Birkeland, Michael BREV TIL: Birkeland, Birgitte Marie FRA: Birkeland, Michael (1860-01-01/1860-01-31)

TIL HANS FORLOVEDE.
(Januar 1860).

— — —

Jeg veed ikke rigtig, hvordan jeg har det paa det nye Aar. Jeg arbeider ikke saa lidet endda, men faaer ikke gjort, hvad jeg skulde, langtfra ikke. Svenskerne befatte sig saameget med vore Affærer, at jeg ikke før er bleven færdig med at oversætte og gjøre Uddrag af en Postdags Aviser, førend der strax er kommen en ny, som man maa give sig ifærd med. Medens jeg holder paa med at expedere et Correcturark, kommer der et nyt, og stundom kan der ligge tre paa een Gang. Og saa — mit historiske Arbeide, som jeg aldrig kommer til at tage fat i paany. Var det blot s. 84forbi med disse Svenskegreier, som man oppe paa Stenkjær formodentlig ikke taler om, men som man her følger med spændt Interesse. Denne Spænding følger naturligvis nærmest med dem, som skulle holde Publicum å jour med Sagen.

Jeg kommer til at tænke — jeg veed ikke hvorfor — paa Friele, Morgenbladets Redactør. Det er en tyk Fyr med Pavemine, som stundom slaaer over i Mavepine, efter hvad Prof. Welhaven engang har sagt. Jeg gik passiarende med ham gjennem det Øverste af Toldbodgaden og Øvre Voldgade; han kunde ikke forlade disse Gader, fordi han ventede en Dame, sagde han. Pludselig afbrød han Samtalen og sagde Farvel; et Par Skridt fra os kom en Dame. Det var uden Tvivl Frøken Lasson, Datter af Justitiarius i Høiesteret, hans Kjære. Der er noget Komisk - Naivt - Fornøieligt i, at han saaledes har Stevnemøde med sin Kjæreste Kl. 5 en Søndags Efterm. paa aaben Gade, efterat han er færdig med sit Morgenblad; han har lagt sig ud med adskillige af sine Svogere, troer jeg, saa det ikke er ham behageligt at møde dem hos Justitiarius. Men han er dog lykkelig, han!