Danmarks Breve

V. »Inveni porlum«. Det store Atelie...

s. 107

V.

»Inveni porlum«.

Det store Atelier, som hørte til Professorboligen for den ældste Professor i Billedhuggerkunstved Charlottenborg, var et baade smukt og imponerende Rum. Langs Væggene stod de store Modeller til Niels Juel og Suensons Monumenter, midt imellem hang Krusifixet fra Tranekær og rundt omkring ibroget s. 108 Blanding dukkede Buster og Statuetter, Afstøbninger og Reoler med Bøger og Skitser frem. Over dette Rum hvilede der noget eget,noget levende, selvom ingen var tilstede; thi de lange Rækker af Buster og Statuer, forestillendesaa mangfoldige og forskelligartede Personligheder, meddelte, som de stode der, Profil ved Profil, Stedet ligesom en dæmpet Genlyd af deres Stemmer, en Afglans af deres Skikkelser. Suensons djærveSømandsansigt og Ussings fine Profil, Paludan-Mullers Tænkeraasyn og Tesdorpfs bredskuldrede Skikkelse og alle de andre saa forskelligartede, men hver paa sit Omraade fremragende og dygtige Mænd,forlængst afdøde og endnu levende, alle gav de hver sit Bidrag til Stedets Stemning og til Forstaaelse af den Kunstnerpersonlighed, der havde skabt dem alle, præget deres ydre Skikkelse med sin Haand og sin Aand og ladet deres Billeder og dermed tillige sit eget aandelige Billede gaa overtil kommende Slægters Betragtning og Bedømmelse.

I Hjørnerne stod eviggrønne Planter, Palmer og Viburner og midt paa Gulvet den store runde Cavallet. Uden for dette Rum laa flere andre store Atelierer. Her stod den kolossale Løve fra Suensons Monumentet i Gips og ligeledes den kolossale Model til Ansgar. Her arbejdede altid flere unge Billedhuggere og Elever. Den, der havde Øjet aabent for det aandelige Livs Betydning, for Kunstens ideelle Verden og dens kulturelle Magt, kunde ikke andet end faa et stærkt Skønhedsindtryk af dette saa ejendommelige Rum og den saa smukke og ejendommelige Personlighed, der gav det sit Præg. Jeg, der fra ganske ung færdedes her daglig og skiftede Tanker med min Fader om alt, hvad der optog ham, modtog her i de unge Aar uforglemmelige og for min Udvikling afgørende Indtryk.

Her arbejdede STEIN daglig, her færdedes han glad og tilfreds med en lille Pibe i Munden, og Ideerne strømmede stadig ind paa ham og Leret formede sig stadig lige villigt under hans Haand. Som Rekreation havde han sin Have eller han syslede med litterære Interesser, idet han skrev en Rækkesmaa Kunstnerbiografier og en Afhandling om Akademiets Historie, som blev optagne i forskellige Tidsskrifter. Disse Adspredelser foruden en omfattende Læsning og Brevskrivning fyldte Arbejdspauserne. Navnlig morede det ham at skrive Breve, og intet giver et bedre Billede af hans aandelige Jeg end disse Breve, hvori han uden Forbehold omtaler alt, hvad der falder ham ind.