Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Walter Bruun FRA: Michael Birkeland (1871-10-12)

TIL OVERBIBLIOTHEKAR CHR. BRUUN.
Chr.a12te October 1871.

Kjære Ven! Om den Herredagsforhandling i 1613, hvorom Deres Fætter Provst Becker ønsker Oplysning, kan der neppe gives nogen tilfredsstillende Forklaring. Det er vel mere end tvivlsomt, om denne Herredagsact existerer. Herredagsprotocollerne for Norge ere ikke blevne afleverede; man har forgjæves reclameret dem. De findes endnu i Danmark, i Højesterets Arkiv. Men den derværende Samling, som Prof. Fr. Brandt har taget en Afskrift af til 1610, skal standse omkring 1613; dog findes nok Protocollen for dette Aar; *) men i denne Protocol findes Intet om Papi- s. 194 sterne, siger Brandt, der engang har undersøgt Sagen efter Provst A. Fayes Anmodning. Det er da formodentlig ogsaa tvivlsomt, om disse krypto-katholske Præster ere blevne dømte af nogen egentlig Herredag. Jeg har ladet Yngv. Nielsen gjennemsee Oslo Capitels Forhandlingsprotocoller for 1613 og den nærmest omliggende Tid; vedlagte Excerpt, der er den eneste Frugt deraf, tyder maaskee ogsaa hen paa, at det har været en geistlig Ret, som samtidig med Herredagen i Skien 1613 har dømt de kjætterske Præster. — Hvad der sandsynligvis hist og her i Arkivet kan findes af spredte Oplysninger om katholske Tendenser og Spor her i Norge, har været Gjenstand for Eftersøgning af Univ. Bibl. L. Daae og Cand. phil. A. E. Eriksen. Den Første har, saavidt jeg veed, nu opgivet at beskjæftige sig med den katholske Reaction i det syttende Aarhundrede, der engang var hans Yndlings-Emne, og har overdraget sine Samlinger ang. Kloster-Lasse m. m. til Eriksen, der vistnok har forøget og udvidet dem. Daae har ogsaa erklæret, at Herredagsforhandlingen i 1613 ikke har været at finde her i Arkivet.

At Whites Skrift om Grønland og Spidsbergen, skjønt for lang Tid siden bebudet, endnu ikke er udkommet, stemmer med den Underretning, jeg for kort Tid siden modtog fra vort Univ.-Bibl., hvor man havde skrevet til England efter den. Saadant et Non-Ens volder saa ofte Bibliothekarer Bryderi; jeg beder Dem undskylde, at jeg har spildt Deres Tid paa denne Undersøgelse.

Tak for Deres venlige Ord i Anledning af de „personlige Bemærkninger“ i mit forrige Brev. Det er maaskee rettest at tilføie den Oplysning, at naar nogle (et Par) af mine Venner interessere sig for at faae mig over i en anden Livsstilling, selv om jeg derved maa forlade Byen, saa er det efter deres egen Erkjendelse væsentlig af den Grund, at de ønske mig ind i det politiske Liv, fra hvilket jeg i min nuværende Stilling er aldeles udelukket. (Efter den nuværende Ordning af Rigsarkivet er jeg Embedsmand s. 195 ved et Regjerings-Contor, og som saadan er jeg efter Grundloven ikke valgbar). Jeg agter ikke at lægge to Stikker overkors for at komme i Nationalforsamlingen, om de juridiske Hindringer derfor hæves; saa den Sag er mig ligegyldig, med mindre jeg, naar jeg kom til Provindsen, skulde faae Lyst til et regelmæssigt Ophold i Hovedstaden. Økonomiske Hensyn maatte det være, som afgjørende bestemte eller endog tvang mig til at forlade min nuværende Stilling. Naturligvis vilde jeg i saa Fald helst have et Embede, som ikke faldt mig for besværligt, men tillod mig nogen videnskabelig Bisyssel. Derfor maatte jeg have de alvorligste Betænkeligheder ved det i mit foregaaende Brev nævnte Embede, der siges at have en stor Masse Forretninger, selv om der for mig havde været nogen Udsigt, hvilket min meget ivrige politiske Ven vedbliver at paastaae. (Embedet er nu besat med en Ansøger, som Regjeringen paastaaes meget nødig at ville have havt paa denne Post).

Lev vel og Tak!
Deres hengivne

M. Birkeland.