Danmarks Breve

BREV TIL: Christen Sødring FRA: Julie Weber Sødring (1866-09-01/1866-11-30)

(Fra J. Sødring.)
Fredag Morgen i Paris.

Elskede Børn!

Ja, nu sidder jeg virkelig i mit nydelige Værelse i Hotel »Beau Séjour«. Mine Altandøre ere aabne, Solen skinner, Fader er ude for at opsøge en veritabel Pariser Friseur, som skal lave ham til en Adonis. Han — Fader nemlig — er i Dag fortryllende! Førend jeg gaar videre, vil jeg sige Eder, at jeg længes usigelig efter at høre fra Eder. I vore bedste Skatte! I ere vor første og sidste Tanke! Havde jeg Eder her, saa var min Glæde fuldstændig. Vi se intet og høre intet, uden at vi udraabe: »Gid vi havde Børnene!« Det er ogsaa grusomt, at Penge skal have en saa stor Betydning i Verden!

Vor Rejse hertil var heldig og god, synes jeg, morsom! Reisen igjennem Belgien er noget af det skjønneste, man kan see. Vi rejste med en elskværdig ældre Franskmand, som jeg underholdt mig meget behagelig med ved Hjælp af et yderst enkelt fransk Ord, et Par tyske, en Del danske og saa en Mængde storartede Gestus. Samtalen endte med gjensidig Tilfredshed, hvorpaa vi gav hinanden vore Kort (Visitkort).

Fader fortæller Eder nok lidt om Reisen. Glem ikke at besøge Fru Bang 4 ), bring hende vor hjertelige Hilsen. Besøg endelig ogsaa Fru Schmidt 5 ). s. 16 Lad mig see, min søde Christen, at Du er forsigtig med Din Bue, og Du min elskede Marius, husk hvad Du har lovet, at være forsigtig og ikke komme til Vinduet. Blot Johanne er betænksom med Frugt hos Halkjers 6 ). I Belgien har der for nylig været Kolera, 60 Børn døde om Dagen!

I Morges, efter at vi havde nydt vor café au lait, kjøbte vi en lille Ting til Eder hver. Nu vil jeg overlade Resten af Brevet til Fader. Lev vel, I elskede! Hils Marie 7 ), Stine og Caroline 8 ), Fabritius, Adolph 9 ) og alle gode kjære Venner.

Eders trofaste
Moder.