Hamborg, den 4 Dec.
Jeg har seet Voss, Luises Fader,, og ham som skrev de kraftige Jamber.
Stakkels Voss! jeg frygter, at hans Helbred er for stedse borte. Nys er han kommen op af en svær Sygdom, og i Fior Sommer maatte han udholde en lige saadan, som han ved utilgivelig Uforsigtighed selv havde paadraget sig. Han giorde nemlig en Reise i Sachsen. Varmen var en Dag ret stærk. Han blottede sit Bryst og Hoved, og — fra den Dag har han intet Helbred havt. Han seer meget ilde ud, og taaler, efter eget Sigende, ei den mindste Forstands Anstrængelse. At hvert Øieblik af den Time, vi tilbragte hos Voss, var os hellig, begriber Du let.
Ogsaa Stolbergs Bekiendtskab har vi giort. Hans Ansigt bærer Præg af videnskabelig Cultur.
Egnen om Eutin er den skiønneste tænkes kan. Selv igiennem Vinterens melancholske Slør fremlyste her Naturens Yndighed. Eutin selv er en Flekke, som Roeskilde omtrent. Om Sommeren residerer Biskoppen her. Hvor Øiet vendte sig i det hele District omkring, fandtes Spor af en god Regiering.
Denne Vei fra Kiel til Hamborg over Eutin og Lübek er 5 Mile længere, end den almindelige, men og desto behageligere.
L$$%bek tager sig godt ud fra Landsiden. Dens 6 høie Taarne hæve dens Maiestæt. Man passerer 3 anseelige Porte. Indfarten i Byen selv er meget paafaldende. Man skulde troe, man kiørte ind i Herculanum. Smalle Gader, hvor ikke mere end to Vogne kunne kiøre forbi hinanden, aabne sig imellem gamle, sorte, kirkeformige, høie og med uendelige Gavlezirater forsynede Huse, pakkede saa tæt paa hinanden, som mueligt, med Vindver, hvoraf ethvert enkelt har en uendelig Mængde temmelig store Ruder. Den er s. 10langt mere original end Hamborg; og man faaer ret et tydeligt Begreb om, hvorledes en tydsk Rigsstad saae ud i det 13 og 14 Sekel: man troer sig virkelig sat et Par Aarhnndrede eller tre tilbage. Hist og her stikker et moderne Huus af mellem disse Antiker, som en nymodens Faianæ-Ovn i en Stue med store Tagbielker, Guldlæders Betræk og udhugne Linnedskabe. For Konstsmagen er Lübek vigtig, og Ingen, som vil studere den gothiske Bygningskonst, bør lade den ubeseet. Af dens Mærkværdigheder saae vi intet, da vi opholdt os for kort.
Fra Lübek til Hamborg er 8 Mile. Veien er bestandig fuld af store Fragtvogne med 8 til 14 Heste for. Lübeks District strækker sig en halv Miils Vei uden for Byen. Et Taarn og to Soldater bevogte Grændsen. Det øvrige af Veien er deels Hannoveransk, deels Dansk; og saa smukt hiint er, saa stygt og øde og ufrngtbart er dette. Passagen er om Aftenen og om Natten ikke altfor sikker. Vor Kudsk var bevæbnet med to Pistoler, og vi stolede desuden ikke lidet paa vor Styrke, da vi med en anden Vogn i Følge udgiorde en ikke saa svag Caravane. Det midtveis liggende hannoveranske Herberge, hvor vi laae om Natten, er heel maadeligt.
En halv Miil fra Hamborg kommer man igjennem Vandsbek, hvor den ærlige Asmus — Gud glæde ham! — boer. Den lille Bye er saa træebeplantet, at den ligner en Skov. Det smukkeste, man seer der, er Schimmelmanns Palais og den nye Kirke.
Nu mælder allerede Hamborg sig ved sine kneisende Taarne. Den Søe, som Alsteren danner, viser sig fra høire Side. En Mængde Lystgaarde allevegne omstrøede, bebude Nærheden af en stor og riig Stad. For Resten har Konsten fra denne Side intet bidraget til at forskiønne Adgangen til Byen. Veien har ingen Allee. Nogle Træer s. 11har man nok plantet, men af dem ere mange gangne heden hen, og de øvrige lave sig til samme Reise. Det Jordsmon, som grændser nærmest til Veien, er ikke engang dyrket. En Fierdingvei, førend man kommer ind i selve Byen, passerer man en Vold, som omgiver den vidtløftige, men stygge Forstad, hvor dog en Mængde smukke Haver findes. Nu farer man igiennem den indre Vold, og man er — i Hamborg.
Hamborg er neppe større i Omkreds end Kiøbenhavn, men har flere Indbyggere. Den deler sig i den gamle og nye Stad. Den gamle Stad, hvor den største Færsel og Virksomhed findes, har smalle, krumme Gader, som hældende skraa ned fra begge Sider danne en Coneavitet, hvorigiennem de Floder passere, hvis Rende man hos os har lagt ved Fortougene. Dette volder, at Gaderne altid ere smudsige, ubehagelige baade at gaae og at kiøre paa, og at man om Vinteren ofte kan sætte baade Heste og Vogn fast i den Snee, som samler sig i dem. Husene ere i den gamle Stad høie og gammeldags, dog ei slet saa antike som de lübekske. De fleste Huse ere 3, mange 4 til 5 Etager høie. Den ene Etage hælder ofte ud over den anden. Luften er beklumret. En stor Mængde for det meste skidne Canaler af forskiellig Bredde giennemskiære Byen. Gaardenes Baghuse hænge ud over de mindre Canaler, og danne næsten et Tag over dem. Undertiden hænder det, at et saadant gammelt Baghuus styrter ud i Canalen, og de Folk, som boe i dem, dumpe da med. Foruden Gaderne, man kiører paa, gives der endnu eu Mængde Gienveie for Gaaende, deels igiennem Huse, deels under Huse igiennem Kieldere.
Den nye Stad, som er en Udvidelse af den gamle, har brede og reelle Gader, med Rendestene ved Siden, som hos os; men naar jeg undtager den keiserlige Gesandts Hotel og den bortreiste Grev Potockys, hvor nu det s. 12franske Theater er, saa fandt jeg ikke en eneste Bygning af nogen udmærket architectisk Smag.
Den smukkeste Egn af Staden er Alsteren, og Spadseretouren deromkring, som kaldes Jungfernstieg. Alsteren er egentlig en stor Vandkam, som en lille Flod af dette Navn danner ved Byens nordre Side, hvoraf en Deel indesluttes af Volden, en Deel bliver uden for. Den Deel inden for Volden, som egentlig udgiør den deilige Iungfernstieg, har Huse paa begge Sider, af hvilke det ansees for det smukkeste, som Schr$$@der før har eiet. Paa Alsteren fornøier man sig om Sommeren med et Slags Gondoler, paa hvilke man under Musik holder Collationer. Dog er denne Fornøielse ikke saa hyppig, siden man fik Smag paa Villaer. Her er og anbragt ei smukt Badehuus, i den Form omtrent, som man afmaler Noah's Ark; men det forekommer mig, som er det en Feil, at man nødvendig skal seile ud til det, og at det ligger saa offentlig. Voldene tiene til at spadsere paa, som hos os. Havnen ved Elben er fuld af en utallig Mængde Skibe, et langt større Antal, end jeg nogensinde har seet i Kiøbenhavn paa eengang.
Byen har to Theatre, er fransk og ei tydsk. For det sidste er Schr$$@der Entrepreneur. Det er nu paa Hældingen med denne Thalias udmærkede Yndling. Alder og Hukommelses Svækkelse voldte, at han i 2 til 3 Aar ikke selv spillede. Nu har han, af Mangel paa Medhielpere, maattet tage Masken paa igien. Da han første Gang efter hiint Intermezzo viste sig paa Theatret, blev han af nogle kaade Mennesker offentlig haanet; men de øvrige Tilskuere kastede Insultanterne paa Døren. Dette fortalte man. Jeg hørte paa det tydske Theater en god Concert. Publicum roste meget en Mad. Lange, men hun kan ikke sættes i Ligning med vor Mad. Frydendahl. Da Sangerinderne kom ind, klappede man ad dem, førend de lukkede Munden s. 13op. Det er latterligt nok! Horaz taler om samme Uskik paa det romerske Theater. Vort Theater taber i Størrelse mod det Hamborgske, men vinder i Smukhed. Her er ingen Parterreloger, men ellers to Rader i Høiden foruden Galleriet. Logerne ere smagløs malede. Paa Dækket skal staae: emolit artes, istedetfor emollit. Abonnement har ikke Sted her. Parterret beholde under Forestillingen Hattene paa. Her sidde og Damer, det er saadanne, som ikke have Raad til at gaae i Loger, men dog holde sig for gode til at tage Plads paa Galleriet. Entreen til Parterret koster 2 Mk. 8 Sk. Dansk. Vi vilde ogsaa have seet en Comedie her, men da vi kom Kl. 5¾, var det hele Huus saa fuldt, at det ikke var mueligt at faae ei Hoved ind. Man var dog saa skikkelig at levere os vore Penge tilbage.
Paa det franske Theater saae jeg Comedien l’intrigue litteraire, og Operaen Felipe ei Georgette. Man spillede mesterlig. Det er utroligt, hvilket Liv og Naivitet de Franske have i deres Action. Ogsaa var Musiken, saavidt jeg kunde dømme, meget god. Dette Theater forekom mig at være nok saa smukt, som det tydske. Logerne ere her abonnerte. I intet af disse to Theatre har man opstigende Lamper, som hos os.
Børsen her maae være for sin Hensigt god nok, men skiøn er den ikke. Paa en aaben Sandplads, indgierdet af Træepæle, der bære en gammel Bygning, seer man ved Middagstid 3 til 4000 Kiøbmænd mylre. Pungparykker og tykke Spanstrør, trekantede Hatte og gamle Frakker leve endnu her meget fortroligt med Tønder Guld.
Waisenhuset giør Byen Ære; men har den Feil, at det ligger inden Voldene. Tildeels i Waisenhuset selv. tildeels paa dets Bekostning opdrages 900 Børn. Underviisningen er saa god, at Kiøbmands-Contoirerne kappes om at faae Drenge fra dette Institut. Af 500, som opdrages s. 14paa Stiftelsen selv, vare 30 syge. Drengenes Dragt er smagløs: lange blaae Kioler og trekantede Hatte.
I Kirke var jeg eengang. Forsamlingen var lige saa stor, som Prækenen virkelig var god. Man syntes meget andægtig. Tre hvide Stole paa Gulvet, betrukne med Fløiel, og forsynede med Lysestager, ere bestemte for Raadsherrer, Kirke-Inspectører o. s. v., hvilke alle til Tegn paa deres Værdighed bære store Parykker med 99 Bukler, en pyramidalsk i adskillige Etager afdeelt Hat, en sort Silkekaabe med Fryndser og sorte Silkestrømper i Skoe. Disse Værdigheder give intet af sig; derfor beklædes de af Mænd, som paa andre Næringsveie faae deres Indkomster. Efter Prækenen hørte jeg nogle Underligheder, som vare mig ganske fremmede: Præsten bad for en Kiøbmand, som var reist til Portugal, og for en anden, som havde i Sinde at reise til Philadelphia: fremdeles takkede han vor Herre, fordi en Kiøbmands-Kone i Byen havde skienket sin Mand en vakker lille Knøs: endvidere bad han for en hamborgsk Student i Jena, at vor Herre vilde give ham Lykke til at fortsætte sine Studeringer med Hæld. — Vilde dog og Kiøbenhavns Præster bede et godt Ord for mig! —
Foruden nogle mindre Bogsamlinger har Hamborg 2 Hovedbibliotheker: Stadtbibliotheket bestaaer af 90000 Bind, og en stor Mængde sieldne og vigtige Haandskrifter, især orientalske. Her saae vi og Autographa af Luther, Melanchthon, andre fordums berømte Mænd og Konger og Fyrster. Den lærde Pros. Lichtenstein, som er Bibliothekar, viste os med megen Høflighed om. Handelsbibliotheket har blot 3 til 4000 Bind, meest i Handelsvidenskaben. Historie og Naturlære.
Uagtet disse litterære Hielpemidler hersker der i Hamborg en næsten utrolig Uvidenskabelighed. Bibliothekerne benyttes ikke. De dannende Konster blomstre ligesaa lidet.
s. 15Her findes hverken Naturaliecabinetter eller Maleriesamlinger, det maatte da være hos private Folk. Handels-Academiet er Hamborgs eneste videnskabelige Skole. Det har stiftet megen Gavn, men ogsaa blot for dem, der dannede sig til Handelsmænd.
Denne Bye indeslutter en Mængde Rigdomme inden sine Porte. Her vrimler af prægtige med Sølv betyngede Eqvipager. Levemanden er, som i Kiøbenhavn: man gaaer til Middagsbordet mellem 2 og 3: til Aften spiser man imellem 10 og 11; ogsaa her:
Comedier og andet meer
i deilig Mængde falder;
Damerne spille L’Hombre og Whist. Fattigvæsenets Indretning maae være heel ypperlig: man seer her ligesaalidet, som i Kiel, en Tigger paa Gaden. Dyrt er alting; dog have vi ved Table d'hôte spiist for 3 Mk. 4 Sk. Dansk.
Foruden Prof. Lichtenstein have vi giort Bekiendtskab med Prof. B$$%sch, en Olding, hvis Fortienester ere bekiendte nok, og Præsten Kambach til Michaelis Kirke, en særdeles artig og brav Mand. Med Messiadens Fader have vi endnu ikke talt.
En Vandring have vi giort til Altona, der ligger saa nær ved Hamborg, som Blaagaard ved Nørreport i Kiøbenhavn. Veien did er jevn og sandig, og aldeles ikke smuk. Lige til dens Port gaaer Hamborgs Gebeet. Ogsaa der giorde vi et litterært Bekiendtskab med Pastor Bolten, som har udgivet en Oversættelse af de 4 Evangelier. Gerstenberg fik vi ikke at see. Hans seneste litterære Arbeide er den anden Deel af Beinegg‘S historisch-topographische Beschreibung des Kaukasus, tilligemed en Afhandling om de gamle Gother i Krim, hvorved en længe antaget Hypothese i den ældste skandinaviske Historie kuldkastes.
I Morgen ad Heden til. Lev vel!