Danmarks Breve

OPLYSNINGER TIL BREVENE. For adskill...

s. 239 OPLYSNINGER TIL BREVENE. *)

Side 9. Birkeland blev student fra Stavanger skole i 1848. Hans skolekamerater Hakon og Thorvald Christensen, sønner av byfoged Chr. i Stavanger, tok artium i 1849. Hakon Christensen døde som stud. jur. i 1854. Thv. Christensen er den senere toldinspektør (i Arendal) og stortingsmand; død 1913. — Udarb.(eidelse) o: norsk stil.

Side 10. Slemmedegn er klokker og lærer, senere sogneprest Jens Jensen. Han var en jyde, og har som lærer ikke været likt. Han kaldes ogsaa Judex Slemmedegn, hvilket tør være en forvanskning av Juden S. (meddelt av rektor C. Knap).

Side 11. Sandberg, senere eier av Storhamar gaard i Vang, var Birkelands (eneste) artiumskamerat fra Stavanger skole.

Side 12. Smith, adjunkt i Stavanger, senere rektor i Arendal.

Side 14. P. W. D. Cappelen (senere apoteker), Chr. Magnus (senere prest), P. H. Bull (død 1855) og V. Arentz (senere telegrafbestyrer) var ved denne tid elever av Stavanger skole. — »Stillinger og Forholde« var titelen paa en netop utkommet brochyre. Omtalt i Morgenbl. 1848, nr. 296. Se brevene s. 23–24.

Side 15–16. Crispinus d: C. P. Riis. — Bernhard Kokk, senere prest og stortingsmand, hadde i 1847 utgit en digtsamling, anmeldt av Ditlev Ræder i Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur 1847. — Uttrykket med »Sangel« og med »Knot« etc. sigter til Kokks digt Sprogkamp.

Side 20. I andet vers sigtes til pipekonserten for redaktør Stabeli i mars 1848. Jfr. Morgenbl. 1905, nr. 211 og 275.

Side 21. »Den fagre Hildas Sanger« ᴐ: Bernhard Kokk, som i flere digte besynger sin Hilda.

Side 23. Bemerkningen om ortografien gjælder nærmest de smaa forbokstaver i substantiver.

Side 24. Byfoged Christensen var i 1848 præsident i stortinget og odelstinget.

Side 25. Herm. Ojør, senere læge i Kristiania, var student fra Stavanger.

s. 240 Side 27. Vinsnæs ᴐ: P. V. Winsnes, senere sogneprest til Lier. Han holdt dimispræken høsten 1848. — Welhaven hadde tjenstfrihet i et aar fra september 1847 for at drive studier i Kjøbenhavn.

Side 28. Dybdahl o: cand. jur. P. Dybdahl.

Side 29. Smiths Avis: Adjunkt Smith redigerte i flere aar Stavanger Amtstidende. Om Harrestad (arrestforvalter) og Holberg (bøssemaker) se Stavanger Amtstid. 1848, nr. 85.

Side 30. Michaelsen, en morbror, i hvis hus Birkeland hadde bodd under skolegangen i Stavanger. — Chr. Lange, senere prest i Sandeherad.

Side 33. Gjertsen ᴐ: H. Gjertsen. Saken var fore i december 1848.

Side 35. Gløersen: muligens depotforvalter O. C. Gløersen.

Side 36. Den sorte død i Bergen: sigter til rygtet om en meget smitsom sygdom. Jfr. Rigstidende 1849, nr. 49. — Vinje blev student i 1850, efter et mislykket forsøk i 1849. Hans anmeldelse av Erik Bøghs »Nytaarsaften« stod i Morgenbl. 1849, nr. 10.

Side 37. Om samtalen i almuesproget (av Aasen) se Morgenbl. 1849, nr. 5. — Opsatsen om det suspensive veto stod i Christianiaposten 1849, 12 og 13 februar.

Side 40. Digtet stod i Krydseren 1849, nr. 4.

Side 41. Om Bøghs »grove plagiat« se Morgenbl. 1849, nr. 65.
— Sundt o: E. U. Sundt, prest i Røken. Se Morgenbl. 1849, 20 mars.
— Om uregelmæssigheder ved prof. Thaulows forelæsninger se Morgenbl. 1849, 22 februar. Thaulow svarer i Morgenbl. for 2 mars.

Side 42. P. A. Munch utgav i 1849 »Almenlæsning«, maanedsskrift for det norske folk. Jfr. Rigstidende 1849, nr. 46, 51 og 55.

Side 43. »Trætten« mellem distriktslæge C. A. Løwold og doktor Oluf Kaurin (om homøopatisk behandling av kolera m. m.) findes i Stavanger Amtstid. og Adresseavis for mars 1849 (nr. 19, 20, 22 og 23).
— Smith og Sørensen er lærere i Stavanger.

Side 44. Med Hensyn til presten Harbitz' spaadom kan henvises til Birkelands biografi (av Fr. Ording) s. 8.

Side 45. Om marspiperiet se Krydseren 1849, 26 mars.

Side 46. »Foreningen af 22de decbr. 1848" hadde til formaal at samle de yngre studenter til diskussioner. Se Birkelands biografi s. 11.

Side 48. Fr. Brandt og H. Winter-Hjelm indbød til dannelse av en »forening til norske oldskrifters utgivelse«. Se Morgenbl. 1849, 4 mai.

Side 49. Om den demokratiske forening se Fædrelandet 1849, 18 april. Jfr. Stavanger Amtstid. og Adresseavis 1849, nr. 51.

Side 50. Om H. 0. Bloms svar se Morgenbl. 1849, 4 mai.

Side 51. Artiklene i Christianiaposten (av H. J. Thue) staar i nr. 286, 288 og 302. — Forfatteren i »Rigsen« var G. A. Krohg. — Opsatsen om Studenteraanden stod i Morgenbl. 1849, 30 april.

s. 241 Side 53. O. Bentzen, senere læge i Skien. — Andreas Gjør, senere adjunkt i Tromsø. — Om Ole Bull paa Tomb herregaard se Morgenbl. 1849, 21 april.

Side 54. Konserten var 10 mars. Se Morgenbl. 1849, 12 mars. Welhavens sang: »Hvor sødt at favnes af Aftnens Fred«.

Side 55. F. V. Schive utgav »Digte« i 1849. — Birkelands forældre bodde i Ekersund, hvor faren i mange aar var lodsoldermand og havnefoged. Han var stortingsmand i 1836 og i 1836–37; han var ven av O. G. Ueland.

Side 56. Huusher, senere prest, derefter redaktør i Amerika. — Gjertsen er H. Gjertsen. — Helliesen, den senere statsraad. — Wemmestad: Birkelands gamle lærer i Ekersund. — Brev 13–17 er skrevet fra Eidsvold, hvor Birkeland i 1850–51 var huslærer (hos verkseier Knudsen).

Side 57. Mossige (lensmand) blev gjenvalgt til stortinget 1851; Monsen (lodsoldermand m. m.) blev første suppleant.

Side 59. C. V. Falsen var stiftamtmand, J. v. d. Lippe biskop og N. W. Rogstad overretsprokurator, alle i Kristiansand.

Side 64. Den nævnte morbror hadde støttet Birkeland under skolegangen og i det første universitetsaar.

Side 74. Birkeland blev sommeren 1859 forlovet med frøken Marie Bachke, dengang boende paa Stenkjær. — Bjørnson kom til Kristiania (fra Bergen) i september 1859.

Side 75. Hansen ᴐ: (senere universitetsbibliotekar) P. Botten-Hansen.

Side 76. Ibsen, Botten-Hansen og Birkeland »havde gjort sig det til Opgave ikke at anerkjende Bjørnson«. Her er oprindelsen til Steensgaards ord til Fjeldbo i Ibsens De unges Forbund: »Du har aldrig anerkjendt mig. Det er overhovedet det usle ved dig at du aldrig har anerkjendt nogen.«

Side 77. Til brev nr. 26: Birkeland hadde, med urette, det indtryk at hans forlovede ikke syntes om Botten-Hansen.

Side 80. Overretssagfører Carl Salomonsen var en ven av Bjørnson

Side 82. Sumpen, det populære navn paa restauranten i Logen. — Birkelands omtalte svoger er O. A. Bachke. — Birkeland bodde som ugift længe i den kjendte, gule »Thomlegaard« i Øvre Voldgate.

Side 84. Stabeils bryllup med frøken Egidius fandt sted 7 mars 1860.

Side 87. Om Arne Kulterstad se Bjørnsons Artikler og Taler I, s. 207–220. — Studentenes forestilling var 19 mars. — Om Vinje og Dunker jfr. Vidar 1888, s. 348.

Side 88. Kronings-deputationen avreiste 24 april; dens ordfører var professor Schweigaard.

Side 92. Historien med Kätchen Renz hadde været byens sam- s. 242 taleemne. Hun hadde rømt fra en onkels beriderselskap i Kjøbenhavn, og vilde i Kristiania indgaa egteskap med en av selskapets beridere. Onkelen beskyldte hende for tyveri for at faa hende utlevert fra Norge.

Side 93. Med hensyn til brev nr. 38 henvises til L. Daaes Af Johan v. Biilows Papirer (1864). Daae opholdt sig i 1861 i Danmark og tilbragte herunder et par uker i Sorø for at gjennemgaa papirer vedrørende Norges historie. Flere av Birkelands uttalelser i dette brev gjenfindes i anmerkningene i Daaes bok.

Side 94. Om »For Norge, Kjæmpers Fødeland« se Af Johan v. Biilows Papirer s. 174–76.

Side 96. — min Norges Vel ᴐ: Birkelands skrift om Selskabet for Norges Vel.

Side 98. J. E. Sars publicerte i Nordisk Univ.-tidsskrift sit arbeide om Norge under foreningen med Danmark. — Heidenreich, død 1864 som adjunkt i Kristiania. — Brock, Odén og Magnus var adjunkter i Kristiania. — Stub, adjunkt i Bergen.

Side 99. Fædrelandshistorie å la Barfod sigter til Siegw. Petersens »Fortællinger af Fædrelandets Historie«. — Knud Knudsen skrev i 1861 flere artikler i Morgenbladet og Aftenbladet. — Birkeland blev sommeren 1863, efter P. A. Munchs død, utnævnt til riksarkivar.

Side 102. M. F. Blauenfeldt, jurist og politiker.

Side 104. Konsul A. P. E. Hepp var gift med en datter av statsminister F. Stang.

Side 105. L. Holst, senere professor i statsøkonomi. — N. C. Frederiksen, politiker og nationaløkonom.

Side 107. Martsforeningen, som var stiftet i mars 1864, omfattet det nationalliberale partis ledende mænd.

Side 108. August Sohlman, svensk politiker, redaktør av Aftonbladet.

Side 109. Om Monrad se brev nr. 44.

Side 111. Om Rolf Krake se bl. a. C. J. Anker Norske Frivillige 1848-50 og 1864, s. 41–42,

Side 112. Josef Demontowitz, polsk emigrant, som i 1863 kom til Sverige.

Side 114. Daniel Jørgensøn (f 1635), sogneprest i Hjelmeland og prost i Ryfylke og Karmsund; næst Peder Claussøn den mest fremragende prest i Stavanger stift. Jfr. A. Faye Christianssands Stifts Bispe- og Stiftshistorte s. 220, hvortil er benyttet de av Birkeland sendte meddelelser.

Side 117. M. h. t. nr. 48 kan henvises til Morgenbl. 1906, 19 april.

Side 121. Chr. Bruun, overbibliotekar ved det store kgl. bibliotek i Kjøbenhavn. — Amtmand Hans Nobel hadde meget at gjøre med s. 243 den norske matrikuleringssak under Fredrik 4. — B. Deichman blev biskop i Kristiania i 1713.

Side 123. »Sinecure« sigter til Birkelands arbeide med stortingsefterretningene. — Birkeland utgav 2det bind av Claus Paveis's dagboksoptegnelser (1815–16). — Flytningen: Riksarkivet blev i 1866 flyttet fra Akershus til stortingsbygningen.

Side 124. Gram: Birkelands brochyre Den gode gamle Bondepolitik utkom særskilt paa A. W. Qrams forlag. M. h. t. maalsaken i Studentersamfundet henvises til »To Foredrag om Maalsagen«, Kristiania 1866 (jfr. s. 57).

Side 125. Bang, senere professor Cathrinus Bang. — E. F. B. Horn konkurrerte høsten 1866 om en lærerpost i teologi ved Kjøbenhavns universitet.

Side 126. Aschehougs Statsforfatningen i Norge og Danmark indtil 1814 utkom i 1866. — M. h. t. brev nr. 52 kan henvises til Chr. Bruuns bok Frederik Rostgaard I, s. 258 fg.

Side 128. Klokker Bastian Svendsen (f 1865) forfattet bl. a. Christiania Stifts Præstehistorie. Birkeland sammenligner ham med den danske personalhistoriker Christoffer Giessing, hvis hovedverk er »Samling af danske, norske og islandske Jubellærere«.

Side 131. Birkeland hadde ved denne tid sin bolig i Oslo.

Side 132. Hans Lillienskiold (f 1703), amtmand i Finmarken og senere i Romsdal. Han forfattet en beskrivelse over Finmarken (Speculum boreale).

Side 134. Prof. Schiern utgav i 1867 Kjøbenhavns universitets indbydelsesskrift til reformationsfesten: Kongeriget Skotlands endelige Forening med Kongeriget England til Kongeriget Storbritannien.

Side 135. Y. Nielsen drev vinteren 1868–69 arkivstudier i Kjøbenhavn, Linkøping og Stockholm. — »Meddelelserne« ᴐ: de ved Birkeland utgivne Meddelelser fra det norske Rigsarchiv, 1865–70.

Side 137. Hvidehavsskipperne: Stortinget behandlet 30 oktbr. 1868 indstilling fra budgetkomiteen om den kgl. prop. angaaende utredelse av en del utgifter ved hjemsendelse av nogen i 1867 i Hvitehavet forulykkede norske sjøfolk. Komiteen foreslog beløpet bevilget, »dog saaledes at der hos skibsførerne blir at søke refusion for den dem vedkommende del av beløpet 367 spd. 60 s.« Den første del av indstillingen blev enstemmig bifaldt, den eiterte passus bifaldt med 54 mot 52 st. De 52 stemte for Sørensens forslag, hvorefter den nævnte passus skulde utgaa. For Sørensens forslag talte amtmand Holmboe, Schweigaard m. fl. »Stortingspluralitetens smaalighet« vakte uvilje, ogsaa utenfor sjømandskredser (jfr. Morgenbl. 1868, nr. 315), og der blev ytret tvil om den juridiske side ved statens fordring paa refusion. — Welhavens pension blev behandlet 12 novbr. 1868.

s. 244 Side 139. En svensk Larsen: I Kjøbenhavn blev avskrifter for det norske riksarkiv besørget av cand. A. Larsen.

Side 140 og 141. Min Krig med Dagbladet: se J. B. Halvorsens Fori leks. I, s. 264–65. Artikelen i Dagbladet nr. 13 var forfattet av H. Schulze, stortingsmand for Hedemarkens amt. Daaes gjetning gjaldt stortingsmændene P. Chr. Bjørnsgaard og J. Olafsen.

Side 143. Broder Russes Historie, et sagn fra middelalderens slutning, blev utgit av Chr. Bruun i 1868.

Side 146. Den sidste del av brev nr. 59 gjælder det nordiske studentermøte i Kristiania.

Side 147. P. Botten-Hansen døde i juli 1869, efter et kort sykeleie.

Side 150. Daniel Thrap var ved denne tid personel kapellan ved Bergens domkirke.

Side 151. I den latinske artiumsoversættelse stod: Socrates erigens se in lectulo et crus fricans . . . Birkelands bemerkning sigter vistnok til gjengivelsen: S. stekte en trane i sengen.

Side 152. „Det omspurgte Dokument“ (i brev nr. 62) gjaldt prestegaardenes salg. — Ditlev Wibe (Vibe), statholder i Norge.

Side 153. Det av Birkeland bebudede brev om Botten-Hansen maa antages ikke at være blit skrevet. — Fr. Bätzmann hadde utgit litteraten J. R. Paullis politiske Kandestøber (fra 1724).

Side 157. Birkeland forberedte i denne tid stiftelsen av Den norske historiske Forening, som traadte i virksomhet fra 1 januar 1870.

Side 163. Birkeland var i 1869–72 viceordfører og gjennem længere tid fungeren*de ordfører i Kristiania. Se hans biografi s. 55–63.

Side 170. Chr. Bruun hadde begyndt en kritisk undersøkelse av efterretningene om Cort Adeler.

Side 175–76. Ved stortingsvalget i 1870 valgtes i Kristiania Aschehoug, Lambrechts, Løvenskiold og Kildal. Overretssagfører (politimester) C. J. Michelet blev fjerde suppleant; han blev 19 novbr. 1870 efter sin begjæring meddelt avsked som politimester.

Side 177. De i brev nr. 72 nævnte »Blade« er Birkelands tale i Studentersamfundet »I Anledning af Hr. Chr. Bruns Agitationer« (1870),

Side 179. Halvard Gunnarius (Gunnarsen) utgav i 1602 »Præstepinen«, en bearbeidelse av et tysk skrift.

Side 181. Angaaende »Bjørnsons Optræden i Politimestersagen« se Norsk Folkeblad 1870, nr. 52.

Side 184. J. A. K. Hellstenius, svensk historiker og statistiker († 1888).

Side 185. Sylvester Sivertson hadde i 1837 utgit en oversættelse av Johan Johanssons: Om et nyt Foreningsfordrag imellem Sverige og Norge. Om Johansson (»Hvalfisken«) se Nordisk Familjebok.

Side 189. Om det nævnte skrift af Scheid oplyser Chr. Bruun — s. 245 efter tidligere undersøkeiser — at Scheid maa antages i 1741 at ha skrevet en saadan avhandling, men at denne ikke er blit offentliggjort.

Side 190. Om forlagsretten til Ibsens Fru Inger og Hærmændene se Ibsens breve (ved Koht og Elias) I, s. 232 og Samtiden 1906, s. 1–3. — Historien om Bjørnson og grundloven skriver sig fra vinteren 1859–60.

Side 191. Til belysning av Bjørnsons forhold til teatret meddeles efter J. B. Halvorsens Forf. leks. (I, s. 289–90): »For en kort tid blev han nemlig paany stillet i spidsen for et teaterforetagende, idet en del av personalet ved Kristiania teater — som den Gang styrtes av M. W. Brun — opsa sit engagement fra utløpet av sæsonen 1869–70 og sluttet sig sammen til et selskap, som under B.s styrelse leiet Møllergatens teater, hvor det aapnet en række forestillinger 8 september 1870. En paatænkt gjenforening det følgende aar av begge teatres personale under B.s ledelse som første direktør med L. Josephson til intendant, blev der intet av, og fra 1 mars 1872 var de fleste av de til teatret i Møllergaten utvandrede kunstnere igjen knyttet til Kristiania teater.« — Det er om Bjørnsons virksomhet i denne tid at Ibsen bruker uttrykket forpøblende (Samtiden 1906, s. 8).

Side 202. Med hensyn til brev nr. 83 henvises til Samtiden 1906, s. 3–11.

Side 204. Den Dietrichsonske Historie, se Morgenbl. 1872, nr. 61 A og 86 A: Sogneprest (til Vestre Toten) Gustav Dietrichson opfordret Bjørnson *) til offentlig i Kristiania at gjenta de ytringer om kongen og kongehuset som han hadde brukt i sit foredrag om kongedømmet og republiken paa folkehøjskolen i Gausdal 17 februar 1872, 2) til at fremlægge de undersøkeiser som hadde git til resultat at alle fyrstehus i Europa led av en arvelig, legemlig og aandelig nedbrytende sygdom, og 3) til at bevise hvad han hadde ytret, at det ikke var kongen som regjerte i Norge, men statsraad Stang. Denne opfordring vakte stor opmerksomhet, og fra Bjørnson kom intet svar.

Side 206. Lærer Berg: politikeren Christen Berg.

Side 210. Til brev nr. 86: Studentene fra 1848 feiret sit 25-aars-jubilæum 14 august 1873; Birkeland var medlem av festkomiteen, men reiste ikke hjem til jubilæet.

Side 214. Det arctiske Væsen — jfr, brev nr. 78.

Side 217. L. Daaes avhandling om Christopher Throndssøn Rustung staar i Hist. Tidsskrift II, s. 113–170,

Side 218. Bedstemor: Birkelands svigermor, enkefru Bachke, bodde i hans hus i flere aar.

Side 223. »V.« skal betyde V. Moland. — »Dit historiske Bidrag« gjaldt en historie om den virkelige Nils Klim.

Side 226–28. Den omhandlede opsats av Løvenskiold gjaldt en s. 246 jernbaneulykke ved Oppegaard station og ansvaret for denne. Da imidlertid amtmanden hadde oversendt forhøret til Indredepartementet til erhvervelse av nye oplysninger, ønsket L. opsatsen holdt tilbake; Birkeland sendte ham manuskriptet, men blev paany anmodet om at faa opsatsen indrykket i Aftenbladet. Brev nr. 93 er svar paa den fornyede anmodning, B.s Ord til Løvenskiold, at han bør være varsom, foranlediger denne til at forhøre sig om meningen. — Løvenskiold var forbitret over Morgenbladets artikel 1879, 2 A.

Side 231. Bricka hadde anmodet Birkeland, som var særlig fortrolig med Fredrik 3.s tid, om at anmelde i (dansk) Historisk Tidsskrift Birket Smiths store biografi av Leonora Christine.

Side 232. D. M. o: Dis Manibus (viet underverdenens guder, døden).

Side 233. Ultima Cumaei etc.: Den cumæiske sangs ᴐ: Sibyllens sidste tidsalder er allerede kommet (Vergils 4de Ecl., 4de vers).

Side 234. Kong Jørgen Jørgensen (Jürgensen): eventyreren, som for en kort tid gjorde sig til Islands enevoldshersker († 1845). — Til brev nr. 97: Krieger hadde henvendt sig til Birkeland angaaende den litterære eiendomsrets gjensidige anerkjendelse i Skandinavien.

Side 235. Birkeland blev høsten 1879 valgt til stortingsrepræsentant for Kristiania.

Til nr. 98: Denne litterære spøk av Birkeland, hvori han parodierer motstanderes skrive- og tænkemaate, vakte stor munterhet inden vennekredsen. Den er fra 1869, da L. Daae var ansøker til bibliotekarstillingen ved universitetet. (De øvrige ansøkere var: Overlærer O. L. Boye, amanuensis S. F. Bätzmann, byraachef E. O. Heiberg, adjunkt H. Hermanstorff, adjunkt Siegw. Petersen, assistent J. E. Sars og adjunkt K. L. Sommerfelt).

Side 236. Sugenheim: Geschichte der Aufhebung der Leibeigenschaft und Hørigkeit in Europa bis um die Mitte des neunzehnten Jahrhunderts, av Samuel Sugenheim. St. Petersburg 1861.