Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Johan Carl Hendrik Theobald Stein (1898-04-15)

15. April 98.

»Den lange Ordensliste er kommen. »Das war eine grausame Salbe«. Grausam for Moder, der er stødt over, at jeg ikke er bleven Kommandør, naturligvis uden videre Ret til at kommandere mere end nu, men dertil kan jeg endnu ikke være gammel nok. Tænk, Freund blev først nu i de 77 Ridder! I ældre Tider skulde der mere end nu til at Kunstnere dekoreredes og en Eckersberg, Marstrand og Bissen naaede ikke højere end til at blive Riddere og faa Sølvkorset. Nu nøjes mindre Kunstnere ikke med det. Den eneste Maade, en Mand nu kan hæve sig over Mængden paa, er ved at afslaa Dekorationer. Dette Princip har hos os Vilh. Bissen adopteret og afslaaet s. 111 ethvert Tilbud om lidt i Knaphullet. Dette viser en vis Stolthed, som kunde indeholde Sandhed, men tillige Mangel paa et filosofisk Blik paa Livet, som dog ingen totalt kan reformere. Man skulde tro, at en saadan Protestant var mindre velset ved Hove, naar han mødte sammen med skrammererede Colleger, men jeg har lagt Mærke til, at dette langt fra er Tilfældet — tværtimod. Iblandt de Forfængeligheder, man træffer i Livet, ser man dog med mere Godmodighed paa de naive Sjæle, der har Brystet dækket af Ordener, end paa dem, hvor Guldet altid rasler i Lommen. Den 15de gaar det for Alvor løs hos M. mellem en udsøgt Familieextrakt. Gid der maa komme lidt Stemning tilstede, der kan glæde hende. Maaske vil flere Harper lade sig høre — maaske ikke! Derfor har en ganske ung Poet blandt Gæsterne pint sin Muse og frembragt sit Opus 1, hvormed han vil devovere sig. Han har overladt mig et Exemplar, som han bad mig sende Dig. Dersom Odense, som Du siger, er et »Helvede«, er det jo korrekt, at Du læser dette Poem før alle andre; thi som Heiberg skriver om dette Sted:

»Man læser det før

Manuskriptet er færdigt og Skriften tør.«

Jeg er færdig og har faaet »Thor og Ælde« støbt og skal nu ifærd med Ulvinden. Paa det kgl. Bibliothek leder jeg efter Bissenske Breve. Hertuginden var i Dag paa Udstillingen. Hun gennemførte den gyldne Regel, gylden for hende selv, nok se men ikke røre. Fra Mr. Jouin havde jeg idag et Brev adresseret fra hans Opholdssted — den syvende Himmel. Han har faaet Ordenen, som han ikke uvittigt omdøber »l’ordre de l’amitiée«.«