Birkeland, Michael BREV TIL: Hegel, Frederik Vilhelm FRA: Birkeland, Michael (1866-10-24)

TIL KANCELLIRAAD HEGEL.
Chr.a. 1866, Octb. 24.

S. T. Hr. Boghandler Hegel.

I Skrivelse, dateret Rom den 5te d. M. og af mig modtaget den 19de d. M., har Henrik Ibsen anmodet mig om at forhandle med Eieren af „Kjærlighedens Comedie“, Sagfører J. Lie, om Inddragelsen af de endnu i Boghandelen værende Exemplarer af dette Skrift og derefter snarest muligt meddele Dem Udfaldet af disse Forhandlinger. Dette er Anledningen til Efterfølgende.

Sagfører Jonas Lie, tidligere Eier af Illustr. Nyhedsblad, har paa min Henvendelse meget imødekommende svaret, at Intet skulde have været ham kjærere end at kunne opfylde Ibsens Ønske, men at det havde sine Vanskeligheder, som det ikke stod i hans Magt at fjerne. „Kjærlighedens Comedie“ var kjøbt af ham, medens han var Ene-Eier af Illustr. Nyhedsbl., for som Nytaarsgave at skulle uddeles til dette Blads Abonnenter; men siden var Nyhedsbl. med alt dets Tilbehør bleven afhændet til et Interessentskab, der bestod af Amanuensis ved Universitets-Bibliotheket Fr. Bätzmann, den nu fallerede Bogtrykker Bentzen og ham. Det havde vistnok været hans Mening, og han troede ogsaa mundtligen at have omtalt for sine Med-Interessentere, at s. 120„Kjærlighedens Comedie“ ikke skulde være indbefattet under dette Salg, men fremdeles være hans særlige Eiendom; men efter det Avertissement, der var fremkommet om Salg af dette Interessentskabs Eiendele (se vedlagte Seddel), maatte han troe, at Forholdet ikke var opfattet paa samme Maade af hans Med-Interessentere. Han vilde ikke yppe nogen Tvist om denne ringe Ting, og saaledes kunde han kun raade over sin Part, som han gjerne stillede til Ibsens Raadighed. Imidlertid bleve vi enige om, at dersom Hr. Bätzmann erklærede sig for Lies udelukkende Eiendomsret, kunde der være Anledning til at reklamere Bogen, idet Bentzens Bo ikke kunde forudsættes at ville underkjende en Erklæring af B., der her havde samme Interesse som Boet. Efterat Lie havde forladt Byen — han boer paa Kongsvinger —, har jeg henvendt mig til Hr. Bätzmann, som ogsaa for sit Vedkommende gjerne vilde have imødekommet Ibsens Ønske, men efter sin Erindring om Contractsvilkaarene maatte erklære, at „Kjærlighedens Comedie“, ligesom de øvrige Nytaarsgaver, tilhørte Interessentskabet. Forøvrigt antog Hr. B., at det endnu tilværende Oplag var omtrent 100 Exemplarer, og oplyste, at der engang havde været Tale om at sælge dem til Boghandler Joh. Dahl for 8 Skl. Exemplaret, men at der ikke var blevet Noget af denne Handel. Desuden bemærkede han, for dermed at bevise Overflødigheden af nogen Foranstaltning fra Ibsens Side, at naar et nyt Oplag udkom, vilde Exemplarerne af det gamle af sig selv blive værdiløse, da Ingen vilde kjøbe af dem. — Jeg har efter dette anseet det ufornødent og unyttigt at henvende mig til Bentzens Fallit-Bo, da saadanne „moralske Personer“ høre til det mest Intractable, man kan have at bestille med.

Saaledes som Sagerne staae, antager jeg, at det Rette vil være, at Forlæggeren af den nye Udgave af „Kjærlighedens Comedie“ enten paa egne eller Ibsens Vegne — hans Samtykke kan der vel ikke være Spørgsmaal om at indhente, da han er saa langt borte — optræder som Byder paa Restbeholdningen af den ældre Udgave, der sælges ved s. 121Auction den 14 Novbr. førstk., og saaledes med en ganske ubetydelig Opoffrelse ordner det Hele paa en tilfredsstillende Maade.

Hermed anseer jeg mig for at have opfyldt den mig af min Ven Ibsen betroede Commission, forsaavidt jeg ikke skulde modtage nogen fornyet Henvendelse fra ham eller fra Dem.

Jeg har den Ære at undertegne mig

med særdeles Agtelse
Deres ærbødigste

M. Birkeland.