(Fra J. Sodring.)
Lørdag d 16. September
Kjære, elskede Børn!
Tak for Eders velsignede rare Breve! Saaledes er det, jeg ønsker, at I skal skrive, meddele os alt! Enhver lille Begivenhed, som angaar Eder, har den største Betydning for os. Tak min egen Johanne for Dit moderlige Sindelag imod Din lille Broder! Tak Stine fra mig for hendes Kjærlighed mod Hjemmet og Eder.
Hvad siger Meta til min store Vase? Vil hun binde an med den? Min kjære Meta, hvis Du har Lyst til det, gjør Du mig en stor Glæde dermed. Skriv et Brev til os, saa er Du rigtig sød!
I Dag skal vi spise til Middag hos Goldschmidt. Jeg kan ikke sige Eder, hvor udmærket rar han har været, og til megen Nytte for os. Han er i højeste Grad tjenstagtig og meget beskeden. Hver Dag beder han mig hilse mine to søde Døttre. Det er hans Ord! Gaa op en Dag til Fru Goldschmidt og sig hende, at vi har været meget taknemmelige og glade for hendes rare Mand. — Fik I gjemt min Flaske med min ægte Eau de Cologne? Gjem den!
Her er aldeles mageløst! Først Danmark, saa Paris! Sig Fru Bierring 19), bed Anna 20) sige hende, at Sødring og jeg ere henrykte saavel over Byen som over Folket! Her er en Venlighed, en Artighed og Opmærksomhed, man ingen Idé gjør sig om. Opvarterne s. 32paa Restaurationerne og Caféerne læse os ud af Øjnene, hvad vi ønske.
Fader er mageløs!
Monrose. *) — Théâtre Français.
Ja, det er rigtignok en stor Opmuntring for os. I kan tænke Eder min Glæde over, at han er saa henrykt. Uden det vilde jo min Reise være forspildt. Han er, som om han var tyve Aar. —
s. 33I maa endelig hilse Noach 21) saa meget fra os — og Bøchers! — Bed Marie om at hilse Georg og Mine 22) og husk at bringe en kjærlig Hilsenj til Hans og Caroline 23) — samt alle kjære Venner.
Bressant. — Théâtre Français.
s. 34Lille Johanne, vil Du tage Rose om Halsen og kysse hende fra mig, og Du, Rose, vil Du ikke nok kysse Johanne fra mig — og Du min søde Christen, tag Din lille Broder, kys ham fra mig, og Du, min søde Marius, tag Din Broder Christen og kys ham! Jeg kan jo ikke naa Eder for Øjeblikket — men bliv lidt! I Gaar kyssede jeg Eder saaledes, at jeg nær havde grædt af Glæde! Jeg syntes i Tankerne at være kommen hjem!
Lev vel! Gud være med Eder!
Eders tro Moder.