Rom, d. 16de Marts 1858.
»Kære Fader og Moder.
Gid jeg kunde være tilstede, naar I læse dette Brev, for at se Eders Glæde ved Efterretningen om, at jeg har faaet min sidste Figur, »Pigen med Blomsterne«, bestilt i Marmor for 700 Scudi. Er det ikke en stor Glæde for mig og alle mine Kære, der tilligemed mig har haabet paa, at Lykken skulde snart se ind til mig i mit Studie. Den Dag i Gaar var rigtignok ingen Tycho Brahes Dag. Om Formiddagen fik jeg Besøg af en Ejendomsbesidder i Finland, en Herr Frans af Bjørkestam, hvis Bekendtskab jeg gjorde ved Middagen hos Lèpre. Han vilde gerne have et eller andet af mine Sager, men Marmor var ham for kostbart, og derfor bad han om en Afstøbning af »Pigen med Blomsterne«, som jeg lovede ham for 100 Scudi foruden Transport. Naar han kommer til Paris, sender han mig Halvdelen og ved Modtagelsen i Helsingfors Resten. Da jeg herved vilde have en Gevinst af 150 Rbd., hvorfor jeg kunde faa Marmor til den, blev jeg ret glad derved og gik hen til Paullis, da Fruen havde bedet mig om at ledsage hende i Vatikanets Skulptursamling. Hun var upasselig og turde ikke gaa i de kolde Lokaler, men bad mig om Opsættelse til næste Mandag. Da jeg vilde gaa, fulgte Ministeren med ned, og efter forskellige Præludier om, hvorlænge det kunde vare at udføre min »smukke Figur« i Marmor, samt om jeg ventede at faa godt Marmor dertil, erklærede han, at han havde Lyst til at gøre sin Kone en Overraskelse med den, og efter at have spurgt om Prisen, sagde han, at han med Fornøjelse vilde give de forlangte 1400 Rbd. for den, og bad mig anse Sagen for afgjort mellem os. I Juni Maaned, naar han kommer hjem, sender han mig Halvdelen ligesom den anden og Resten ved Modtagelsen. Transporten er mig naturligvis uvedkommende. Nu har jeg fortalt Eder, kære Forældre, den Glæde, som er lige saa stor som uventet, og som har givet mig betydelig mere Courage, end jeg var i Besiddelse af. Det hører destoværre til Sjældenhederne, at det gaar saa flot med Bestillinger, og skal heller ikke undlade at gøre Virkning i mine Omgivelser. Kongens Figur afgaar i disse Dage fra Livorno. Fiskerdrengen er s. 33med det første færdig, og jeg køber nu i disse Dage Marmor til en ny. Vi var forleden hos Frederikke Bremer til Aften, hvor der var meget gemytligt, hvortil meget bidrog vor berømte Værtindes Elskværdighed. Hun havde haft Audiens hos Paven og haft en meget alvorlig Samtale med ham, hvorunder han udtalte, at for at blive salig maatte man tro paa ham. Frøken Kall har ogsaa haft Audiens hos Paven følgende Frederikke Bremers Exempel, og var meget tilfreds med Samtalen, saa meget mere som Paven yttrede det Ønske, at hun maatte blive lige saa lykkelig, som hun var god og smuk! Der er sjælden nogen Aften, at vi er alene. I Forgaars Aftes kom tilfældigvis næsten alle Landsmændene til mig, saa jeg fik travlt og maatte løbe ud flere Gange for at skaffe Proviant. Lev nu vel kære Forældre. Gid I maa være saa glade og fornøjede som jeg er for Øjeblikket.«