Birkeland, Michael BREV TIL: Bruun, Christian Walter FRA: Birkeland, Michael (1870-05-19)

TIL OVERBIBLIOTHEKAR CHR. BRUUN.
19 Mai 1870.

Kjære Hr. Bruun. Igaar modtog jeg Deres venlige Brev med den tilhørende værdifulde Sendelse. Jeg vilde meget have angret paa mine uforsigtige Spørgsmaal, der have bragt Dem til i opoffrende Venskab at plyndre Deres eget Bibliothek for to sjeldne Verker, dersom jeg ikke var saa glad i at have disse Bøger. Det er vanskeligt at hytte sig for en vis „slap Samler-Moral“, som Prof. Welhaven kalder det. Altsaa lader jeg mig nøie med en hjertelig Taksigelse saavel for disse som for Deres Rostgaard, og beder Dem ogsaa bringe Prof. Holm min særdeles Tak for den Bog, han har været saa venlig at sende mig.

Jeg erkjender, at min Bemærkning om Titelen paa Deres Rostgaard maaskee er altfor spidsfindig. Men kunde den ikke være kaldt: Et Bidrag til Danmarks Historie i K. Fredr. IV.s Tid? Dog nok herom.

Saa meget jeg har glædet mig i Deres Bog, dens rige og interessante Indhold og dens jævne Fremstilling, bør jeg ikke forholde Dem, at jeg nærer en Tvivl om De ikke har været altfor gunstig for Deres Helt paa Deichmans Bekostning. Det er ikke, fordi D. ligesom hører mere Norge til, at jeg sympathiserer mere med ham end De gjør; jeg er saa temmelig fri for saadanne nationale Hensyn. Heller ikke vil jeg bestride, at D.s Character kan have havt sine store s. 172Skyggesider. Men jeg synes, at Rostgaard har havt sine ikke mindre, som ogsaa træde frem i Deres Fremstilling medens D. vistnok har havt en langt større Begavelse. Men dette skulde det interessere mig at tale mundtlig med Dem om. — — Dagens Mærkelighed hos os er en Række Foredrag, som cand. theol. Chr. Bruun (Frivillig fra den danske Krig) holder oppe i Studentersamfundet. Han prædiker Jaabækianisme, Embedsstanden skal leve paa Bondens Vis, Embedsmændene skal tages fra Bygden, Studenterne skal slaae sig ned i Landdistricterne som „Skoleholdere, Haandverkere(!) eller Agitatorer — man maa ikke være bange for Ordet“, al høiere Videnskabelighed skal vige Pladsen for Folkehøiskoledannelsen o. s. v. Al denne Galskab modtages med Bifald af de yngre Studentergenerationer.

Tak for den tilsendte Afskrift af det ganske interessante Brev fra Deichman. Hvad er det for en Kilde, som citeres i en Randbemærkning under Navn af „Lettres historiques 1725, Novembr.“? Jeg bekjender min Uvidenhed.

Daae har bragt med sig den større Del af Lassens Bibliothek (en Del var allerede gaaet til Universitetet i Bonn, en Del beholdt Lassen selv, saaledes Presenter fra indiske Fyrster o. s. v.). Hvad Norge har faaet, har en anseet Boghandler i Bonn værdsat paa den Maade, at han antog, at man hos Berliner-Antikvarer kunde faae 2–3000 Thlr. for dem. Samlingen var ellers ikke saa stor i Omfang. Daae har gereret sig saaledes, at Fru Lassen, en tydsk Dame, i Brev til sin Neveu Hartvig Lassen har holdt de stærkeste Lovtaler over ham; han var som Søn i Huset, og det var deres største Sorg, at han saa snart skulde reise. Lassen er blind, men ikke sløv; han sagde, at han altid havde været „ein guter Norweger“.

Venskabeligst
Deres forbundne

M. Birkeland.