Danmarks Breve

BREV TIL: Ole Andreas Bachke FRA: Michael Birkeland (1879-07-02)

TIL ASSESSOR O. A. BACHKE.
St. Olafs Bad, Modum 2. 7. 1879.

Kjære Ven! Da Du, den travlt Optagne, har fundet Tid til at skrive mig til, kan jeg, den i dorsk Lediggang Sumlende, ikke længer drøie med at lade høre fra mig. —

Siden i Søndags mærker jeg Virkning af Badet, og det gamle, ofte skuffede Haab om engang at blive rigtig frisk vaagner med ny Styrke. Fremtiden, d. v. s. Marts— Mai 1880, kan først vise, med hvilken Grund. — Jeg har havt Brev fra Raadmand Hoffmann om at træde ind i Festcomiteen i Anledn. af H. M. Kongens Nærværelse i Byen; men jeg har anmeldt min Fraværelse. — Fra Prof. Rygh har jeg ligeledes havt Brev, hvori han takker for de Udkast, jeg sendte ham ved min Afreise, til Brev til Overintendant K.herre Holst i Anledn. af H. M. Kongens Plan til Prisopgave for en Biografi af Grev J. H. Wedel-Jarlsberg, samt til Kundgjørelse i den Anledning; Udkastene vare med uvæsentlige Ændringer vedtagne af hist. Forenings Bestyrelse. — 1 Lørdags fik jeg op 8 Ris stemplet Papir fra Lundh, hvilket har glædet mig meget; jeg har faaet sat mit Navn paa 1800 Ark.

3die Juli.

Modums Bad har uden Tvivl store Fortrin. Det er mærkeligt, hvor lunt og mildt det er her; man overraskes ved at finde en saadan Plet her i Landet. Badene føles fra første Øieblik meget forfriskende og oplivende; men det Behagelige er saa overveiende, at man fristes til idelig og tvivlende at spørge, om det ogsaa er til nogen virkelig Nytte; man er vant til at forestille sig det Nyttige som det Ubehagelige. —

s. 230 Hvad Du skriver om min mulige Indkaldelse til Deltagelse i det offentlige Liv, er Vidnesbyrd om Dit Venskab. Som Du veed, har jeg tidligere, det vil sige for et halvt Snes Aar siden, bestandig tænkt mig min Skjæbne saadan, at jeg skulde drage ud i Provindsen for at vinde Livsophold, og at jeg da vilde sætte Pris paa af og til at komme ind til Hovedstaden som Storthingsmand. At blive sendt til Storthinget fra Hovedstaden har jeg i tidligere Dage aldrig tænkt mig Muligheden af, og efterat jeg er bragt paa Bane som Candidat, har jeg kun med Bekymring kunnet tænke mig Muligheden af at blive underkastet en saadan Bedømmelse og være stillet under saadanne Vilkaar. Dertil kommer den Degout, som selve det politiske Livs stigende Udartning vækker. Under min Sygdom har jeg til sine Tider havt en sand Skræk for en saadan Eventualitet, og selv nu kan jeg ikke drive det videre end til en vis rolig Hengivelse i Skjæbnens Villie, som er forbunden med en Beslutning til — i Tilfælde — at gjøre sin Pligt, men heller ikke mere. Der er virkelig foregaaet adskillig Forandring med mig, deriblandt at jeg ikke er tilbøielig til at arbeide anderledes for det gemene Bedste end den klare Borgerpligt fordrer. At lægge Begeistring o. s. v. deri, ligger nu udenfor mine Tanker. Det er efter mit Skjøn en naturlig og berettiget Følge af det politiske Livs Udvikling; der er nu ikke længer Spørgsmaal om at søge den Bedste og Værdigste i Statsstyrelsens forskjellige Forgreninger, og dermed bortfalder en tidligere Tids strengere Pligtbegreber. — Men hvorledes det end maa være dermed, har jeg glædet mig ved at læse Dine venlige Ord og Tilsagn, som jeg veed at sætte Pris paa og nok vil vide at benytte, om den antydede Mulighed skulde indtræde.

Tak, lev vel og Hilsen til Din Hustru og alle Dine fra

Din hengivne

M. Birkeland.