Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Walter Bruun FRA: Michael Birkeland (1867-10-29)

TIL OVERBIBLIOTHEKAR CHR. BRUUN.
Chr.a29 October 1867.

Kjære Hr. Justitsraad! Efterat jeg havde besvaret Deres ærede Skrivelse angaaende de to norske Præster, der beskyldtes for at have faaet Embede ved at bestikke Rostgaard, er jeg senere bleven opmærksom paa, at der med Hensyn til den ene af dem findes Oplysninger i de Dokumenter angaaende den Deichmanske Sag, der ere meddelte af L. L. Daae i hans Skrift „Af Biilows Papirer“. Ihvorvel det er sandsynligt nok, at De enten allerede har været eller i det Følgende vilde være bleven opmærksom paa dette Bidrag til Sagens Oplysning, vil jeg dog ikke undlade at nævne dette. Egentlig er det i en anden Anledning, jeg tager mig den Frihed at henvende mig til Dem, — jeg har et ærbødigt Andragende at frembære.

Professor L. K. Daa, der i længere Tid har gjort de finmarkske Forhold til Gjenstand for omfattende Studier og nylig med offentlig Understøttelse har besøgt Finmarken og de nærmest tilgrændsende Dele af Rusland, anseer det for sine Undersøgelser særdeles nyttigt, om han kunde faae Anledning til at gjøre sig bekjendt med Amtmand Hans Lillienskiolds utrykte historisk-geographiske Verk over Finmarken („Speculum boreale“), der findes i det store kongelige Bibliotheks Manuskriptsamling (Thottske Saml. 948–49 fol.). Da hans Forhold ikke tillade ham at reise til Kjøbenhavn, og en Afskrift af Verket paa Grund af dets betydelige Omfang baade vil falde kostbar og medtage lang Tid, har han for mig yttret Ønske om, at jeg vilde henvende mig til Dem med Andragende om, at dette Verk maatte blive udlaant til Rigsarkivet, hvor han da vilde være istand til at benytte det.

Dette Andragende tillader jeg mig at anbefale til Deres Velvillie, kjære Hr. Justitsraad. Verket angaaer Norge, og er der Nogen, som bør have Interesse af at see det bevaret, saa er det Nordmændene. Her i Rigsarkivet troer jeg, det s. 133 vil være saa sikkert som nogensteds i Norden. Vi have nylig faaet et nyt Locale, der er beregnet paa den størst mulige Brandsikkerhed, og inde i disse brandfrie Hvælvinger have vi et særskilt og ildfast afsondret Rum, hvor Brandsikkerheden i allerhøieste Grad skal være tilstede, — og der opbevare vi vore vigtigste Sager, specielt Alt, hvad der er laant. Det gjælder en Videnskabsmand af Anseelse, som har Brug for Manuskriptet til et Arbeide, som han netop har under Hænde. Kan ikke i et saadant Tilfælde Noget eftergives i den officielle Strenghed med Hensyn til Udlaanet? Jeg føler mig overbevist om, at De vil gjøre, hvad De kan. Dersom det forholder sig, som L. L. Daae antager, at der foruden det kongl. Bibliotheks Exemplar findes to andre i Danmark, et i Geheime-Arkivet og et i den Lethraborgske Samling, forekommer det mig, at Betænkelighederne forsvinde aldeles. Jeg vilde være Dem særdeles forbunden, om jeg ret snart kunde erfare Deres Bestemmelse.

Jeg længes rigtig efter at see Noget af Deres Verk om Rostgaard, som visselig vil blive af stor Interesse for den Tids Historie, efter hvad jeg har hørt derom. Der falder mig Noget ind, som jeg ikke troer at have omtalt før. I Rækken af de Arkivalier, som hidrøre fra det danske Cancelli, er der en Serie, som kaldes „Cancelli-Breve“. Den bestaaer for den ældre Tids Vedkommende af Breve fra Oversecretæren i Cancelliet, saavidt jeg veed, og deriblandt tør der vist findes Adskilligt af Interesse, da denne Correspondance formodentlig er halv privat, halv officiel. Jeg veed ikke, hvorvidt denne Rubrik er bleven vedligeholdt i de danske Arkiver; men derom maa man kunne faae Oplysning i Cultusministeriet eller Geheime-Arkivet.

Anbefalende mig i Deres velvillige Erindring og med Beredvillighed til at være Dem til Gjentjeneste, naar De maatte ønske det, er jeg

Deres

M. Birkeland.