Sødring, Julie Weber BREV TIL: Sødring, Rose Cecilie; Sødring, Christen; Sødring, Johanne Louise; Sødring, Christopher; Sødring, Marius Frederik Carl Adolph FRA: Sødring, Julie Weber (1866-09-05)

(Fra J. Sødring.)
Onsdag, d. 5. September 1866.

Mine dyrebare, højtelskede Børn!

Nu antager jeg nok, at I bliver meget overraskede og glade ved at høre fra os. Vi ere lykkelige ankomne til Lübeck — (Uh, naar I vidste, der krøb en mat Bremse paa mit Haandled; jeg brølte naturligvis: »Tag den! Tag den!« Goldschmidt 1) troede, jeg var gal — Jeg maatte selv af med Kreturet ved Hjælp af en Underkop!) — Banegaarden, hvor vi for Øjeblikket opholder os, er meget smuk. —

Gud bevare Eder, I kjære! Vær nu kjærlige og forsigtige! Johannes Kort fik vi ikke. I maa tage det ud af vort Album og lægge det indeni et Brev til os.—

Jeg synes allerede at have oplevet meget. Ombord paa Dampskibet var der en Del Damer, alle venlige og artige, derimellem en ung Kone, som havde holdt Bryllup i Gaar og nu rejste med sin Mand for at leve i Hamborg. Hun var dansk. Jeg gav hende min ene Bouket. Den anden Dame havde s. 14Omfang som salig Bakke paa Bellevue. Hun var mageløs, da hun i Morges gjorde Toilette. Et lille lysegult Haar, en lasket Hals, en stor, rund, gul Mave, som tittede skælmsk ud af Krinolinen! —

Nu lev vel I Elskede! Gud være med Eder. Hils Stine 2) og alle. I maa straks skrive lidt til os og adressere det efter Goldschmidts Adresse. —