11te December 98.
»I Aften meddelte Nationaltidende Præmieuddelingen ved Springvandskonkurrencen. Alligevel ærgrer jeg mig aldeles ikke over min Deltagelse. Det har moret mig at være med mellem »de Unge«. De Gamle er jeg saa ked af at konkurrere med nu i 50 Aar. Da jeg hørte, at Raadhusarkitekten var tilkaldt som Dommer, vidste jeg Besked. Om nogen af de Præmierede faar mere med den Sag at gøre, det vil Tiden vise. Jeg har nu set Oehlenschlägers Mesterværk »Hakon Jarl«. For Feinschmeckere var det ingen Delikatesse. Det viste dog, hvor stort Digterværket er, da Virkningen ikke helt kunde ødelægges. Det er som med ringe Kopier efter Thorvaldsen, Geniet stikker frem, og derfor fortryder jeg ikke de udgivne Penge. Theaternissen var paa Spil. I den dejlige Slutning af tror jeg anden Akt ved Bryllupsgildet, hvor Brudgommen udbryder »Hulde Mø, du aabner Øjet«, og Bønderne svarer »Hakon Jarl skal dø«, gik det første tabt, fordi Tæppet rutschede ned med Fart og Bønderne naaede kun at raabe Slutningsrepliken, da intet andet var at se af dem end Benene. Efter saadan en højtidelig Replik skal Tæppet tværtimod sænkes langsomt. Kostumeringen var særlig for Jarlens Vedkommende rædsom, og man var Ejnar Tamberskælver højst erkendtlig for, at han skød Hanefjederen af hans Hjelm. Da Karker stikker ham nede i Hulen, mærkede man, hvor liden Øvelse de Folk har i at omgaas Melpomenes Dolk. Meget mere Følelse og sand Forstaaelse viste den gode Hakon, da han aftvinger »Lundesolen« et Kys. Det trak han lovlig langt ud for os andre. Der var noget, der mindede om det Kys, Løven giver Hesten i Rosenborg s. 116Have. Grib var elendig, især naar man mindes Michael Wiehe. Den dejlige Replik Hakon har, da han ser ham sidde og lege Konge paa Ambolten, afleverede han helt henne i Døren i Baggrunden, og saa er de saa bange for at vise, at de har en Ryg, ligesom de altid staar stille, naar de skal tale. Stærke Affekter medfører altid kraftige Bevægelser, og man kan godt tale, mens man bevæger sig«.
15