Danmarks Breve

BREV TIL: Thorvald Christensen FRA: Michael Birkeland (1848-11-04)

TIL THORVALD CHRISTENSEN.
Kristianiad. 4de Novbr. 48.

M. B. Thorv. Chr. s. pl. d.

Uagtet det nu egentlig er din Tur at skrive til mig, hvis s. 26 Du ikke vil, at vor Brevvexling ganske skal gaae istaa, saa vil jeg dog nu tilskrive Dig nogle Ord, da jeg endnu har Mangt og Meget at svare paa, og den tilstundende Examen senere ganske vil optage min Tid.

Ab Jove principium, siger Vergil, og jeg vil derfor begynde med Paven, skjønt jeg har Lidet at sige om ham, da vi aldrig træffes, uden i Studentersamfundet, og da sidder han saaledes indviklet i Schak- eller Dominospil, at man ikke kan faae et Ord fra ham. Jeg troer just ikke, at han forlæser sig. Da han var i Fredriksstad, beklagede man der almindelig den stakkels Sandberg, hvis svage Helbred ikke tillod ham at staae op før Klok. 11!!

Du har ikke taget i Betænkning at beskylde mig for at have sværtet artium ex. vel meget! Det var ikke Andet end hvad jeg kunde vente, at mine Beretninger vilde synes usandsynlige efter Andres behagelige og smigrende Skildringer. Det var naturligt, at en saadan Tanke maatte opstaae hos Dig; men jeg har jo fortalt for største Delen Fakta; deraf kan Du jo selv dømme. Da jeg kom herhen, havde Andres Beretninger indgivet mig Ideer, om hvor let Exam, skulde være; men jeg maatte snart slaae en Streg over alle Beregninger. De Fleste af mine Collegaer havde læst langt Mere end jeg; Kirkehistorie, Stereometri, Trigonometri, Ligninger, en Tragoedie af Sophokles, Odysseen etc., etc., kunde de som Smørrebrød. Nei, jeg har ikke overdrevet Noget!

Endnu et langt kildnere Samvittighedsspørgsmaal gjør Du mig, nemlig om dine Charact. Lad mig see, 2, 3, 2; Gr. 2, Lat. 2, Hist. 1, Geog. 2, Rel. 2, Tydsk 3, Fransk 3, Arithm. 3, Geom. 3. See, det er jo 28. Den Port er lang og den Vei er bred, som fører til laud., og der er Mange, som vanke paa den; men den Port er trang og den Vei er smal, som fører til laud. præ cet., og paa den burde Du vanke. Der er din Plads! Bliv et Aar til paa Skolen, vær nogenledes flittig, og Du faaer et godt præcet. Det var langt at foretrække for et jammerligt laud., — og selv for at faae dette, maa Du vise en Smule mere Flid end sædvanligt. Har s. 27 jeg nu ikke talt reent ud? Husk paa, jeg har ikke paatvunget Dig mit Raad; Du har selv forlangt og faaet det.

Vinsnæs har holdt en Prædiken, som Alle de, der hørte paa den, roste som udmærket god. — Det kan være omtrentlig det Samme, enten Smith siger, at I skulle lægge op Hjorths Læsebog eller ei, naar I kun lærer noget Tydsk i det hele, saa at I kunne oversætte hvilkensomhelst tydsk Bog; thi derpaa kommer det an. —

„Har Du det ikke overordentlig morsomt?“ udbryder Du tilligemed en Mængde andre Spørgsmaal, som jeg vil søge at besvare.

2den Exam, er deelt i 3 Afdelinger: til den første hører Arithmetik, Stereometri, Trigonometri, Botanik og Indledning til Zoologien. Til den anden: Astronomi og botanisk eller zoologisk Systematik. Til den tredie: Chemi, Fysik og Philosophi. Ikke saa Lidet endda! Paa Forelæsninger gaae vi i det Høieste omtr. 10 — 2 og 4–6. Men de allerfleste af de Fag, som vi have, ere særdeles interessante. Rasch, Lektor i Zoologi, har idag udførligen udbredt sig angaaende Indretningen og Brugen af..... Overhovedet er den Tid, jeg har været i Chr.ania, den lykkeligste og behageligste Tid i mit Liv. Tænk Dig: Gode Bøger i Mængde, interessante Forelæsninger, Frihed for Skoletvangen, hyggelige Kammerater, Hvile og Recreation i Studentersamf. Hvad skulde jeg vel ønske Andet, end at det maatte vare ret længe? Men jeg bliver der nok ikke længere end Adam var i Paradiset! —

Den Skvaldrebøtte Welhaven holder 4 Gange ugentlig Forelæsninger over den Danske Litteraturhistorie. Det Aar han har været i Kjøbenhavn, har gjort ham til en fuldkommen Dansk, hvis han ikke var det alt før. Det er morsomt at høre paa, hvorledes han skvaldrer. Idag tordnede han mod den Rococo-Smag, som herskede under Christian 6te, mod Damernes Pynt dengang: Haaret opsat i babyloniske Taarne og ved Siden deraf hængende Haver, deres Midie saa ud som en omvendt Pyramide etc. etc. Det er skammeligt, at han skal have flere Tilhørere end nogen anden Pro- s. 28 fessor. Auditoriet er saa propfuldt, at han selv kun med Nød og neppe kan komme frem til Cathedret. Han har et behageligt Organ, taler et correct og flydende Sprog, gjennemvævet med alle Rhetorikens Kunstfigurer og Billeder — men det Hele er en forgyldt Skal uden Kjerne. Undertiden er hans Foredrag saa affecteret, at man ler af ham. Næst efter ham i Talens Kunst staar Langberg, Lector i Fysik. Wergeland kaldte denne en tom Flaske, forseglet med rødt Lak (Langberg har nemlig rødt Haar), og betegner ham overalt med Navnet: Rufus Æsthetikkel. Men Flasken er i ethvert Tilfælde ikke tom; han seer ud til at være meget dygtig og taler meget flydende og correct. Det Modsatte er Tilfældet med Monrad, Lector i Philosophi; hans Foredrag er hakket, hans Organ ubehageligt; naar han taler, seer han ud som Pythia, som vrider sig i Convulsioner, førend hun kan forkynde Spaadomsgudens Villie. Skallen er vel styg, men Kjernen er saa meget bedre.

Der var nær for en Tid siden opstaaet Borgerkrig i Studentersamfundet. En Student Dybdahl optraadte nemlig med et gjennem flere Lørdagsaftener fortsat Foredrag om Partierne i Samfundet, om etslags Troppister og Gud veed hvad Alt han vilde underrette og advare sine yngre Medstuderende om. Af Aviserne har du seet, at Samfundet har nedsat en Committee bestaaende af Amtm. Møinichen, Monrad og en heel Deel Andre for at anstille Undersøgelser om Haandskrifterne af Thranes Musik til Bjerregaards Syngestykke, som Samfundet tænker paa at udgive, hvis det ikke skulde koste formeget. Jeg deeltog ikke i Voteringen desangaaende, da Forslaget syntes mig taabeligt i formel Henseende, og jeg desuden ikke skjønner mig paa Musik.

Monrads philosophiske Samtaler har du vistnok hørt omtale af B. Jacobsen, der var varmt begeistret for dem. De ere ogsaa meget interessante. Man henvender et eller andet Spørgsmaal hvorom man ønsker Oplysning, til Monrad, der strax er tilrede, og saaledes udspinder sig en Samtale. Naar vi Intet have at spørge om, spørger han os. Naar s. 29 man seer ham staae foran Cathedret og lee hjerteligt af de Løier, som En eller Anden kan have fore, saa skulde man snarere antage ham for en ung Student, end for en Prof.

Holfeldt har i den sidste Tid været meget kry og uforskammet af sig; han fortjente en Tugtelse. Schjøtz er den eneste af Stavangerienserne, som har paadraget sig nogen Opmærksomhed, ved sin Republikanisme, Opposition og Schleswig-Holsteinisme.

Examens 1ste Afd. kommer til at holdes i Beg. af Decbr., antager jeg, og da kommer det an paa Holmboe; vi blive retfærdiggjorte af Naade, ikke paa Grund af Lovens Gjerninger. — Holmboe bruger ved artium og 2den Examen den nye Udgave af Arithmetiken, som Du gjør bedst i at læse efter, og hvis Du springer over de nye Sætninger foran Logarithmerne, saa bemærk dette udtrykkelig i din Anmeldelse. Læg især Vind paa Ligningerne, men forsøm heller ikke Sætningerne indenfor Brøk. Lær Altsammen, men især Ligninger; thi Du kan altid være vis paa at faae en Opgave i dem. Han opgiver selv Fundamentalligningerne, og da er det Smørrebrød. — Hils Herc. Bull Tak for hans tilsendte Brev og sig ham fra mig: „Hvad Du gjør, det gjør snart!“; vil Du være saa god? — Jeg længter efter et Brev fra Dig om Nyt i Stavanger; thi de Stykker, som fra Smiths Avis kommer i Christianiabladene, handle blot om Harrestad, Holberg .... etc, som altsaa have den Ære at vandre Landets .... [Aviser] rundt.... [Husk] paa, at I faaer Unger i Tydsk og Fransk og Dietrichson i Religion istedetfor Messel og Kaurin, og det gjør en betydelig Forskjel. Overhovedet spaaer jeg Dig ingen god Skjæbne i Tydsk og Fransk; thi deri har Du været capitaliter doven. Hvis Du ikke forbedrer Dig i det Stykke, da kan Du prise Dig meget lykkelig, om Du endog for Messel kan faae to Treere; thi Messel spurgte meget i Etymologien og lod os declinere. Husk paa det! Nu har jeg atter rablet fuldt Papiret med Snak, og for ikke at spilde dobbelt Porto, vil jeg nu slutte, og beder Dig hilse s. 30 Bull, Cappelen, Arentz og Magnus, og om Du træffer Michaelsen, da ogsaa ham fra

Din

M. B.

Jeg glemte at hilse fra Chr. Lange, som har bedet mig derom.

Du, min kjære Hakon, faaer altsaa ikke den Lod af mit Brev, som Du kunde gjøre Fordring paa. Imidlertid veed jeg Du er nøisom, og hvad jeg har skrevet, angaaer jo ogsaa for en stor Deel Dig. Skjønt Du nu har saamange Oversættelser, at Du ikke behøver flere, og det næsten er Synd at lade Dig faae flere, skal jeg dog huske paa at sende Dig mere, naar Leilighed kommer.