Birkeland, Michael BREV TIL: Daae, Ludvig FRA: Birkeland, Michael (1873-07-08)

TIL LUDVIG DAAE.
Kbh. 8de Juli 1873.

Kjære Ven! Længe, utilbørlig længe har Du ventet paa Brev fra mig. Jeg har ligesom manglet Kraft eller ligefrem Evne til yderligere Arbeide end jeg var saa omtrent nødt til. Min regelmæssige Arbeidstid er fra Kl. 10 til 4. Sex Timer kan, som Du veed, være anstrængende nok, naar man arbeider uden at see op, læsende store Masser med anspændt Opmærksomhed for i en Fart at finde hvad man har Brug for, snart excerperende, snart helt afskrivende. Saa har man altid Et og Andet at bestille; jeg har jo havt mine Storthings-Efterretninger, hvoraf jeg har expederet tre Ark, som ere trykte (hvorved Løkke har været saa god at assistere), og to Ark, som ere opsendte i Manuskript; det er gaaet daarligere end jeg haabede. Adskillig Brevskrivning har jeg naturligvis havt, lidt — skjønt ganske lidt — Læsning dertil. Mere end 6–8 Timers Arbeide føler jeg mig ikke istand til; det er ikke længere som for et Par s. 213Aar siden, da jeg syntes, jeg kunde hvad jeg vilde. Du veed ogsaa, at jeg længe har følt mig aandelig og legemlig syg. Men jeg synes, jeg er mærkelig gaaet fremad; hvilken Betydning det har, faaer Fremtiden vise; om Sommeren ere jo alle Livsbetingelser gunstigere. At jeg seer godt ud, forsikrede J. P. Olsen, som jeg mødte idag paa Gaden; det samme sagde D. Thrap, som med Kone og Barn har været her i en 14 Dages Tid. For Øieblikket deler jeg min Tid mellem Geh. Ark. og Indenrigsm.s Arkiv.

Nu skal jeg forsøge at give Dig en Idé om, hvad jeg har syslet med, og hvad Udbytte jeg har faaet deraf. Men det bliver kun spredte Antydninger.

Af Y. Nielsen har Du nok hørt, at jeg har fundet en Autobiographi af Jørgen Bjelke, forskjellig fra disse Acter, som Nyerup har excerperet i D. Mag. Desværre mangler Begyndelsen, der fortæller, som man seer, en Del om hans Fader og hans egen Ungdomshistorie. Ogsaa er der et Hul etsteds midt inde i Fortællingen. Imidlertid anseer jeg den, uden at overdrive dens Betydning, for et godt Bidrag til Norges Historie, fornemmelig med Hensyn til Krigene i 1644 f. og 1657–60, for Norges Vedk. Stilen er meget slet og Fremstillingen ikke synderlig interessant, men nogen anecdotmæssig Oplivelse savnes ikke ganske. Fortællingen om hvorledes han reiste til Throndhjem med Stath. Hannibal Sehested og de Farer, de havde at udstaae, og de Løier, de fandt paa (med Bergmester Iver Prip), er Ting, som vi under vore Kilders Tørhed maa sætte Pris paa, hvor ynkelig end det Hele er fortalt. Sehested pleiede at ride slig paa sine Reiser, at Henrik Bjelke advarede sin Broder om, at han maaskee ikke kom levende derfra; men Jørgen (hvis store og gode Handlinger man overalt faaer fuld Besked om) vidste at indrette sig derefter. Er det bekjendt, at Cromwell speculerede paa at bemægtige sig Flekkerøen? Fortællingen gaaer til 1670. Jeg speculerer paa ogsaa at tage en fuldstændig Afskrift af J. B.s Acter. Saa kan der maaskee derpaa dannes en ny Bjelkologi.

s. 214Paa Univ. Bibl. har jeg forøvrigt gjennemseet efter Catalogerne, hvad der kunde have Krav paa min Opmærksomhed. En lang Afhandling af Andr. Højer om Høihedsretten over Nordsøen tænker jeg at afskrive — tildels ved Hjælp af Louis Lund, som jeg ogsaa tildels har benyttet ved J. Bj.s Autobiographi. Det er et mærkeligt Bevis paa, at jeg kommer mig, at min gamle Interesse for det arctiske Væsen, som jeg længe næsten ikke har kunnet taale at høre nævne, nu er vaagnet, efterat jeg for to Aar siden blev saa daarlig under Beskjæftigelsen dermed.

I Geh. Ark. har jeg gjennemgaaet Sjæll. Tegn. 1660–63 og Sjæll. Reg. 1660–64; jeg tænker siden at fortsætte. Derpaa har jeg begyndt paa Statscollegiets Forhandlinger 1660 og er nu paa en vis Maade kommet til 1672; synderlig videre gaaer jeg neppe. Jeg har gjort udførlige Excerpter, stundom Afskrifter; Adskilligt kan være af Interesse. Om Gunde Rosenkrands har jeg en anden Mening end den sædvanlige. Jeg betragter ham ikke saa meget som Offer for Enevældens Tyranni, snarere som et Offer for det danske Aristocratis ubændige Hovmod i dets Undergangstid (saaledes som det hos Corfitz Ulfeldt fremtræder grændsende til Afsind). Et Aristocrati, som længe havde exploiteret Staten i sine personlige og Stands-Interesser, og som kun betingelsesvis vilde underordne sig Staten og dens Chef, kunde ikke finde sig i at være Embedsmænd istedetfor Herrer. Gunde Rosenkrands var en vitterlig uvederhæftig Mand, og Fr. III vilde have ham fjernet fra Høiesteret, men han skulde beholde sine Indtægter og sine øvrige Poster. Forandringen synes at være indledet med adskilligt Hensyn til Mandens Fortjenester og Anseelse; det var gjennem hans Nærmeste, han gjordes bekjendt med Kongens Villie, og han begyndte at stille sine Fordringer, som maaskee ikke bleve saa beredvillig imødekomne, som han ønskede. I Vredesmod forlod han sit Fædreland og udsendte bittre Spydigheder til alle Kanter. — Om et Par Dage tænker jeg at begynde paa de Danske Kongers Samling efter 1660.

s. 215I Indenrigsministeriets Arkiv holder jeg paa at gjennemgaae Rentekammerets Resolutions-Protocoller efter 1660; men jeg er endnu ikke kommet mere end lidt ind i 1661, det er en uendelig Masse. Sehested har som Chef for Skatkammeret i den Tid vist en overordentlig Virksomhed.

I det st. kongl. Bibl. har jeg skrevet af forskjellige Ting, mest spredte Notitser og Enkeltheder. En Stund holdt jeg paa med Otto Sperlings Breve fra Norge; men Arbeidet blev mig for stort i Forhold til Udbyttet. Jeg har dog tænkt paa at faae hans Autobiographi, forsaavidt Norge angaaer, afskrevet. Senest har jeg rodet i General-Fiscal Søren Kornerups Papirer. Deri Adskilligt om Kai Lykkes Proces. Det er ganske vist, at den Sophie Abelsdatter blev gift med Peter Børting, som stod i Kai Lykkes Tjeneste og vel har forraadt ham; men siden brvder der Uveir løs over Peter Børting, Sophie Abelsdatter og Søren Kornerup, et Uveir, som det skulde være interessant at kjende nærmere.

I de sidste Dage har jeg i Geh. Ark. skrevet af Et og Andet ang. Forhandl. om Religionsfrihed i visse Retninger med Hensyn til Fremmede 1671–72. Det er mærkeligt, og vist Noget, som Ingen her har Anelse om, at man fra den Tid i Statscollegiets Protocoller har formelige Vota af de forskjellige Medlemmer, et Slags Referat af Discussionerne, saaledes som man seer i samtidige svenske Raadsprotocoller. Gyldenløve har været en Kjæmper for Religionsfriheden.

Nu er der Spørgsmaal om jeg ikke kommer tidligere hjem end paaregnet. Vort Studenter-Jubilæum bliver maaskee omkring 10–12 August, og jeg mister altsaa 2–3 Uger, da jeg vel maaskee er nødt til at indfinde mig. Imidlertid haaber jeg at have adskilligt Udbytte af Reisen, om end det endelige Resultat bliver, at jeg maa herned endnu en Gang, førend jeg kan faae istand en Begyndelse til min Norges Hist. efter 1660. Jeg faaer i det Hele en stærkere Tro paa min Evne og Modenhed til at begynde paa Løsningen af denne Opgave.

Hvad holder Du paa med? Den falske Niels Sture? s. 216Det forekommer mig, at den lille rare Plesner her en Dag: fortalte mig, at der i det nye Hefte af Geh. Ark.s Aarsberetn., som snart er færdig — der læses Correctur i alle Tonearter i Geh. Ark. —, skal komme et Brev om ham. Er Fru Ingers Endeligt bekjendt, — staaer der i D. Mag. en Inscription, som handler derom? En Inscription om Aage Bjelkes Liv og Bedrifter, som jeg har fundet, men vor fælles Ven Nielsen ikke har kjendt, staaer maaskee ogsaa i D. Mag.?

D. Thrap er, som sagt, her i Byen, og vi have i Fællesskab ærgret os over, at Du ikke er med. Sorenskr. Lie og Frue er her. Prof. Broch har jeg et Par Gange talt med. Ellers har jeg ikke seet synderlig til mine naturforskende Landsmænd. I Søndags var jeg ude ved Farum, hvor Hr. Krarup, som havde inviteret mig, har sit Sommerophold. Jeg har i det Hele været meget venlig modtaget af Danske, og mit Ophold er meget hyggeligt.

Overlærer Jakob Løkke.

Prof. Schiern, som jeg idag talte med paa Univ. Bibl., var, som han selv erkjendte, lunken Skandinav. Det var saa sørgeligt, syntes han, at Danmark havde mistet Provindserne hinsides Øresund. Det var i Folkenes som i den Enkeltes Liv, Lykken havde meget at betyde. Sverige havde havt Lykken med sig, Ulykken havde fulgt Danmark. Jeg mente, at Stater og Folk med en næsten uimodstaaelig Magt dreves hen mod Havet, der ikke blot var de Danskes Vei til Ros og Magt, og at et godt Forhold ikke kunde opstaae mellem Danm. og Sv., førend Sv. havde naaet frem til Havet, og Danmark havde forvundet det deraf følgende Tab. Han syntes, at Svenskerne kunde have nøiet sig med det Smule Hav, de havde ved Østersøen. Om Skandina-s. 217vismen bemærkede han, at man altfor ofte oversaa, at det Store skede tyst og langsomt; han var meget conservativ og vilde specielt ikke vide af noget Retskrivningsstræv. Hauch, fortalte han, havde ment, at ikke blot Danmark, men ogsaa Norge og Sverige vilde blive tydsk.

Mange tale om Dig venlig og med Interesse. Matthiesen var saa glad i Dit om Christopher Throndssøn. Schiern havde fundet noget Nyt om Bothwell — der skulde have faaet 30,000 Daler med Skottefruen — og forberedede en ny Udgave af sin Afhandling.

Vær nu nøisom og tag til Takke med dette Hastverksskriveri. Hils Din Kone og vor Vennekreds. Kom herned, om Du kan. Tak for alt Venskab og tænk fremdeles venlig paa

Din heng.

M. Birkeland.

Nu staaer Løkke for Tur — han er taalmodig! Sig Rygh, at Portrætet af P. Dass nok ikke bliver færdigt før Udg. af Aug. eller Beg. af Septbr., men det kan jo følge Tidsskr.s andet Hefte for iaar. Hvordan gaaer det ellers med hist. Forenings Anliggender?