Danmarks Breve

BREV TIL: Christen Sødring FRA: Christopher Hansen Sødring (1866-09-17)

(Fra C. Sødring.)
Mandag, d. 17. September 1866.

Elskede Børn!

Medens Moder sidder og slider i et Par nye Støvler, saa Haarene reise sig paa mit Hoved, og Hr. Petersen i St. Pederstræde 24 ) synes mine Fødder en Engel, tilføjer jeg vore Breve disse Linier. Desværre er det næsten hver Dag Regnvejr her i denne pæne lille By! I Gaar vare vi i St. Cloud — vi havde en 2 à 4 Timer Tørveir — og morede os deiligt i Parken, der er stor, og hvor man finder de skjønneste Udsigter og Anlæg. Navnlig er der et Sted med Udsigt ind over Paris og hele Seinedalen. Dette afgiver det mest storartede Skue, som kan tænkes. Det ligger omtrent for Paris som Fortunen for København. Til Højre har man en Række Skove med Landsteder s. 38 ved Seinen, til Venstre Bois de Boulogne og lige foran sig Paris — dette Hav af Huse, hvorfra hæve sig Kirketaarnene — Invalidernes Hotel — Nôtre Dame — Tour St. Jacques — Vendômesøjlen — Julisøjlen — og mange, mange flere »Søjler«.

Saa kom Regnen i Strømme. Vi vare netop da paa en Plads, hvor der var en Dyrehavsforestilling — Abekatte, Theatre, Tyrolerferdinander i Massevis. Masser af levende og øverlivlige Franskmænd. Moder fik en splinterny Kjole aldeles spoleret, og i et øsende Veir kom vi til Paris — efter at jeg først havde været oppe at skændes med en Franskmand om en Vogn, som han dog magelig maatte lade mig faa.

Holmblad har vel faaet mit Brev? Tak ham hjerteligst for hans, som jeg til min Beroligelse og Glæde fik i Gaar.

Hils Andersen paa Fabrikken. Moder hilser. Vi kysser Eder alle i Tankerne! Vær forsigtige, naar I ere ude. Skift Fodtøj, naar I blive vaade. — Hils Meta!

Eders kjærlige Fader
Christopher Sødring.