Danmarks Breve

BREV TIL: Daniel Smith Thrap FRA: Michael Birkeland (1870-08-15)

TIL DANIEL THRAP.
15 August 1870.

Kjære Ven! Vi blive ældre. Vi mindes paa det Stærkeste herom ved Dødsfaldene rundt omkring os, blandt dem, der stode os nær og vare os kjære. Vi have begge lidt store og smertelige Tab. Livet har i den senere Tid tabt saa meget i sin Tiltrækningskraft, jo mere jeg har lært det at kjende i sin Hulhed og Tomhed, at ethvert Tab i min Vennekreds, der nu ikke let vil blive mere udbredt, føles saa meget stærkere.

Jeg kommer atter og atter tilbage til min store Sag: Bibliothekssagen. Jeg begynder at blive urolig. Vi høre jo intet Officielt fra Eder. Tak skal Du have, hjertelig Tak for Dine gjentagne Efterretninger. Men nærmer ikke Sagen sig nu sin Ende? Jeg har nu bestemt mig til inden Udgangen af Maaneden at movere for Skifteretten om, at man bør forespørge sig hos Committeen om, hvad dens Bestemmelse er. Vi handle jo her paa Creditorers, Enkes og Faderløses Vegne. Kommer ikke dette Salg istand, hvilket skulde gjøre mig meget ondt, saa have vi spildt megen Tid, og ere maaskee netop ved vor Venten komne ind i et for os saare ubehageligt Tidspunct. Dersom vi tilsidst skulde komme til den for alle Bogsamlinger sidste bedrøvelige Udvei, saa vilde det medtage flere Maaneder at faae en Catalog udarbeidet paa det forhaandenværende Grundlag (som naturligvis maa forkortes) og trykt.

Misforstaae mig ikke. Jeg skjønner jo godt, at vi staae os paa at vente, saa længe der er godt Haab om at faae Sagen istand; enhver anden Ordning medfører jo uendeligt Bryderi og nogen Resico. Birch-Reichenwald talte for nogen Tid siden til mig paa Gaden og vilde vide Besked om Sagens Gang; jeg yttrede, at jeg havde godt Haab, efter de Underretninger, jeg havde faaet. Jeg vil intet Skridt gjøre uden de Bergenske Venners Raad, der have taget sig saa varmt af denne Sag. Derfor vil jeg oppebie et Brev fra Dig, førend jeg sætter mig i Bevægelse. Spørgsmaalet er, s. 174 om det ikke vilde være hensigtsmæssigt, at Skifteretten officielt forespurgte sig hos Committeen, om man snart kunde vente Afgjørelse.

Jeg takker Dig hjerteligst for de tre Breve, af 3die og 18de Mai samt 15de Juni, som jeg har liggende for mig. Jeg formoder, at jeg har besvaret nogle af dem, men formodentlig ikke alle. Jeg har dog vist fortalt Dig om, at „den ældre Betragter“, som Du spørger efter, neppe er den, Du gjætter paa, men snarere Rector Blom paa Fr.hald. Men dette er heller ikke mere end løs Gjætning. Vor fælles Ven Daae, der ikke kan fornegte sine gamle Vaner, er — mellem os sagt — ude og behandler Vinje; han har nu gjort istand en historisk Lærebog for Middelskolen, sammen med R. Tønder Nissen. Har Du faaet Separat-Aftryk af mine Act-stykker om en norsk Bank? Det var dog min Mening at sende Dig det. For Tiden holder jeg paa med mine Storth.s Efterretn. og med Sibberns Dagbog paa Eidsvold 1814 for Hist. Tidsskr. — Ingen ny Storth.s mand har debuteret saaledes paa Thinget som Irgens; det er Skade, at han ikke vil komme der igjen, skjønt hans Grunde vist maa respecteres. — De polit. Begivenh. fra Udlandet absorbere nu al Interesse. Den for Frankrige uheldige Vending har visselig ikke blot hos Publikum — de Preusser-Venlige ere en forsvindende Minoritet — men, som jeg formoder, ogsaa i vore styrende Kredse vakt Uro. Man ruster og forbereder sig vistnok ogsaa her saa smaat og i al Stilhed; formodentlig disponerer man nu med Et over, hvad der er bevilget for Budgetterminen; men det kan dog ikke blive noget Synderligt. Jeg synes, at Publikum burde have reist sig med Kraft og forlangt mere energiske Forberedelser. Man kan ikke lade en Stat spille Hasard i denne Tid; man maa berede sig paa Alt. Det feige, usle Aftenblad! — Det franske Ministerium har visselig handlet daarligt ved at fremkalde Krigen i et saa uforberedt Øieblik. Emil Stang — Navnet mellem os — paastod, at Ollivier var en fransk Johan Sverdrup, og vidste positivt, at Hertugen af Grammont var s. 175 en dum Mand; Keiseren havde ikke kunnet forhindre ham i at lade Munden løbe i Kamrene. — Den fra Nordamerika netop hjemkomne Prof. Boeck fortæller, at han havde en Samtale med Vicepræsidenten Mr. Colfax netop som han skulde i Senatet; han lod sig forklare vor Forfatning, og da han havde faaet Greie paa vort Etkammer-System, erklærede han det for mere republicansk end Amerikanernes. — Thorv. Boeck har udgivet en Biographi af Statsr. Collett (med Fotogr.) og et Par Breve fra Collett i 1814, begge udenfor Boghandelen. — Som Storthingsmænd her fra Byen gjætter jeg paa Aschehoug, Kildal, Løvenskiold og Lambrechts eller Jensen (Borgerm.). Kildal vil maaskee blive modarbeidet af Morgenbl., men neppe med Held. For Birch-Reichenwald ingen Udsigt, saavidt jeg skjønner; for Michelet heller ikke, saavidt jeg hører, skjønt han vist vil komme til at spille en Rolle som Candidat. Forøvrigt vist en Hærskares Mangfoldighed af Folk, som gaae med et stille Haab. — Bruun skulde i Begyndelsen af denne Maaned have et Møde med Bønderne i Gausdal for at forhandle om Oprettelsen af en Folkehøiskole. P. Bøe har lovet Tømmer. Om Udfaldet har jeg Intet hørt.

Lev vel! Tak for hvad du har virket for Bibl.-Sagen, og bliv ikke vred for min Paatrængenhed. Hils Holfeldt og Riis.

Din hengivne

M. Birkeland.