TIL (SENERE PROFESSOR) Y. NIELSEN.
Oslo
den 19de Novbr. 1868.
Der er, om jeg ikke husker feil, to Breve fra Dem, som jeg hverken har takket for eller svaret paa. Jeg er i Grunden en daarlig Brevskriver, det er Sagen, og det er kun ganske enkeltvis, jeg kan mande mig op til en vis Brevskrivervirksomhed. Det interesserer mig meget at følge Dem paa Deres Opdagelsesreiser, og jeg glæder mig mere, end Nogen skulde troe, over hvad De finder af Nyt, især da det angaaer en Tid, hvormed ogsaa jeg har beskjæftiget mig For Deres Velvillie med Opsøgelsen af Actstykkerne angaaende den norske Bank i 1761 kan jeg ikke noksom takke Dem; jeg tænker nok, siden De tillader det og endog har skjænket Actstykkerne til Rigsarkivet, hvorfor jeg ogsaa paa det Offentliges Vegne bør takke Dem, at benytte dem til det Stykke om de norske Bankforhandlinger, som efter Planen skulde staae i Slutningen af det tredje Hefte af „Meddelelserne“.
10de Decbr. 1868.
Her har De et practisk Bevis paa, hvorledes det gaaer med min Brevskrivning. Jeg tænkte netop idag eller imorgen at fortsætte det henlagte Brev, da jeg imorges modtog Deres Brev med det deri indeholdte Spørgsmaal, som dog ikke var gaaet mig af Minde. Jeg har idag sendt en Notits ned til Expeditionssecretæren, hvori jeg refererer Deres s. 136Ønske om Udsættelse med Tiltrædelsen af Deres Post en Maaneds Tid; jeg har efter Deres tidligere Yttringer anført, at det var Deres Forudsætning, at den nu stedfindende midlertidige Ordning kunde vedblive i denne Tid. Formodentlig vil Sagen om nogle Dage være afgjort efter Deres Ønske. — —
Jeg har talt til Rygh om at skaffe Odhner et Exemplar af Keysers Norges-Historie, og han lovede at tage sig af Sagen.
Fra Kyrkoherden Wiede have vi faaet en Række nitide Afskrifter fra de Rosensteinske Papirer. Manden har ikke villet modtage nogen Betaling for Afskrifterne, men gav en Antydning om, at han ønskede sit (o: Linkøpings Stifts-) Bibliothek erindret. Jeg fulgte dette Vink og sendte ham en Kasse Bøger, som jeg kunde faae fat i uden Udgifter, vistnok for en stor Del saadanne officielle Verker, som ikke have særdeles Interesse, men dog kunne forsvare sin Plads i et stort Bibliothek; ved Siden deraf var der imidlertid nyttige og værdifulde Skrifter, saasom Throndhjems Domkirke (Pragtverket), Norges gamle Love, Kildeskriftfondets Skrifter m. V. Jeg har endnu ikke hørt Noget, om de ere fremkomne. Jeg har vel gjort rigtigt i at forudsætte, at det var hans Alvor med at negte at indgive Regning, og søge at afgjøre Sagen paa den nævnte Maade?
For Deres i Rigsarkivet beroende Cataloger over Linkøpings Bibliothek — jeg mener de to trykte Bøger fra forrige Aarhundrede — har der nylig været god Brug. N. Nicolaysen, der tilfældigvis i Rigsarkivet beklagede sig over, at han ikke paa Bibliotheket kunde faae fat i disse Bøger, fik her en vigtig Oplysning angaaende Maria-Kirken i Oslo. — Nicolaysen trykker videre paa sit Norske Magasin; jeg veed kun, at han nu holder paa med Amtmand de Fines ganske interessante Beskrivelse over Stavanger Amt fra 1740-Tallet. Udgravningen af Maria-Kirken i Oslo har ikke bragt større Udbytte end i sin Tid Halvardskirkens; fraregnet em anatomisk — eller vel rettere pathologisk — Mærkvær-s. 137dighed er det kun tppographiske og architectoniske Oplysninger, som ere vundne. Det har imidlertid været interessant at see disse Grundmure bragte for Dagens Lys.
Vor fælles Ven Huitfeldt har begyndt paa at iverksætte en længe paatænkt Plan at optage Afbildninger af de gamle Diplomsegl; han har fundet et dertil skikket kunstnerisk Subject, som nu daglig er beskjæftiget et Par Timer i Rigsarkivet med Aftegning. En Samling af Sigil-Aftryk har det altid været Meningen at lade følge efter Diplomatariet.
De har vel lagt Mærke til, at baade Diplomatariet og Kildeskriftfondet gik enstemmig denne Gang i Thinget. Vinje havde nok af Kjærlighed til mig søgt at modarbeide Kildeskriftfondet ved privat Paavirkning paa Storthingsmændene (ialfald truede han dermed før Storthinget); men det har i alle Fald ikke nyttet. Sagerne om Hvidehavs-skipperne og Welhavens Pension have været meget nyttige, forsaavidt som de have knækket Storthingets Mod til at trodse den dannede Opinion.
Vor gode Ven, L. L. Daae, tjener gruselig med Penge i Morgenbladet. Hans Bergenstur bliver maaskee ikke Noget af; han har faaet et Brev fra J. A. Holmboe som Formand for Forelæsningscommitteen, og dette Brev var ikke ganske høfligt. Jeg formoder, at Holmboe er ultranorsk og som saadan har noget imod Daae.
Bjørnson har det ikke godt i denne Tid: han afficeres lige til Søvnløshed ved Udfaldene fra Morgenblads-Anonymen, som han gjør alt Muligt og Umuligt for at opspore. I Studentersamfundet var der i Lørdags stort Rabalder. Frits Hansen foreslog en Demonstration, hvorved man i Anledning af Dagens Strid skulde udtale sin Sympathi og Agtelse for Bjørnson som Digter og Menneske. Forslaget faldt med særdeles stor Majoritet (et Par Hundrede mot 20–30); men der vankede grove Ord mod Morgenbladet, paa samme Tid [som] man ikke vilde have Noget at bestille med Bjørnson som Menneske. Sagens Kjerne er den, at Bjørnson har mistet den Indtægt som Theaterdirectør, som han tiltrænger; s. 138det synes heller ikke at ville gaae med de Planer til et Dagblad, som han lader til at have optaget. — Den Avisplan, som nu mest omtales, og som der skal være samlet en hel Sum Penge til, er Generalchirurg Heibergs. Disse Rygter have anselig forbedret vore brødløse Litteraters Vilkaar; der er stærk Efterspørgsel efter skrivende Kræfter. Bätzmann har faaet forøget Løn, og Halvorsen er fast ansat, begge i Aftenbladet, der nu udfolder en storartet Redactionsvirksomhet.
L. Kr. Daa er, hvad den private Omgjængelse og Høflighed angaaer, særdeles vel fornøiet med sit Ophold i Nordens Athen. Det maa ogsaa erkjendes, at den Opmærksomhed, som vistes en Skandinav af hans Farve, var meget betegnende, naar den sammenholdes med den Omtale, de saakaldte »Amalgamister« ifjor maatte døie i Fædrelandet og blandt vore Danomane Skandinaver. Det skulde ellers interessere mig at vide, hvad man i Kjøbenhavn mener om Dunkers nye Bog, der oppe hos os synes at have vakt den mindst mulige Opmærksomhed. Om Revisionssagen hører man fast Intet, men det er maaskee det Bedste. Sverdrup tilsigter muligens med den Motion, han har gjort om de diplomatiske Udgifter, at komme ind paa Unionscommitteens Forslag.
12te December.
Deres Fader var her for et Øieblik siden og leverede mig en Samling Pakker af Afskrifter. Jeg har endnu ikke faaet Tid til Andet end at beundre Massen. Nu har De saa store Samlinger, synes mig, at De for lange Tider maa have tilstrækkeligt Stof at bearbeide, især naar De tager Rigsarkivets Hjælpemidler med. —
Nu reiser De jo til Stockholm. Jeg veed ikke, om det er for Fornøjelsens Skyld, eller om De ogsaa vil tage Videnskaben med. For det sidste Tilfælde tillader jeg mig en liden Antydning. Jeg troer, jeg før har talt med Dem om den Plan at faae en Afskrift af de i Stockholm — s. 139i det svenske Rigsarkiv — værende Gesandtskabsberet-ninger fra Kjøbenhavn, at regne fra den Tid, de Beckerske Uddrag (i hans Efterretn. om Fr. III.) ophøre. Naar De vilde selv paabegynde og sætte i Gang (ᴐ: leie Andre til Fortsættelsen af) Afskrivningen af disse forhaabentlig interessante Beretninger fra Slutningen af det syttende Aarhundrede, vilde De uden Tvivl faae en passende Anledning til at formere Kildeskriftfondet en Regning, svarende til den Copistgage for Januar, som De nu gaaer glip af. Det er en Ting, jeg anbefaler til Deres Overvejelse; jeg hører maaskee fra Dem herom. Foreløbig kun den Bemærkning, at Afskrifterne efter mine Tanker burde være bogstavrette og fuldstændige og i det Ydre indrettes som sædvanligt i Rigsarkivet (løse Ark med Marg til alle Kanter — solidt Papir — Mønster kunde jo sendes). At der kunde findes en habil Mand, en svensk Larsen, der for passende Betaling overtog Fortsættelsen af det af Dem paabegyndte Arbeide, var ikke urimeligt; men om Planen for hans Ar-beide og Vilkaarene maatte ialfald, om De forresten vil befatte Dem noget med den hele Sag, nærmere handles.
Deres forbundne
M. Birkeland.
Jeg har endnu ikke faaet Besked fra Dept.; men faaer De ikke nogen betimelig Contrabestemmelse, kan De trygt gaae ud fra, at De faaer det efter Ønske. Jeg skal endnu idag tale til Expeditionssecretæren.
M. B.