Danmarks Breve

BREV TIL: Carl Nicolai Stoud Platou FRA: Michael Birkeland (1869-08-19)

TIL BORGERMESTER PLATOU, BERGEN.
Chr.a19de August 1869.

Høitærede Hr. Borgermester,

Dersom jeg ikke er feil underrettet, have nogle af mine Venner under Deres Ophold her i Byen talt med Dem om Erhvervelsen af P. Botten-Hansens Bibliothek for Bergens By eller Musæum, og De har yttret varm Interesse for en saadan Plan. Det vil nu snart være paa Tide, at en afgjørende Bestemmelse med Hensyn til dette Bibliothek fattes, og det ligger mig meget paa Hjerte, at Afgjørelsen bliver saadan, at den offentlige Interesse, der virkelig er knyttet til denne store Samling, skeer Fyldest, paa samme Tid som de Efterladtes Tarv rammes. Derfor haaber jeg, De vil undskylde, at jeg tillader mig at henvende mig til Dem angaaende dette Emne.

Botten-Hansens Bibliothek er noget efter vore Forhold Storartet. Det er visselig lang Tid, siden en Privatmand her i Landet har samlet en saa omfattende og værdifuld Bogskat, og det vil vare lang Tid, inden en saadan atter bliver samlet. I Særdeleshed i Nordens Historie og Litteratur er s. 148 det saa rigt udstyret, at det, saavidt jeg skjønner, vil afgive et godt Grundlag for enhver fædrelandshistorisk eller litterær Undersøgelse; ogsaa adskillige andre Fag (almindelig Historie og Litteraturhistorie, Philologi, Skjønlitteratur, Æsthetik, Philosophi, Politik o. s. v.) ere saa vel repræsenterede, at det efter vore Forhold maa siges at være et godt Bibliothek. I det Hele kan det maaskee anslaaes til 10,000 Bind, naar Stort og Smaat regnes sammen; men denne Beregning er kun støttet til et flygtigt Overblik. Der er mange sjeldne Bøger, og Exemplarerne ere hyppig af den Beskaffenhed, som især eftertragtes af offentlige Bibliotheker og Bogsamlere. Det vilde være sørgeligt, om Frugterne af saa mange Aars utrættelige og kyndige Samlerflid skulde splittes ad. Intet vilde vist have glædet den afdøde Eier saa meget som Visheden om, at hans Samling kunde blive bevaret som Grundstamme for en offentlig Institution. Jeg anseer det for en meget patriotisk Gjerning at bidrage til, at dette kan blive Tilfældet.

Saavidt jeg skjønner, egner dette Bibliothek sig fremfor ethvert andet norsk Privatbibliothek, som jeg har seet eller som i en overskuelig Fremtid kan forudsættes at ville blive budt frem, til Erhvervelse af det Offentlige. Overalt vil det kunne virke som et kraftigt Hjælpemiddel for videnskabelig Stræben, derom ville Alle være enige. Men det bør ogsaa lægges Mærke til, at alle de mere udbredte aandelige Interesser, der ikke naae op til Videnskaben, men dog ikke kunne tilfredsstilles ved simple Almuebibliotheker, her ville finde rigelig Næring, ikke blot gjennem Overflødigheden af almeninteressant historisk Læsning og nordisk Skjønlitteratur, men ogsaa overhovedet ved den stærke Forsyning af dansk og norsk Litteratur fra de senere Aar, som den Afdøde i Egenskab af Boganmelder eller paa Grund af sine udbredte litterære Forbindelser har erhvervet; der er paa denne Maade tilveiebragt en Mængde Bøger, som ikke let anskaffes af Bogsamlere med videnskabelig Interesse, s. 149 men som for et Bibliothek til almindelig offentlig Afbenyttelse ere særdeles nyttige.

Bergens By er vistnok den eneste Commune, som der kan være Tale om ved denne Leilighed. Men den har ogsaa en stærk Opfordring. I Rækken af de offentlige Samlinger, der ere Bergens Stolthed og give den bekjendte Handelsstad ogsaa en Plads mellem Videnskabelighedens mærkelige Puncter, savnes endnu et tilfredsstillende Bibliothek, som dog er det uundværligste Grundlag for Videnskabelighed i enhver Retning. Christie, der er Stifteren af Bergens Navnkundighed i Videnskaben, har testamenteret sine Byesbørn, som han hang fast ved med en saa forunderlig Kjærlighed, en Forpligtelse, som ikke kan bortvises. Naar Bergenserne hædrede ham, var det jo hans første og sidste Ord, hans Bøn til dem: at Alt hvad de nærede af Kjærlighed og Hengivenhed for ham, skulde de lade tilflyde den Stiftelse, der var hans Livs Lyst og vil blive dets uforgjængelige Glands: Bergens Musæum. Og her er en Leilighed, som ikke let kommer igjen.

Botten-Hansen yttrede stundom, i Følelsen af et økonomisk Tryk, som havde en væsentlig Grund i de store Opoffrelser, han i mange Aar havde gjort for sit Bibliothek, at han var villig til at sælge sine Bøger for 3000 Spd. Han ansaa visselig dette for en Spotpris, naar han tænkte paa, hvad det havde kostet ham, ikke blot i Penge, men ogsaa i Tid og Arbeide, og der vil vist ikke være delte Meninger om, at dette vil være en billig Pris. Jeg vil, forsaavidt jeg faaer nogen Stemme, raade Boets Vedkommende til at holde fast ved, hvad den Afdøde selv har tænkt sig som rimeligt, og strække sig saa vidt som muligt for at bevare Bibliotheket samlet. Bekvemmest for Kjøberen vilde det uden Tvivl være at faae Kjøbesummen converteret til en aarlig Ydelse for et vist Antal Aar. Herimod stiller sig den Vanskelighed, at der hviler Gjæld paa Boet, som maa dækkes. Dersom imidlertid det øieblikkelige Udlæg kunde bringes ned til 1000 à 1500 Spd. — og det kan det sand- s. 150 synligvis —, vilde vel en i sig selv hensigtsmæssig Transaction lettes.

Min Befatning med denne Sag indskrænker sig dertil, at Skifteretten har overdraget mig at sørge for Bibliothekets Ordning og Catalogisering. Dette Arbeide, hvortil den Afdødes Venner, Overlærer Løkke, Stipendiat Daae, Bibliotheks-Amanuenserne Bätzmann og Lieblein samt Arkiv-Assistenterne Huitfeldt og Lundh have lovet sin virksomme Bistand, er netop begyndt og vil vist medtage en Maaned. Først da kan der blive Spørgsmaal om at sende en Catalog, og indtil da bør der vel ventes med Tilbud fra Boets Vedkommende. Denne min Henvendelse er altsaa kun privat og foreløbig; jeg vilde kun bede Dem om at have Deres Opmærksomhed henvendt paa Sagen og udbede mig Deres velvillige Raad om den rette Maade at gribe Sagen an paa. Dersom De skulde finde Dem foranlediget til at beære mig med nogle Linjer, vilde det meget glæde

Deres
med Høiagtelse ærbødige

M. Birkeland.