(Fra C. Sødring.)
Paris, d. 5. Oktober 1866.
Elskede, kjære Børn!
Jeg skriver Eder til idag for at meddele, at vi have opgivet Reisen til Wien. Aviserne her, saavelsom Reisende, fortælle, at Cholera er meget stærk i Wien og i hele Bøhmen, ligesom ogsaa i Bayern. Det vilde jo ikke være til at forsvare, dersom vi for vor Fornøjelses Skyld vilde besøge disse Steder. Vi reise da altsaa til Schweiz — efter vor Bestemmelse Mandag Aften den 8. Oktober — til Lausanne ved Genfersøen, hvor vi haabe at være Tirsdag Middag. I Schweiz ere Sundhedsforholdene gode, og vi længes selv efter lidt Rolighed ovenpaa al denne Tummel. Jeg vil derfor nu bede Eder, kjære Børn, at skrive os til og, adressere Brevet til Bern in Schweiz, poste restante det første Brev. Det andet Brev til Constanz am Bodensee in Baden, poste restante. Vi agte nemlig nu at tilbringe de Dage, som vilde have medgaaet til Reisen til Wien, i Schweiz og saaledes i mere Ro og Mag at see de smukke Steder der. Moder har desvæne lidt Tandpine idag; men er ellers rask. Hun hilser Eder kjærligst Alle, I kjære, elskede Børn! —
Igaar saa jeg et Syn paa Boulevarden, som gjorde mig saa gal i Hovedet, at jeg gjerne kunde have skreget i højen Sky. Tænk Eder, kjære Børn, en stor Mængde Mennesker vare stimlede sammen omkring en Mand, der havde Noget i et Fuglebur, s. 76som han holdt en lang Passiar om. Da jeg skulde til at se, hvad dette »Noget« var — saa var det en Kylling, som det Bæst af en Franskmand havde plukket alle Fjerene af; den var aldeles nogen og trippede saa ynkelig omkring i Buret; den Slubbert af en Franskmand fortalte, at saadan ganske nøgen kom den Slags Fugle frem hos ham i Massevis, og selv om de bleve 100 Aar gamle, kom der hverken Haar eller Fjer paa dem! Jeg sagde paa Dansk »Det er Løgn i Din Hals, Din Tyveknægt — Du har ribbet den, har Du, og hvis jeg havde Dig hjemme, saa skulde jeg »ribbe« hvert Haar ud af Dit Hoved og hvert Haar ud af Dit store støvede Skæg! Du skulde hænges, fordi Du saadan piner en Stakkel af en Kylling!« —
Jeg maa skynde mig at faa disse Breve paa Posthuset. Glem ikke Direktør Hellmann paa Bikuben. Tusind Kys fra Moder og mig. Hils Silfverberg hjerteligt. Alle Andre ligesaa. Moder beder mig at sige, at hun inderlig glæder sig til Hjemmet. Gud være med Eder Alle!
Eders trofaste Fader
Chr. Sødring.