Danmarks Breve

BREV TIL: Carl Nicolai Stoud Platou FRA: Michael Birkeland (1869-10-05)

TIL BORGERMESTER PLATOU.
Chr.a5te October 1869.

Hr. Borgermester Platou.

Jeg takker Dem meget for Deres ærede Skrivelse af 28de f. M., som jeg modtog igaar. Det glæder mig særdeles af Deres Mund at høre bekræftet, hvad jeg formodede strax Efterretningen om den fattede Beslutning ad telegrafisk Vei kom hertil, at Sagen nu er kommen i saa god Glid, at der er al Grund til at vente et heldigt Udfald. Jo nærmere jeg lærer at kjende Botten-Hansens Bibliothek — s. 155 Eieren har aldrig kunnet opstille det samlet, men en stor Del har altid henligget paa Universitets-Bibliotheket i Kasser —, desto mere ønsker jeg, at det maa blive bevaret samlet og komme Bergen tilgode. Det har vistnok været paa Tale, at det burde kjøbes af Christiania By for at føies til det Deichmanske Bibliothek, der nu snart ligger et Aarhundrede tilbage i Tiden, eller til Sverige (f. Ex. Gøteborgs Musæum), og det vilde vistnok overalt komme til Nytte. Men i Bergen saa jeg det helst, fordi der høilig tiltrænges et større Bibliothek vestenfjelds, og fordi dette Bibliothek frembyder en bedre Grundstamme for et offentligt Bibliothek, end jeg kan tænke mig, der lettelig vil komme i Handelen. Justitiarius Bergs er det bedste Privatbibliothek, jeg ellers har seet; jeg har selv sammen med P. Botten-Hansen catalogiseret det, og jeg anseer det for et virkelig godt Bibliothek. Men det var for exklusiv lærdt; den æsthetiske og den populære Litteratur savnede aldeles en passende Repræsentation. I denne Henseende, som ogsaa fordi det indeholder saa meget af den nyeste dansk-norske Litteratur, samt med Hensyn til Indbindingen har Botten-Hansens Bibliothek Fordele, som, naar der er Spørgsmaal om at grundlægge et offentligt Bibliothek, i mine Øine give det et afgjort Fortrin. — —

Bibliotheket kan anslaaes til 10,000 Bind foruden Doubletter, hvoraf endel findes. Disse sidste har det altid været Meningen at udsondre og sælge særskilt ved Auction eller paa anden Maade; men jeg skal sørge for, at den Regel strengt fastholdes, at det bedste Exemplar tilfalder Bibliotheket som samlet Hele. Overalt skal jeg, saa langt min Indflydelse i denne Sag strækker sig, virke til, at ingen smaalig Vindelyst formindsker Bibliothekets Værd. Jeg vil i denne Henseende berøre, at der har været en Leilighed til at vise det. En fransk Videnskabsmand E. Beauvois — hvis Skrift om det slesvigske Spørgsmaal, oversat af Mohn, De maaskee har seet — har siden Pariserudstillingen havt tillaans endel af de Botten-Hansen tilhørende Bøger, som s. 156 vare sendte til Udstillingen. Da han varsledes om B.-H.s Død og anmodedes om at sende dem tilbage, svarede han strax og tilbød sig at indløse dem efter fuld Bogladepris med Tilføielse af Indbindingens og Transportens Kostende. Et fristende Tilbud! Men der fandtes bl. dem enkelte Bøger, som ikke burde savnes, og som ikke paa anden Maade kunde bringes til Veie, f. ex. Urda, Fortidsmindesmærke-Selskabets Aarsberetninger (compl.), Ivar Aasens Ordbog m. m. Jeg svarede derfor efter Bemyndigelse af Skifteretten, at han vel kunde beholde Bøgerne endnu en kort Stund, men at man ikke kunde gaae ind paa hans særdeles liberale Tilbud. — — Nu har jeg igaar faaet Brev fra Beauvois, at han i Slutningen af Maaneden skal være færdig og sende Bøgerne tilbage.

Men man maa paa ingen Maade vente sig egentlige Opoffrelser for at fremme Bibliothekets Bevarelse! Dertil er Boets Tilstand altfor mislig. — — Hvad Venner og Bekjendte kunne yde til at formilde den, vil jo, som man kan vide, ikke blive betydeligt. Under saadanne Omstændigheder vil der vel heller ikke fra Committeens Side blive pruttet paa et rimeligt Tilbud. Dersom man forelægger kyndige Mænd det Spørgsmaal: „Hvad kan et saadant Bibliothek, samlet successive i 20–25 Aar af en flittig og kyndig Litterat, der har snuset omkring allevegne og ikke ladet nogen Bogauction gaae sin Næse forbi, værdsættes til?“ — saa antager jeg, de ville svare: 5000 Spd. Dette vil være den for Kjøberen gunstigste Maade at spørge paa; skulde det anskaffes strax, maatte Prisen vistnok sættes et Par Tusinde Daler høiere, og endda vilde Adskilligt slet ikke være at faae. Vistnok er jeg tilbøielig til at antage, at Botten-Hansens Udtællinger ikke have oversteget 4500 Spd. i det Høieste; men saa kommer dertil hans Besvær, som ikke kan taxeres ringe, og den Omstændighed, at han dels som Anmelder, dels ellers har faaet mange Bøger gratis. Mellem os sagt, Ludv. Daae er af den Mening, at Skifteretten bør forlange 3500 Spd., medens jeg er tilbøie- s. 157 lig til at holde paa 3000 Spd.; *) men derom er Intetsomhelst forhandlet mellem eller af rette Vedkommende. Forøvrigt er det en klar Sag, at Kjøberen sparer en 2–300 Spd. ved at faae Bøgerne ordnede og ledsagede af en brugbar Catalog. Til at fremme dennes Afslutning skal jeg gjøre mit Bedste; en ny Mand faaer jeg see til at opspore.

Det Stykke i Aftenbladet om Grundtvig og Keyser forekom ogsaa mig at indeholde det Fornuftigste, som har været skrevet fra norsk Side. Jeg har ikke kunnet erfare noget Bestemt om, hvem der er Forfatter; man gjætter paa en Philolog Storm.

Til den historiske Forening har der til idag tegnet sig 599 Medlemmer, — et meget tilfredsstillende Resultat.

Iovermorgen begynde Forhandlingerne i Formandskabet om Garantien for Drammensbanen, samtidig med at et lignende Spørgsmaal forelægges for Buskeruds Amtsformandskab. Jeg skulde meget ønske mig fri for at stemme i en saa vanskelig Sag; men sandsynligt er det, at Garantien gaaer igjennem.

Med Taksigelse for den Interesse, De har vist den Sag, der har forskaffet mig Æren af denne Correspondance, er jeg
med Høiagtelse Deres ærbødige

M. Birkeland.