Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Walter Bruun FRA: Michael Birkeland (1871-11-06)

TIL OVERBIBLIOTHEKAR CHR. BRUUN.
Chr.a6 Novbr. 1871.

Kjære Bruun! Deres Begjæring om Oplysninger angaaende Rigsarkivet skal jeg øjeblikkelig søge at opfylde. Der tiltrænges ingen Betænkningstid; vi have Intet at lægge Skjul paa. At svare directe paa Spørgsmaalene vilde efter mit Skjøn være lidet hensigtsmæssigt; meget vilde da være udsat for at misforstaaes eller sees i et skjævt Lys. Jeg vil heller fortælle i Sammenhæng, hvad jeg troer kan tjene til Oplysning om vort Arkivs Organisation i de Retninger, s. 196 hvor Spørgsmaalene vise, at Oplysning attraaes. Hvad der anføres om factiske Forhold, kan gjerne benyttes; det Øvrige, nærmere Forklaringer eller individuelle Refleksioner, ere private Bemærkninger til Dem, hvorved jeg haaber, at det Factiske vil sees i sit rette Liv. Jeg maa derhos bemærke, at jeg skriver uden Concept og Forberedelse og ikke har Tid til at veie mine Ord.

Der har vistnok siden meget gamle Tider været et norsk Rigsarkiv paa Agershus; *) men Rigsarkivet maa dog betragtes i sin Organisation som en ganske ny Institution og maa overhovedet sees i et noget andet Lys end i Stater med en fra gammel Tid i uafbrudt Continuitet nedarvet, fuldstændig Statsorganisation og Statsselvstændighed. Rigsarkivet har hos os maattet blive noget Mere, end Navnet og Begrebet medfører. Egentlig skulde det kun eller iaifald væsentlig kun omfatte Arkivsager fælles for hele Riget; men Omstændighederne have medført, at det ogsaa erstatter Mangelen af Localarkiver for den største Del af Landet. Der findes kun et Provindsialarkiv, det er det i 185* anlagte Centralarkiv for de to nordligste (Thrond-hjems og Tromsø) Stifter, der har sin egen Bygning og sin egen Arkivar i Throndhjem. For Tiden er under forberedende Behandling Spørgsmaalet om Oprettelse af et lignende Provindsialarkiv i Bergen. Saaledes som Tingen staaer nu og formodentlig vil komme [til at] staae i længere Tid, er Rigsarkivet Localarkiv for de fire sydlige Stifter. Vi betragte ikke dette som nogen Fordel; langt derfra. At concentrere alle Arkivsager vilde være en Ulykke; en Ildebrand kan da ruinere Alt. Hvilken Gene at belemres med de mange Gjentagelser, som uundgaaelig fremkomme f. Ex. i de forskjellige Amtsarkiver sammenholdte ikke alene ind- s. 197 byrdes, men ogsaa med de respective Ministerier? Hvormange Expl. vil man bevare f. Ex. af en kongl. Resol., som optegnes og meddeles paa mange Hold? Hos os vidner Opførelsen og Anlægget af Stiftsarkivet om Erkjendelsen af Localarkivers Nødvendighed. Man kan ikke føre Arkivsagerne for langt bort; det bliver alifor besværligt for dem, der søge Oplysninger. Man huske paa de store Afstande i Norge. Heller ikke vilde det være godt, om man umuliggjorde de historiske Undersøgelser, som forudsætte en Local-kundskab og Interesse, som sjelden findes uden paa Stedet.

Ogsaa i en anden Retning har Forholdene medført, at Rigsarkivet har maattet blive noget Andet og Mere, end der egentlig ligger i Begrebet. Jeg opfatter nemlig et Rigsarkivs Opgave saaledes, at jeg anseer det nødvendigt, at Regjeringsdepartementernes eller Ministeriernes Arkiver forinden deres Indlemmelse i Rigsarkivet have undergaaet en arkivmæssig Behandling inden Ministeriet af dertil ansatte kyndige Arkivarer. Hos os gives der ingen egentlige Regjeringsarkiver, hvilket simpelthen forklares deraf, at i 1814, da Regjeringen organiseredes, vare særskilte Arkivarer unødvendige, fordi man ingen Arkiver havde, og siden har man endnu ikke faaet Øinene op for deres Nødvendighed. I hvert enkelt Contor er det i Regelen den yngste Copist, der fører Tilsyn med Arkivet; er det gjennem et længere Tidsrum den samme Mand, som har Arkivet, saa er dette ialfald en Bisag for ham. Saameget mere hensigtsmæssigt har jeg derfor anseet det, at der opstilledes som Regel, at Intet indlemmedes i Rigsarkivet, som var yngre end 1815. Men Regelen har ikke kunnet opretholdes fuldstændigt. Rigsarkivet har fra Regjeringsdepartementerne maattet modtage store Masser, især Revisionssager, for en enkelt meget voluminøs Branche (Toldregnskaberne) endog lige til 1860. Det har sine store Betænkeligheder at levere altfor nye Arkivsager til et fra Administrationen ganske afløst Arkiv, hvis Personale har mere historisk Interesse end administrativ Indsigt.

s. 198 Rigsarkivets Hovedbestanddele ere: 1) De centrale norske Autoriteters Arkiver før 1814 (Statholderskabet, Generalitetet, Overhofretten o. s. v.); 2) de dansk-norske Regjerings-Autoriteters Arkiver før 1814, forsaavidt de ere afgivne til Norge; 3) norske Regjeringsdepartementers Arkiver efter 1814; 4) Forskjellige Embedsarkiver. (Ved denne Inddeling er Vegten lagt paa Volumet, saaledes at Diplomsamlingen, Münchener-Samlingen o. s. v. er ladt ude af Betragtning). Indlemmelse af Embeds-Arkiver foregaaer ikke sjelden, *) og da efter Correspondance mellem vedk. Ministerium, hvorunder Embedet hører, og Kirke-Dept., hvorunder Rigsarkivet sorterer; her kommer da 1815 som Grændseskjel til Anvendelse.

Rigsarkivets Bestyrer er egentlig Contorchef under Kirke-Dept. Dette, der har sin Rod i historiske Forhold, som det neppe lønner Umagen at forklare, maa vel betragtes som den egentlige Grund til, at Rigsarkivaren ikke har nogen Instrux og overhovedet handler efter Conduite i mange Tilfælde, hvor det kunde være ønskeligt at have en Regel. Adgangen til Arkivet er saa fri som vel kan tænkes; ingen Ansøgning eller andre Formaliteter. Personalets Tid anvendes i stor Udstrækning til Assistance for Videnskabsmænd og Folk, der i practisk Interesse søge Oplysninger. For Afskrifter har man intet Sportelreglement. Factisk er Forholdet dette, at Private udenfor Hovedstaden — deriblandt Sagførere — faae gratis Oplysninger og Afskrifter (f. Ex. af Retsprotocoller), naar Spørgsmaalet er nogenlunde bestemt og Dokumentet ikke altfor vidtløftigt; man anvender stundom en Mands Tid i flere Dage paa at tilfredsstille saadanne Spørgere. Egentlig opfattes Tingen saaledes, at Enhver kan selv skrive af, saa faaer han Bekræftningen gratis; men for Folk, som boe langt borte, lader man heller et kort Dokument afskrive gratis end tvinge dem selv at s. 199 opsøge en Afskriver, hvis Præstationer Arkivet ofte er ilde tjent med at fidimere. Det er en Feil, at der ikke er noget Sportelreglement. Nogen Regel om hvad der kan sees eller ikke, haves ikke. Factisk har neppe nogen faaet Nei, hvad han saa end har bedet om at see. Men Arkivaren faaer bruge Conduite. Jeg vilde f. Ex. negte at lade Folk gjennemgaae Privatbreve fra en ny Tid, som vare skjænkede Arkivet. Selvfølgelig bliver Forholdet eiendommeligt, hvor det gjælder Forholdet til fremmede Magter. Man har ikke Andet end Criminallovens Bestemmelse i Cap. 9 § 9 om dem, som aabenbare Statens Underhandlinger eller udgive Dokumenter, som burde holdes hemmelige o. s. v., hvilken Regel muligens kunde komme til Anvendelse paa Rigsarkivaren. Naar en Ikke-Skandinav besøger Arkivet, vil Rigsarkivaren upaatvivlelig kræve skriftlig Ansøgning med Opgivende af Undersøgelsens Gjenstand. (Det eneste Tilfælde af denne Art i min Tid har været, at en russisk Undersaat begjærede Adgang til Sager ang. Finmarken, hvilket han fik i den begjærede Udstrækning, men først efter skriftlig Ansøgning og Tilladelse af Ministeriet. Dette mellem os.). Forøvrigt gjøres der ikke anden Forskjel paa Fremmede og Landsmænd, end den, at de, som komme langveis fra, naturligvis have størst Krav paa Opmærksomhed og Velvillie.

Rigsarkivet har 6 Contorværelser, hvoraf de tre i Regelen benyttes af Personalet; Rigsarkivaren har et, Fuldmægtigen et, og de øvrige sidde sammen i et stort Værelse. I Almindelighed anvises de Besøgende Plads i det store Værelse, hvor der altid vil være nogen af Personalet tilstede. Nogen anden Control har man ikke fundet nødvendig. Heller ikke mærker man anden Ulempe, end at Folk med liden Ordenssands kunne rode saaledes om i en Pakke, at det volder Besvær at bringe den i Orden igjen. Forfalskninger eller Tyverier vides aldrig at være indtrufne. Heller ikke har det nogensinde været bragt paa Bane at indskrænke den nuværende Frihed af Frygt for saadanne Ting.

s. 200 Endelig skal jeg notere nogle Steder, hvor man kan faae nærmere Oplysninger om Arkivets Forhold:

Kgl. Res. 24 Sept. 1834 i Departements-Tidenden f. 1834 S. 720 f. Do. 3 Novbr. 1832. Do. 23 Decbr. 1839 ang. Ordningen af Rigsarkivet (Dept. Tid. f. 1840 S. 33 ff.), hvor Regjeringens Indstill. findes. Do. 16 Juli 1845. Do. 13 Juni 1850 ang. Oprettelsen af et Stiftsarkiv i Throndhjem (Dept. Tid. 1850 S. 409 ff., hvor Regjeringens Indstilling findes, og Storthings-Forh. 1862–63. IX. 274 og Citt.). Storthings-Forh. 1859–60. III. No. 70. VII. S. 587. IX. S. 88. 1862–63. IX. S. 119 ff. (ang. Rigsark.s nye Locale).

Ønskes nærmere Oplysninger, er jeg gjerne til Tjeneste.

Jeg benytter imidlertid Leiligheden til at bede Dem anvende Deres bona officia hos den Ubekjendte, for hvis Skyld dette er nedskrevet, for at bevirke, at jeg eller Arkivet kan faae 1 Expl. af hvad der er trykt til og paa Rigsdagen ang. Arkivvæsenets Ordning (Regjeringens Indstilling, Udvalgets Betænkning, om muligt endog Debatterne), at sige dersom det kan skee uden altfor stor Ulejlighed.

Intet Videre denne Gang end i al Hast

Deres hengivne

M. Birkeland.