrret; jeg har Lidet bestillet; for det Første temmelig forkjølet den hele Tid, dernæst saa optaget og overkjørt af Samkvem udenfor Huset, at jeg ikke et Øieblik har kunnet samle mig. Det har ikke været mange Gange i de sidste Par Uger, at jeg er gaaet tilsengs i borgerlig Tid. Jeg har fire Gange været hos din Broder Ole: Juleaften, første Juledag, Nytaarsaften og nu for nogle Dage siden i et lille Selskab (Mariboes, Streckers, Kildals etc). Engang har jeg været inde hos min Vertinde fru Thomle. Og næsten enhver af de øvrige Aftener har jeg spist min Aftensmad ude hos en eller anden god Ven eller paa et offentligt Sted. Dertil kommer al den politiske Ophidselse, som Statholdersagen afstedkommer overalt; man kan ikke unddrage sig den almindelige Bevægelse. — Men nu har jeg besluttet, at der skal være en Ende paa Julerangelen; en saadan støiende og broget Jul har jeg aldrig tilbragt i Byen.

s. 83 Jeg har fra Aarets Begyndelse fungeret som svensk Referent i Rigstidenden. Det seer ellers smaat ud med Bladet, og jeg er bange for, at det „Been“ ikke holder længe ud. I de første Dage maatte jeg referere uden at have svenske Aviser, da de først vare bestilte fra Aarets Begyndelse. For den stakkels A. V. Heiberg, der er Hovedredactør, seer det mørkt ud; han faaer ingen Resolutioner og Departementsforedrag saalænge der ikke holdes Statsraad.

Bjørnsons Kone har været meget syg, dødssyg; men nu kommer hun sig nok. Ibsens lille Søn er døbt Sigurd efter ham i Hærmændene; det var Moderens Ønske. For nogen Tid siden traf jeg sammen med Bjørnson og Vinje hos Hansen. B. yttrede gjentagne Gange, at Vinje var et „Svin“, hvilket ikke afficerede Vinje det Ringeste; han syntes næsten at ansee det som en Hæderstitel; men da B. ogsaa paastod, at han manglede Character, var der nær opstaaet et stort Skjænderi mellem dem. Hansen holdt med B., og jeg maatte da for Ligevægtens Skyld holde med V.; men under mit Forsvar for denne gav jeg ham jævnligen lidt paa Hovedet, forat han ikke skulde blive for kry af mit Forsvar.