Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Walter Bruun FRA: Michael Birkeland (1869-08-21)

TIL OVERBIBLIOTHEKAR CHR. BRUUN.
Chr.a21 Aug. 1869.

Kjære Hr. Bruun.

Til Besvarelse af Deres Brev, som jeg modtog igaar, sender jeg hermed Afskriften af det omspurgte Dokument. Jeg har afskrevet det bogstavret, mod Sædvane. Det er ikke Nobels Haandskrift, som jeg jo ofte har seet; det er en sirlig (Afskriver = ?) Haand. Bemærkningerne ere meget fornuftige. Det er formodentlig dette Brev, som Rostgaard i Afskr. har sendt Overhofmarsk. Holstein d. 18 Febr., og som han siger den følgende Dag skulde sendes Wibe og Deichman.

s. 153 Universitets-Bibliothekar Paul Botten-Hartsen.

Om Botten-Hansen skal jeg en anden Gang skrive Dem Noget til; han var den ene af mine to ældste og fortroligste Venner, saa jeg har følt hans Bortgang dybt. Nu er jeg saa optaget af mest Andres, og ikke mindst hans, Anliggender, at jeg ikke kan lade Pennen løbe. Kun saa meget denne Gang. Den Antiskandinavisme og Uvenlighed mod Danmark, som De har mærket hos P. Botten-Hansen i tidligere Dage, forsvandt meget i de sidste Aar. Han afviste da ofte med Bestemthed den Paastand, at han var Antiskandinav; men han vilde heller ikke erklære sig for Skandinav; imidlertid fik jeg altid Lov til, naar jeg vilde, at skrive Anmeldelser i den mest udprægede skandinaviske Aand baade i Illustr. Nyhedsbl. og i Skill. Mag. Derimod var han altid ivrig for de Munch-Keyserske Theorier, og i danske Historikeres Modstand kunde han vanskelig see Andet end national Forhærdelse. Naar han var skarp mod Sv. Grundtvig,, havde han forøvrigt Medhold hos de fleste norske Skandinaver, selv de mest udprægede. I Politiken var han ikke meget udpræget, og derfor passiv; men i 1864 ff. har han visselig fulgt Danmark med Sympathi og været alt andet end tydsksindet.

Hans Eftermand bliver maaskee Stipend. L. Daae, som De kjender; hans farligste Concurrent er Fr. Bätzmann, Amanuensis ved Bibliotheket, bekjendt som Udgiver af Paullis Kandestøber og productiv Mand, for Tiden Medredactør (eller egentlig herskende Redactor) i Aftenbladet, der er et af den Sverdrupske Oppositions Organer. Jeg antager, at Daae faaer de fleste Stemmer ved Universitetet, og Keyser, som vist har meget at sige i denne Sag, er for s. 154 ham. (Jeg vil bide Hovedet af al Beskedenhed ved at referere Keysers Yttringer, saaledes som de ere mig fortalte, men De maa ikke lade dem komme videre: „Naar ikke Birkeland vil ombytte Arkivet med Bibliotheket, saa veed jeg ikke nogen bedre end L. Daae“). Forøvrigt har E. Sars og Siegw. Petersen meldt sig; den Sidste antages at have Støtte i Frimureriet, men neppe noget andetsteds; L. Dietrichson, der er meget sygelig og endnu ikke har bestemt sig, formodes at støttes af et Hofparti. Daae og Bätzmann ere de mest skikkede, og det er vist kun dem, der bliver alvorlig Spørgsmaal om (d. v. s. af dem, man hidtil kjender som Ansøgere; Ansøgn.-Tiden udløber forresten iovermorgen); Ingen af dem vil for det Første kunne erstatte Botten-Hansen. — —

I al Hast
Deres

M. Birkeland.

Det er ganske vist — havde De kommet i nærmere Berørelse med B.-H. og lært ham at kjende i hans humane og vennesæle Væsen, saa havde De holdt meget af ham, ligesom alle Andre.