Danmarks Breve

BREV TIL: Christen Sødring FRA: Christopher Hansen Sødring (1866-09-16)

(Fra C. Sødring.)
Paris, d. 16. Septbr. 1866.

Elskede, kjære Børn!

Tak for Eders velsignede Breve. I gjøre Eder intet Begreb om, hvor glade vi blive, naar vi komme hjem, og man siger: »Une lettre pour vous!« Vi tænker stadig og altid paa Eder, og hvad vi saa end se, saa sige vi altid: »Gid Børnene var her og kunde nyde med os alle disse Vidunderligheder, al denne Storhed, hvorom Ingen, der ikke har seet den, kan gjore sig et Begreb!« Vor Altandør staar aaben til Boulevarden, og Hundreder af Vogne og Mennesker fare forbi. Folk i denne By ere altid paa Færde, og jeg troer ikke, at der er andre hjemme end maaske Katten, og det hverken Dag eller Nat. Store og lange Vogne med Vindruer, Ferskner trækkes af Kjællinger, og Maver kunde let revne, dersom man s. 35 ikke tog sig i Agt. Ak Marius og Christen! Gid jeg havde Eder her, saa skulde jeg bedække Eder med Druer, Pærer — de sidste saa store som de største, I have seet hos Bageren i Pilestrædet.

I Gaar Aftes vare vi i »Op. Comique« og saa »Sorte Domino« og et andet Stykke. Hen ad Morgenstunden blev vi færdige, og saa sad vi paa Boulevarden Kl. 1 omtrent og drak Masser af Thee. Moder er som sagt brillant! Hun er nu fuldkommen inde i Pariserlivet, lader sig bortføre af Drosker og farer omkring som et tørt Skind snart paa Restaurationer snart paa Caféer — ja, glem ikke »Dronehuset« (la Morgue) — kort, hun er knap til at styre!

I Formiddags — vi ere lige komne hjem — have vi været i Jardin des Plantes. Sikke Masser Dyr — Planter — Slanger og andet mere! En stor fed, lasket Karl med et Hoved saa bredt som Kristenbernikovstræde og med Respekt at melde en Bag saa bred som Christiansborg Slot — et Gab som Indkørselen til København ved Vesterport — præsenterede sig for os som Flodhesten! Elefanter, Tigre, Jaguarer, Krokodiller, Strudse, Bjørne, Kameler — kort alle mulige Slags Dyr i Mængde. Der var en Renlighed, som var udmærket. Dyrene havde det saa propert som Jøderne paa Strandvejen. Abekattene i store, store Bure, omgivne af jublende Parisere, der grinte og skar Ansigter ad dem, som om alle havde den Livsopgave at more Abekattene og selv at mores ved samme Lejlighed.

I Gaar vare vi i Louvre og saa Samlingerne. s. 36 Hvilken Pragt! Gamle Ægyptere — mere end 4000 Aar gamle — i pæne Kasser (Mumier) stod ganske stille hen og nød godt af Civilisationen i Paris. Keiser Napoleons Kjole — Krone — Hat — Kaarde — o.s.v. Kort, I kjære Børn, jeg er nær ved at steile over alt dette. I Dag rørte jeg ved en Elefantsnabel — tænk Eder — en virkelig Elefantsnabel. Og det en Elefantsnabel, hvis Elefant nok nu — men ikke før — kunde komme ind ad Vesterport.

Da vi i Gaar kom fra Louvre, faldt vi ind i en Boutik, hvor der var den livligste Pariserinde, som jeg endnu har truffen paa. Bevares! hvor Munden gik paa hende! Da jeg fortalte hende, at Moder var »artiste et membre de la comédie danoise«, blev hun saa ilter, at hun røg hen i Manden og nær havde rystet det stakkels Been ud af Skindet. Saa satte hun sig ned og skrev en lang Liste op, med hvad vi skulde se. Hun vilde selv skrive til Præfekten over Paris, saa at vi kunde faa at se det indre af Hôtel de Ville. Tre Timer holdt hun paa os. Vi maatte se alt — og det forstaar sig, hun plukkede mig for omtrent 28 Rdlr. dansk. Siden den Tid er jeg bleven bange for at gaa ind til disse artige Pariserinder.

Fredag Aften vare vi i en Café, hvis Lokaler ere større end Casino. Nogle og halvtredsindstyve Billarder stod opstillede — Vandspring — Uhre, der spiller hele Melodier — Masser af Borde, allesammen Marmor — Speile, hele Vægge af Spejle — kort det var en Café, som der ingen Ende var paa. Blusemænd med deres Familier, Børn, gamle Kjællinger s. 37 stod rundt om i dette prægtige Lokale. Man fristedes til at tro, at den hele Verden var kommen sammen for at drikke Kaffe. —

Hvorleds gaar det paa Fabrikken? Den første store Kasse underneden i Bogskabet kan afgive 25 Cigarer.

Lev vel, elskede Børn, jeg kysser Eder kjærligst! Lev vel!

Eders hengivne Fader
Chr. Sødring.