TIL LUDVIG DAAE.
Chr.a
12 Januar 1871.
Kjære Ven! I Anledning af Hr. Helstenii mig overleverede Skrivelse, som desværre nu maaskee i 2–3 Uger er bleven liggende hos mig, Følgende:
Til vor Historie i 1824–28 har jeg overmaade Lidet optegnet, og hvad som deriblandt kunde have nogen Vigtighed, har jeg dels ingen Ret til at meddele Andre (d. v. s. det er bleven mig meddelt uden Adgang til eller med Forbud mod at offentliggjøre eller meddele Noget deraf), dels kan det formodes, at de Schinkelske Samlinger netop paa disse Puncter indeholde rigere Oplysninger end her fra Norge kunde ventes. Hvad de trykte Sager angaaer — og det er jo egentlig kun dem, Hr. H. ønsker Underretning om —, da ere vore historiske Kilder, som Gud og Hvermand veed, yderst magre. Vogts Optegnelser er jo et nyt Hjælpemiddel; jeg tvivler ikke paa, at den hist. Forenings Bestyrelse, dersom s. 185Hr. H. ønsker det, vil tillade, at han erholder Bogen særskilt, uden at være Medlem af Foreningen. Forresten troer jeg, at der i svenske Bøger og Aviser næsten maatte kunne findes ligesaa meget af interessante Oplysninger som i norske. Johanssons (den saakaldte Hvalfisks) Bog om et nyt Foreningsfordrag vidner om en mærkelig Belæsthed og Kundskab for en svensk Mand paa den Tid; Sylvester Sivertsons norske Oversættelse indeholder neppe nogen Berigtigelse eller noget Tillæg af historisk Betydning. C. A. Adlersparres Biographier af Sandels og Platen ere meget magre; Ewerløfs Biographi i Sv. biogr. Lexicon bør Du maaskee paaminde Hr. H. om, da den kan være udsat for, men ikke bør glemmes, skjønt af liden Betydning. *) Svenske Aviser ville, ialfald om visse Hovedpuncter, sandsynligvis indeholde Mere end vore, saaledes om Begivenhederne d. 4. Novbr. 1827, om Platens Tale i Linkøping o. s. v. Af vore egne Aviser maa Mariboes Patrouille anbefales; i de Par Bind, jeg har, har jeg fundet interessante Storthingsreferater fra 1827. Den særskilte, af Chr. a Byes Repræsentantskab udgivne Beretning om Begivenhederne d. 4. Novbr. 1827 vil Du kunne opgive Titelen paa. Den særskilte Udgave af Colletts Rigsretssag er Hr. H. vistnok opmærksom paa. Colletts Biographi ved Thorv. Boeck maa Du derimod see til paa en eller anden Maade at skaffe ham. Hvad Bodøsagen angaaer, bør Hr. H. henvises til følgende Kilder (udenfor Holsts Beretn. og Storth. Forh.), af hvilke hans Opmærksomhed specielt bør henledes paa de to første:
Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie (i 4to) Bind 5 S. 663 f. (en af Justitiarius J. C. Bergs Noter, som giver et Indblik i Sagens hemmelige Historie);
Departements-Tidenden f. 1836 No. 27 og 28 (indeholder mærkelige Revelationer af en af de i Sagen implicerede Englændere);
s. 186Den Constitutionelle f. 1838 No. 269;
Høiesteretsdom 18 Juni 1840 i Morgenbl. 1840 No. 180 samt Retstidenden 1840 No. 32;
Den Constitutionelle f. 1836 No. 3 giver en mærkelig Antydning, om hvis Benyttelse jeg ingen Mening tør yttre; Hr. H. bør dog for en Sikkerheds Skyld gjøres opmærksom paa, at den mangfoldigt omtumlede Crowe endnu lever i Christiania, i Besiddelse af al den Agtelse, som et visselig betydeligt Talent paa forskjellige økonomiske Felter og en britisk Generalconsuls Stilling i et Land, hvor ingen Diplomater findes, kan forskaffe en Mand. *)
S. Petersens Publicationer i Morgenbl. nævnte Du jo selv. Biographier vil Du ogsaa bedre kunne opregne end jeg; dog er vel en Henvisning til Botten-Hansens La Norvege littéraire i Grunden tilstrækkelig. Der vil forresten visselig være mere Stræv end Udbytte at hente fra disse Biographier. Du har blandt Dine Samlinger de forskjellige Thingpræsidenters Beretning om sin Samtale med Carl Johan i 1828 om Syttende-Mai-Høitideligholdelsen; Aetstykket vilde være særdeles mærkeligt, dersom ikke Hovedindholdet allerede var trykt i den nye Udgave af Carl Johans Taler etc.; men det er af Vigtighed at see Actstykket (jfr. Storth. Forh. f. 1828) for at bedømme Oprindelsen. Den Skildring af de økonomiske Forhold 1821–24, som Hr. H. ønsker, tør blive vanskelig nok at tilveiebringe, **) dersom han ikke kan lade sig nøie med, hvad der findes i Storth. Forh. f. Febr. 1824, S. 65–67. Det er maaskee rettest at gjøre ham opmærksom paa det lille Folio-Hefte fra 1829, der danner Begyndelsen af de fra 1835 regelmæssig fortsatte Femaarsberetninger. Det Platenske Cirkulære af 26de s. 187Marts 1828 (ang. Syttende-Mai-Høitideligholdelsen) kjender vist Hr. H. og har det vel ogsaa; jeg har det i Udklip af Thjems Stiftsavis f. 30 Marts 1865, som i fornødent Fald staaer til Tjeneste.
Dette er, hvad der i Øieblikket falder mig ind; naar Du seer paa Dit store Bibl., faaer Du strax en hel Masse Ideer, som ikke staae mig til Raadighed. Værst er det med Biographierne: en og anden Notits kan hentes hist og her, som giver Fremstillingen mere Fylde og Liv; men hvem husker det Altsammen: f. eks. hvorledes Oscar agiterede for de kgl. Grundlovsforslag 1824, se Hornemanns Biogr. i Illustr. Nyhedsbl. 1866 S. 30, Treschows egen Opfattelse af sin Statsraadsvirksomhed i hans Autobiographi foran Verket om Gud, Idee og Sandseverdenen (cfr. Vogt S. 85 f.); Tilbudet til Christie om Statsminister-Posten 1828 (jfr. Vogt S. 113 ff.), hans Biographi af Platou og Sagen o. s. v. Men hvem husker eller har tegnet op alt Sligt? — Undskyld Hastverket og Uordenen. Det skulde glæde mig, om disse forvirrede Bemærkninger og Notitser kunde være Hr. Helstenius til nogen Nytte ved hans fortjenstlige Arbeide, som jeg længes efter at see. Adieu!
Din hengivne
M. Birkeland.