Danmarks Breve

BREV TIL: Daniel Smith Thrap FRA: Michael Birkeland (1869-10-08)

TIL DANIEL THRAP.
Chr.a8de Octbr. 1869.

Kjære Ven! Ludvig Daae har bedet mig om at besvare den Forespørgsel, han har faaet fra Dig angaaende P. Botten-Hansens Bibliothek. Jeg husker ikke Andet af, s. 158 hvad han læste op for mig — naar undtages den meget velkomne Oplysning om den Bergenske Maecenas —, end at Du vilde vide, om der var meget Technik i Bibliotheket. Spørgsmaalet er naturligvis ikke Dit, men Bergensernes. Jeg skal svare saa godt jeg formaaer. Der er endnu Ingen, som har nogen Oversigt over dette Bibliothek, som for en stor Del har staaet nedpakket i Kasser, og man kan ikke vente nogen ordentlig Besked herom, førend man seer Catalogen.

Det er en af Bibliothekets mærkelige Sider, at der vil findes Noget for alle Stænder og alle Behov; men det vil neppe kunne tilfredsstille nogen Stands eller practisk Livsstillings særlige Behov; dertil er det for meget anlagt paa det almenmenneskelige Behov. Der vil uden Tvivl findes Mere end Nogen skulde troe, f. Ex. af Kogebøger, Syltebøger og andre Husholdningsbøger; men hvorvidt Bibliotheket tilfredsstiller alle rimelige Fordringer i dette vigtige Fag, er tvivlsomt; thi det har aldeles ikke ligget i Samlerens Hensigt at tilveiebringe noget Fuldstændigt i denne Retning, og det er neppe Andet end danske og norske Bøger, som halvt eller helt tilfældig ere komne ind i Bibliotheket i denne Afdeling. Hvad Techniken angaaer, saa kan det med temmelig Sandsynlighed forudsees, at det vil blive et af de tarveligst forsynede Fag. Hansen kjøbte naturligvis ikke nye Bøger paa dette Felt, som mindst af alle interesserede ham, og selv paa Auctioner tænkte han sikkerlig lidet paa det. Heller ikke hænder det ofte, at man paa Auctioner faaer see techniske Verker; jeg veed aldrig, jeg hos os har hørt Tale om techniske Privatbibliotheker eller Technikere, som samle paa Bøger (— med mindre det skulde være Apotheker Maschmann?). Sagen er vel i Korthed den overalt i Verden: at Bogorme eller Bogsamlere ikke interessere sig synderlig for techniske Verker, og at Technikere ikke interessere sig for at samle Bøger. Til disse to Visdomsord, som Du kan stole ligesaa fast paa, som om de stod hos Jesus, Syrachs Søn, slutter sig e s. 159 tredie, som ogsaa hører til Visdommens Bog, nemlig at ældre technisk Litteratur ikke duer stort; der gjælder det om at have det Nyeste. Naar Bergenserne have kjøbt dette Bibliothek og bevilget et passende Annuum til Samme — og til begge Dele gratulerer jeg Bergenserne; jeg troer, de ere istand dertil, og jeg troer, de i begge Henseender ville gjøre Christianienserne til Skamme —, ville de, dersom de sprede sig i for mange Retninger, snart føle, hvor lidet Pengene forslaae, specielt i Technik, Medicin og desl., som forældes i en rivende Fart, men er glubende dyrt i det Øieblik det staaer paa. Selve Universitets-Bibl. med sine 3–4000 Spd. aarlig er vist meget daarlig forsynet i de techniske Fag. Naar Bergenserne faae see, hvor lidet deres Annuum, selv om dette bliver saa rigeligt som man kan vente af en Commune — og der er ingen Commune i Norge, jeg troer saa vel om som Bergen —, kommer til at forslaae til Bibliothekets Forøgelse, vil de gribes af Beundring for den fattige Husmandssøn, der formaaede at samle den Grundstamme, der sikkerlig gjennem lange Tider vil overstraale Tilvæxten; de vil da aldeles ikke undre sig over Mangler, men kun forundre sig over, hvormeget der findes.

Hvad endnu engang de techniske Fag angaaer, saa antager jeg, at der findes Mere end Du og jeg paa Forhaand vilde troe. Det vil vel mest være nyere dansk og norsk Litteratur; hvad der findes af fremmed Litteratur, vil være aldeles sporadisk. Jeg blev forundret, da jeg saa tilfældigvis en Haandbog, jeg troer, for Skibsbyggere — eller noget Sligt — af Valeur. Ursins Magasin for Haandverkere, 6 Bind, som jeg engang har seet her, er en meget yndet og paaskjønnet Læsning. Det bekjendte uhyre Verk, Krünitz’s økonomiske Encyclopædi, tysk (Lexikon-Form), der nok har vedvaret henved et Aarhundrede og vist er adskilligt over et hundrede Bind, har jeg ogsaa seet Spor af hos Hansen; men skjønt det fyldte flere Hylder i en Reol, var det vistnok kun en Del af det store Hele, som formodent- s. 160 lig sjelden haves komplet lige til Nutiden uden i de store Bibliotheker. Naar Alt i denne Retning føres sammen, saa bliver det vist ikke saa lidet.

Hvad der altsaa fornuftigvis kan og bør svares paa Spørgsmaalet, er dette, at man aldrig i et Almen-Bibliothek kan vente nogen egentlig Repræsentation af de techniske Fag og saaledes heller ikke i Botten-Hansens, men at der dog rimeligvis i hans mere end i andre Privatbibliotheker vil findes Bøger ogsaa i denne Retning for det almene Behov, fordi det, hvad den danske og norske Litteratur angaaer, er usædvanlig alsidigt, ikke indskrænket til enkelte Fag. Vil man med et Slag skaffe sig et specielt technisk Bibliothek, saa maatte man kjøbe en Technikers efterladte Bogsamling, naar noget Saadant forekom. Det vilde blive et af de kjedeligste og mindst benyttede Bibliotheker; dertil vanskeligt at opdrive. Jeg vil tilraade, at man slaaer det af Tankerne, kjøber et almen-menneskeligt Bibliothek saadant som Botten-Hansens, og ved en forekommende Leilighed supplerer det med de ældre Hovedverker (formodentlig Dinglers polytechn. Journal og Lign.), som maaskee kunne behøves, hvilke da kunne faaes for en Spotpris. Forøvrigt gjælder det her hvad man kan kjøbe fra Nyt; men jeg formoder, at man vil have fuldkommen nok med nogle Hovedverker og et Par Journaler om Aaret, dersom man skal have Raad til at supplere Bibliotheket i de Retninger, hvor Trangen og Efterspørgselen er størst.

Claudite jam rivos, pueri, sat prata bibere.

Jeg har skrevet og snakket saa meget om dette Bibliothek; men det Haab, jeg nu har om, at det vil blive bevaret samlet, sætter mig istand til at yttre mig endnu. — Jo mere det udfolder sig for vore Øine, desto gladere blive vi i det. Det forbauser os ved sin Rigdom og Skjønhed. Jeg har dog seet Bøger før; jeg har været med (sammen med Hansen!) at catalogisere J. C. Bergs Bibl.; men jeg synes, det overstraales af dette. Ak, den som var rig! Jeg betænkte mig ikke et Øieblik. — Nu interes- s. 161 serer det mig virkelig, at det kommer til Bergen, skjønt jeg aldrig har været i den By. Men jeg troer, at det der, hvor intet Univers. Bibl. findes, og hvor hver Mand hidtil har været henvist til sit Eget, vil vinde Anerkjendelse og stifte Nytte. Og saa, hvor glæder det mig ikke, at det ikke splittes ad! Hvilken Kjærlighed der har været til dette Bibliothek, ogsaa udenfor Eieren, sees deraf, at der kommer ind Gaver efter hans Død.

Der er en Betragtning, som jeg vil henvende Din Opmærksomhed paa og bede Dig gjøre gjældende; jeg har ogsaa talt til Jonas Lie derom og bedet ham skrive derom i Folkebladet. Der føres af og til Tale om de Begavelser, som hengaae upaaagtede og uudviklede blandt Folket; og der vrøvles om Stipendier og Gratificationer for saadanne Genier blandt Almuesfolk. Her er der Anledning til at tale fornuftigt om den Sag. Uden Tvivl er der megen Begavelse og rige Evner, som fødes under saadanne Livsforhold, at de ikke ere Gjenstand for kyndige Forældres eller Andres Omsorg, men overlades til sig selv. Hvad man fornuftigvis kan gjøre for dem, er — næst en saa vidt som muligt udstrakt offentlig og fri Undervisning — et offentligt Bibliothek, som kan vække og tilfredsstille Videlysten, anspore den paa egen Haand Arbeidende til Fremskridt og byde ham Midlerne dertil samt sprede Dannelsens og Kundskabens Velsignelser til alle Hold. Tænk paa, hvor ofte Du har læst om Børn i Fattigdom, higende og stræbende opad, med umættelig Videlyst, men kummerlig Adgang til at tilfredsstille den, hvorledes de paa alskens Maader, med Nød eller Opoffrelse, have skaffet sig nogle Bøger, som have faaet uendelig Betydning for dem, hvorledes de have arbeidet sig frem paa dette tarvelige Grundlag og ere blevne fremragende Mænd. Staaer det ikke i Øieblikket klart for Dig, saa læs efter i en saadan Biographi; jeg tænker, jeg i denne Henseende kan anbefale Overskous nylig udkomne Autobiographi (som jeg forresten ikke har læst egentlig). Det vil snart blive Dig klart, at Noget af det Største, der kan gjøres for s. 162 den fattige Mands Søn, dersom han har nogen Evne eller Vilje, som kan føre ham fremad, er at give ham Adgang til et vel udstyret offentligt Bibliothek. Det er at give Dygtigheden Adgang til at bryde sig en Bane. Derfor spille offentlige Bibliotheker og offentlige Forelæsninger en saa stor Rolle i Folkefrihedens og Folkeoplysningens Lande, England og Nordamerika. Sat sapienti!

— — —

Med de venligste Hilsener til Alle

Din heng.

M. Birkeland.