Danmarks Breve

EN PARISERFÆRD I EFTERAARET 1866 EN ...

s. 1 EN PARISERFÆRD

I EFTERAARET 1866

s. 2 s. 3 EN PARISERFÆRD
I EFTERAARET 1866

BREVE TIL HJEMMET FRA
FABRIKANT C. SØDRING OG HUSTRU
JULIE SØDRING,
f. ROSENKILDE

MEDDELTE AF

KONTORCHEF M. F. SØDRING

KØBENHAVN
J. FRIMODTS FORLAG
1916

s. 4 KROHNS BOGTRYKKERJ

s. 5 INDLEDNING

EN Udenlandsrejse var i ældre Dage en Begivenhed! Selv efter at Jernbaner og Dampskibe havde forkortet Afstandene og gjort Rejsefærden saa langt bekvemmere end den tidligere var, tillod i Reglen kun velhavende og uafhængige Folk sig den Luksus en sjælden Gang at drage til fremmede Lande.

Kunstnerne — navnlig Malerne — rejste paa deres Stipendier, men det var jo kun én blandt hundrede, som blev den lykkelige. Resten maatte blive i Hjemlandet. Havde man giftet sig og stiftet Familie, skulde der— naar man da ikke var meget velstillet — et ganske særligt Held til at komme afsted.

Mine Forældre naaede først at gøre en Udenlandsrejse i 1866, da de var i en Alder af nogle og fyrretyve Aar. Min Moder erholdt et mindre Stipendium af det kgl. Teaters Kasse for at blive i Stand til at gøre Studier ved Udlandets Scener, og min Fader besluttede da at rive sig løs fra det daglige Slid og ledsage hende paa Rejsen. Rejsens oprindelige Maal var Paris og Wien — Théâtre Français og Burgteatret — men blev ændret undervejs.

s. 6 Det er denne Rejse, som er skildret i de efterfølgende Breve. Brevene ere skrevne til os fire Børn, mine to Søstre, min Broder og mig. Mine Søstre var da i femten—seksten Aars Alderen, min Broder var fjorten Aar gammel, jeg selv otte Aar. Brevene ere ogsaa, som man vil se, affattede med skyldigt Hensyn til Adressaternes Alder.

Til bedre Forstaaelse af Brevene skal jeg bemærke følgende.

Vor Bolig i Kobenhavn var første Sal af Ejendommen paa Hjørnet af Vestervoldgade og St. Pederstræde (Vestervoldgade Nr. 3). Stedet ejedes af Kasserer i Privatbanken, Justitsraad, senere Etatsraad Bang. Mine Forældre havde boet her siden 1859.

Stedet havde — foruden Portnerbolig i Kælderen og en Kælderlejlighed paa Hjørnet, der var udlejet til en Værtshusholder — Stue, tre Etager og Kvistværelser. I Stuen boede en gammel Dame, Fru ***Schmidt, med sine tre Døttre, hvoraf den ene var Enke efter Kasserer i grønlandske Handel Wellmann og Moder til en lille Dreng. Fru Schmidt havde tillige to Sønner, Pastor Schmidt ved Helliggejstes Kirke og den senere Departementschef i Finansministeriet Schmidt. Anden Sals Beboer var Major, Kammerherre Rothe, og endelig paa tredie Sal boede Husets Ejer med sin Hustru. Sønnen, der lige var blevet Student, havde Værelse paa Kvisten. Heroppe var ogsaa Husets Pigekamre, ligesom min Broder og jeg senere hen fik vore Værelser i disse højere Regioner.

Der var en skøn Udsigt heroppefra — til den ene s. 7 Side over Voldterrænet, Markerne og Engene helt ud til Brøndshøj og omliggende Landsbyer — til den anden over Byens røde Tegltage, Kallebodstrand og Amager.

I Brevene sendes ofte Hilsen til Slægt og Venner. Først og fremmest da til Hjemmets og Husets Beboere. Min Faders unge og talentfulde Søsterdatter Meta Sødring var kommen fra Aalborg — hvor hendes afdøde Fader, Købmand Sødring (min Faders Fætter) havde haft sin Forretning, og hvor hendes Moder endnu levede — for at bo hos os og holde os med Selskab i mine Forældres Fraværelse. Hun modtager stadig Hilsener i Brevene ligesom hendes Broder, cand. mag. Niels Sødring(den senere Seminarieforstander). Endvidere nævnes i Brevene min blinde Farbroder Hans Sødring med Familie, min Moders ugifte Søster Marie og hendes Brødre, kgl. Skuespiller Adolph Rosenkilde, Institutbestyrer Georg Rosenkilde og deres Hustruer. Et Navn, der ofte forekommer, er Holmblad — nemlig min Bedstefader C. N. Rosenkildes og mine Forældres gode Ven Assessor, senere Justitiarius i Kriminal- og Politiretten Andreas Holmblad. Endelig vor Huslæge, Dr. Silfverberg, Huslæreren, Student Fabritius, Folkene paa min Faders Fabrik og Pigerne.

Under Læsningen af Brevene maa det stadig erindres, at Afstanden mellem Paris og København for et halvthundrede Aar siden ogsaa figurlig talt var betydelig større end nuomstunder, hvor alle store Byer mere eller mindre ligner hverandre. s. 8 København var dengang kun en Købstad, om end Landets største By og Residensen. Med sine krogede, daarligt brolagte Gader laa den bag de gamle Volde — ejendommelig og hyggelig, men lidet prunkende. Belysningen af Gaderne ved Mørkets Indtræden var sparsom, Butikkerne gennemgaaende tarvelige, Restauranter og Kaféer solide og jævne. Udskejelser som Servering udenfor Kaféerne paa Fortouget kendtes ikke. Det vilde ganske vist heller ikke have været nogen ublandet Behagelighed at indtage sine Forfriskninger lige op ad de dybe, ildelugtende Rendestene. Folkelivet paa Gaderne var — bortset fra Gadesælgernes Raaben — stilfærdigt og præget af, at man i stort Omfang kendte hverandre.

Man maa som sagt have alt dette in mente for ret at forstaa de forbavsede Stemningsudbrud, som Brevene indeholder over Paris’ Herligheder. —

Paa et enkelt Omraade er Glæden dog tydelig nok underbygget af en fra Hjemmet hentet sagkyndig Vurdering. Dette Omraade er de parisiske Teatre. At Théâtre-Ḟrançais staar i første Række for de to Rejsende, kan man tænke sig. Særlig interessant maatte det være for min Moder, der tilhørte den ene af de tre evropæiske Scener, som har bragt den dramatiske Kunst til sin højeste Blomstring, at stifte Bekendtskab med sine berømte franske Kunstfæller.

Phister mente rigtignok — som det Hjemme- og Vanemenneske han var — at der ikke var nogen Grund for min Moder til at rejse og ved sin Fraværelse bringe Forstyrrelse i Repertoiret. Han var saa s. 9 galant ved Afskeden at sige til hende: »Hvad vil De i Udlandet? De kan rejse saa langt, De vil — Deres egen Lige faar De dog aldrig at se!« Min Moder følte sig dog overbevist om, at der altid vilde være noget for hende at lære paa Molières gamle Scene.

»La comédie française« indtog i Slutningen af Treserne omtrent en lignende Stilling som vort kgl. Teater paa den Tid. Det var tyndet ud mellem Genierne, men tilbage stod endnu et Personale af glimrende Talenter, prægede af den fineste Kultur. Endnu atten Aar senere, da den, der skriver disse Linjer, besøgte Paris, virkede Størsteparten af disse Kejserdømmets fremragende Aktører paa deres gamle Scene — kun ganske enkelte var i Mellemtiden faldne fra — saa jeg fik rig Lejlighed til at erkende Rigtigheden af mine Forældres Dom.

De sjældne gamle Kunstnere Samson (f. 1793, d. 1871) og Provost (f. 1798, d. 1865) havde i en Aarrække været de glimrende Forbilleder for den Kreds af Aktører, der i 1866 virkede ved Théâtre-Français. De havde været Lærere for mange af de yngre. Om dem fylkedes Navne som Bressant, Monrose, Barré, Delaunay, Mad. Favart, Bonval, Madeleine og Augustine Brohan, Provost jun., Got, Coquelin, Fébvre og m. fl.

Den nye Tid var for øvrigt — hvad allerede de sidste Navne antyder — begyndt at stikke sit Hoved frem. En ung syttenaarig Skuespillerinde Mlle. Sarah Bernhard havde allerede i 1861 debuteret paa s. 10 den franske Nationalscene som Ifigenia, og en ung Mand — Mounet Sully — havde vist sig for det undrende Publikum paa Odéon.

Imellem min Moders efterladte Papirer har jeg fundet en lille Notebog, indeholdende Programmerne for de Forestillinger, mine Forældre overværede under Pariseropholdet. Saa godt som alle Forestillingerne paa Théâtre-Français tilhører det klassiske Repertoire. Molière, Racine, Beaumarchais, Alfred de Musset, Delavigne ere repræsenterede med deres berømteste Arbejder. Engang imellem opføres mindre Skuespil af Banville og Octave Feuillet.

Imellem Programmerne findes ogsaa en Del fra de Operaforestillinger, mine Forældre overværede. Paris havde dengang flere udmærkede Operascener. Den Scene, mine Forældre fortrinsvis yndede, var den komiske Opera, hvis Forestillinger glimrede ved Stilfuldhed og ypperlig Udførelse. Programmerne bærer syv Komponisters Navne — Pergolese, Grétry, Mehul, Nicolo (Isouard), Boieldieu, Auber og Gounod.

Af de Fotografier, som mine Forældre medtog fra Paris, og ved Hjemkomsten glædede sig over at vise os Børn, har jeg indsat nogle enkelte i Brevenes Tekst.

En kyndig og elskværdig Cicerone havde mine Forældre i Købmand Julius Goldschmidt, der samtidig foretog en Forretningsrejse til Paris. —

Og hermed følger saa de gamle Breve som et lidet Tillæg til min Moders »Erindringer«. Næsten alle, s. 11 der omtales i Brevene, er gaaet bort i de forløbne halvtredsindstyve Aar. Men de, der endnu lever af den Kreds, som engang omgav mine Forældre i det gamle Hjem ved Vestervold — eller for min Moders Vedkommende ogsaa i det gamle Hus paa Kongens Nytorv — vil atter kunne høre og kunne genkende de Rejsendes Stemmer gennem Brevenes muntre Fortælling. —

Brevenes Ortografi er bibeholdt.

Frederiksberg, d. 5. September 1916.

M. F. SØDRING.

s. 12 Théâtre Français.