Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Laurits Engelstoft (1798-03-21)

Halle, den 21 Martii 1798.

Jeg har, som Du vil kunne vide af nærværende Brevs Overskrift, giort en Excursion fra Leipzig til Halle, en Bye, hvis Academie allerede fra sin første Begyndelse af var mærkværdigt, og endnu har Mænd at fremvise, hvis Navne ere deres Tidsalders og Videnskabernes Prydelse.

Halle ligger kun fem smaa Mile fra Leipzig. Veien har intet Skiønt. Alt er Slette; dog er det Stykke fra Leipzig til Flekken Scheudi$$* ret behageligt formedelst den næsten uafbrudte Kiæde af velhavende Landsbyer, som følger parallel med Veien. Academiet og Pædagogiumet med Tilhørende ere de vigtigste Gienstænder, Halle tilbyder den Fremmedes Opmærksomhed. Begge Dele fortiene den; men mit Ophold her og dette Brevs Grændser ere for indstrænkede til, at jeg derom kan meddele Dig andre end fragmentariske Efterretninger.

Det er bekiendt, hvor hastig dette Academie efter sin Stiftelse mod Slutningen af forrige Aarhnndrede blomstrede frem, og hævede sig op over mange dets ældre Søstre. En stor Deel af Tydsklands berømteste Theologer, Philologer og Jurister i dette Aarhundrede vare enten Lærere her, eller gik ud herfra. De Studerendes Antal beløb sig i dets meest blomstrende Dage til over 3000. Nu har det neppe 800. Endnu for 16 Aar siden var Antallet en Trediedeel større. Aarsagerne til Aftagelsen ere deels de samme, som s. 48 finde Sted ved andre Universiteter, f. Ex. Mangel paa Penge til at lade sine Børn studere, Frygt for Forandringer, hvorved nogle Videnskabers Dyrkere kunde blive brødløse, en vis Disharmonie imellem Høiskolernes Indretning og vore Tiders Tarv o. s. v., deels saadanne, som staae i Forbindelse med den forrige preussiske Regierings for Videnskaberne lidet fordeelagtige Grundsætninger. Imidlertid kan Halle endnu i Henseende til de Studerendes Antal maale sig baade med Jena og Göttingen, hvilke den heller ikke giver noget efter i berømte Lærere. Hvo kiender ei en Niemeyers, N##@sselts, wolfs, Kl$$%gele, Forsters, Jakobs, Kleins, Sprengels, Keils, Grens og flere Halliske Læreres Navne og Fortienester? Den Humanitet og forekommende Høflighed, som hersker blandt Halles Videnskabsmænd, giør deres Navne dobbelt kiære for en Fremmed, som har havt den Lykke at opholde sig nogen Tid hos dem. Især vil min Medrejsende og jeg altid med Fornøielse erindre os den Opmærksomhed og Venlighed, hvorved Hr. Dr. Niemeyer og Hr. Prof. Wolf har giert os vort korte Ophold her saa behageligt og interessant.

De Videnskaber, som her dyrkes meest, ere Jurisprudens og Theologie. Preussens nye Acqvisitioner i Polen, hvorved Antallet af de civile Embedsposter blev anseelig formeret, har bidraget meget til Lovkyndighedens hyppigere Studium. Særdeles Aarsager, som ere i for frisk Minde, til at jeg behøver at nævne dem, have meget formindsket Theologernes Antal, som her ellers altid var det stærkeste. De theologiske Lærere selv have under de samme bekiendte Omstændigheder maattet udholde mange Angreb, som Efterverdenen neppe skal ville tiltroe et Land, der næsten i et halvt Aarhundrede var regieret af en Frederik den Anden; men deres Klogskab, Mod og Sandhedskiærlighed seirede dog stedse. Philosophien foredrages her efter Grundsætninger s. 49 af Jakobs, Beck og Tieftrunk; den Sidste anvender den paa Christendommens Læresætninger. Sichtianismen giør i Halle ingen Lykke.

Universitetsbililiotheket har 28000 Bind og en Samling af 2500 juridiske Disputatser. Dets aarlige Indtægt er siden 10 Aar 1000 Rdlr., som gives af Regieringen. Statistikeren Sprengel er Bibliothekar, hvorover Bogsamlingen bliver vel forsynet med historiske og statistiske Værker. Den besidder og en temmelig vigtig Myntsamling, skienket dertil for 30 Aar siden, men betragtet med saa liden Opmærksomhed, at ikkun meget lidet af den endnu er ordnet og opstilt.

Den med Waisenhuset forbundne store Opdragelsesanstalt, bekiendt under Navn af Pædagogiumet, er allerede mærkværdig for den Mands Skyld, af hvilken det stiftedes, og det efter Grundsætninger, som man maaskee ikke skulde vente af det syttende Aarhnndrede eller Franke; men dobbelt Opmærksomhed fortiener det nu, efteral være blevet under den fortienstfulde Professor Niemeyers Bestyrelse til et af de vigtigste og fortrefseligste Opdragelsesinstituter i Tydskland. Man seer her de Grundsætuinger realiserte, som Niemeyer har fremsat i sit bekiendte ypperlige Værk om Opdragelsen, hvorved han er bleven sin Tids og Efterslægtens Lærer. Hans utrættelige Virksomhed forenet med hans Talenter og den ham overdragne Myndighed har giort Pædssgogiet i Halle til et Mønster for den practiske Opdragelse, og en Mængde Ynglinger, som under ham dannes til sunde, moralske og velunderviste Mennesker, skal signe hans Minde, naar han er ei mere. Du tillader mig, at jeg meddeler Dig ikke nogen Beskrivelse, men blot nogle Bemærkninger over dette Institut. Dets Historie findes i den trykte Efterretning, som Niemeyer har udgivet derom; derved vil jeg altsaa ikke opholde mig, men blot anmærke, s. 50 at da Dr. Niemeyer antog Bestyrelsen, havde det kun 8 Elever, nu henimod 80. De boe alle, tilligemed Lærerne, paa Pædagogiet selv, som ligger tæt uden for Byen. Om Sommeren finde Niemeyer og hans vakkre Kone selv Fornøielse i at være derude blandt de unge Mennesker, der elske dem, som vare de deres Forældre. Hele Opdragelsesmethoden er med lige Flid rettet paa de physiske, moralske og intellectuelle Kræfters Udvikling; man søger med lige Opmærksomhed at undgaae den gamle og moderne Opdragelses Feil. Arbeids- og Frihedstimerne ere paa en passende Maade fordeelte; men Ledighed taales ikke. Selv Frihedstiden maa anvendes til nogen sund og nyttig Beskieftigelse. En Legeplads ved Pædagogiet tiener Eleverne til allehaande Legemsbevægelser i deres Fritimer og den korte Hviletid, som tilstaaes dem mellem Arbeidstimerne. I den hosliggende Have, som er prydet med Frankes Billedstøtte, have de Lejlighed til at grave, plante og øve sig i Havedyrkning. Om Sommeren giøre de jevnlige Excurser, undertiden længere Fodreiser. De, som udmærke sig ved Flid og Sædelighed, kunne i alle Henseender vente sig en høiere Grad af Frihed og Overladelse til sig selv. Gymnastik drives ikke theoretisk, og man holder derfor ingen egentlig Lærer deri; men om Sommeren øve Eleverne sig under en Hallors Opsigt i at svømme, hvortil Saalen giver beqvem Leilighed. Den Hallor, som er i Pædagogiets Tieneste som Svømmemester, faaer 35 Rdlr. af Institutet selv og desuden af enhver Pædagogist, som han lærer, 3½ Rdlr. Dog tillader Niemeyer Ingen af Eleverne at tage Deel i denne Øvelse uden deres Forældres udtrykkelige Samtykke; thi det var mueligt, at Nogen al Forsigtighed uagtet kunde drukne. Men jeg troer, at ingen Forældre hidtil har havt noget derimod, og man har heller ingen Exempter paa, at nogen af Eleverne er omkommen derved. Pædagogisterne kunne og med deres s. 51 Forældres Samtykke lære at ride. De spise alle tilfælles og faae en tarvelig og nærende Kost. Deres sunde og blomstrende Udseende viser, at Intet er forsømt, som hører til en fornuftig physisk Opdragelse.

4

Det samme gielder om den moralske. At strøe Dydens Sæd i de Unges Hierter, betragter Institutet som en af sine første Pligter, og det Aabne, Uskyldige og Sædelige i Elevernes Ansigter og Adfærd er Borgen for den Held, hvormed det naaer sin Hensigt. Nærheden af Byen medfører desuden adskillige Fordele, som ikke ere nvigtige. De Unge lære at kiende Verden og Mennesker fra flere Sider end inden for Pædagogiets snevre Kreds; de indsamle nogen Erfaring og Klogskab, som siden kommer dem vel til Nytte, naar de første Gang træde ud paa en videre Skueplads og overlades sig selv; de vogtes lettere for adskillige Fordomme, som pleie let at rodfæste sig hos unge Mennesker og i Særdeleshed hos et saadant Instituts Elever; deres hele Udvortes faaer en vis Frihed, Tækkelighed og Belevenhed, som paa afsondrede Steder let forlader baade Elever og Lærere. Religionen bør knytte Moralens Baand fastere. Til denne Hensigt alene er Religionsunderviisningen her rettet. Jeg har om denne sagt alt, naar jeg siger, at Niemeyer, hvis Aand vi kiende af hans theologiske Skrifter, har forbeholdt sig selv dette Arbeide. Jeg kan ved denne Leilighed ikke afholde mig fra at berøre en Tale, som jeg hørte denne værdige Lærer i Søndags holde paa Pædagogiets Bedesal, da just nogle af Eleverne havde holdt deres første Communion. Han viste Forskiellen imellem den falske og sande Oplysning, og bestemte den sidste paa en Maade, som man kunde vente af en Niemeyer. Hans Foredrag var derhos saa simpelt, hierteligt og fortroligt, at neppe nogen af de Unge gik bort uden varme og ædle Følelser. Han havde ganske sine unge Venner for Øine, og det var s. 52 ikke vanskeligt af flere Vendinger og Udtryk at mærke, hvor nøie han kiendte dem, og hvor dybt et Blik han kastede i deres Hierter.

4*

I Henseende til den intellectuelle Opdragelse er man af den Mening, at Sundhed og Menneskekiærlighed ikke er nok til at være en duelig og virksom Borger; man troer, at Kundskaber ere ubetinget nødvendige. At uddanne Elevernes Forstand ved disse, betragter Institutet derfor som en Sag af yderste Vigtighed. Underviisningen indbefatter her alle Videnskaber i Forhold til Elevernes Bestemmelse og Alder. Man er forsynet med gode Lærere. Pædagogiet har og et Bibliothek, der meest bestaaer af saadanne Bøger, som kunne tiene de Unge til underholdende og nyttig Privatlecture. Eleverne dimitteres herfra lige til Academiet. De fleste ere Tydske, nogle Udlændinger, blandt hvilke 2 Danske. Enhver Eleve betaler 250 Rdlr. aartig, og medbringer de fornødne Klæder og Linnet, eller lader det aparte anskaffe. Uniform bruges her ikke. Enhver klæder sig, som han vil, kun anstændig.

Med Padagogiet er det berømte Waisenhuus forenet. En Mængde Børn nyde her deels Alt, deels fri Kost og Underviisning, deels kun det sidste. Bedre var det, om man formindskede Antallet; thi Waisenhusets oekonomiske Omstændigheder ere nu saaledes komne i Forfald, at, isteden for det tilforn understøttede sin Søster Pædagogiet, kan det nu ikke lønne sine egne Lærere med meer end een Gg. (3 Still.) for Timen, hvoraf følger, at det har Mangel paa dem; thi med saadanne, der have deres Tieneste tilfals for 3 Skill, om Timen, kan det ei altid være tient. Aarsagerne, hvorfor det nu er kommet i denne Afmagt, ere flere. Tilforn, da Tiderne vare anderledes end nu, kom aarlig eu Mængde frivillige Bidrag ind, Studenterne tilbøde sig at give fri Underviisning, det fik jevnlig en og s. 53 anden Capital ved Testament. Waisenhnset betragtedes paa en vis Maade som Pietismens Planteskole og Grundstøtte, og dennes talrige Tilhængere ansaae det som et sikkert Middel til at blive vis paa Himlen, naar de viste nogen Gavmildhed mod hiint. Men alt dette har nu forandret sig. Hertil kommer, at Waisenhnset ved Skiødesløshed eller Utroskab har mistet adskillige Capitaler, man veed ikke selv hvorledes; thi der blev ingensinde giort Regnskab. Nu maa dette aarlig aflægges, men selv denne Forandring har skadet Waisenhusets Indtægter. Mange, som ellers maaskee gierne bidroge meer eller mindre til at understøllte det, afholdes derfra af Frygt for at vorde anfeete som Tilhængere af Pietisteriet, naar deres Gavmildhed blev bekiendt, Med Waisenhuset er det bekiendte (Cansteinske Bibeltrykkerie med staaende Typer forbundet. Endnu i sidste Aar afsatte man 23000 Exemplarer; dog har man før solgt langt flere aarlig. Antallet af de Bibler, som fra Trykkeriets Begyndelse indtil un ere trykte og solgte, beløber sig til over 2 Millioner. Waisenhnset har og et Naturaliecabinet, hvor der blandt adskilligt godt ogsaa findes en Mængde Snurrepiberier, tildeels sendte herhid af Missionærerne.

Halle ligger just ikke overordentlig skiønt, men dog ret smukt ved Saalen. Ikke langt fra Byen ved samme Flod seer man Ruinerne af Slottet Giebichenstein. Ved et Spring fra et Vindve her var det, at Ludvig, Landgreve af Thüringen, efter en gammel Fortækling, som dog ei er alt for troværdig, satte sig lykkelig i Frihed og fik deraf det Tilnavn Springer. Situationen er her ganske romantisk, da Saaledalen paa eengang kniber sig sammen til to bratte Klippesider, mellem hvilke Floden bugter sig frem. I Nærheden af dette Sted er det og, at Fiskerne fra de tilgrændsende Landsbyer hvert tredie Aar holde den Lystkamp, s. 54 som her i Egnen er bekiendt under Navn as,Fischerstechen og kan ansees som et Slags Folkefest. Paa den bestemte Dag forsamle Fiskerne sig med deres Baade paa Strømmen. Man deler sig i to Partier. Bag i hver Baad staaer en Fisker, klædt blot i en Skiorte, med en lang Stang færdig til Kamp. I Baaden er en anden Person, som roer. Efter givet Signal gaae Baadene op mod hverandre, og i det de glide hinanden forbi, søger den ene at kaste den anden over Borde med sin lange Stang. Saasnart En falder ud, løsnes en Canon paa Landet; men han selv svømmer i Land, og har ikke mere Deel i Kampen. Denne fortsættes saa længe, indtil alle ere stødte over Borde paa een nær. Han, som holdt sig saa brav, at han blev staaende til allersidst, erholder den for Seierherren udsatte Priis og føres i høitidelig Procession op til Byen, hvor Festen endes med Giestebud og Dands. Skuespillet forherliges ved den Mængde af Mennesker, som strømme til fra Halle og den omliggende Egn og leire sig paa begge Sider af Floden. Spadseretouren til Giebichenstein er den smukkeste ved Halle. Paa denne Kant nær ved Byen har den berømte og yndede Romandigter Lafontaine et nydeligt Landhuus, hvor han lever for Naturen og sin Muse. Som Embedsmand har han en Post, der just ikke interesserer ham meget. Han er Garnisonspræst i Halle. Han har som Feldtpræst bivaanet det preussiske Tog mod Frankrig og ved denne Leilighed samlet meget Stof til sine senere Romaner og Fortællinger. Paa den anden Side af Floden ligger det Viinbierg, som tilhørte den i sin Tid berygtede Bahrdt.

Halles Saliner ere bekiendte. Vandet er saa saltsvangert, at 32 Lod deraf give 7 Lod Salt. Arbejderne ere bekiendte under Navn af Hallorer. Deres Antal med Koner og Børn udgiør omtrent 1100. De ere Afkom af s. 55 de gamle Vender og tale endnu iblandt sig selv en egen Art af Platthdsk, som ingen anden forftaaer. Der hersker en vis Oldtids Ærlighed i deres Physionomie og Væsen. De ere arbeidsomme, haardføre, nøisomme. I en Række af Aarhundrede have de vedligeholdt Egenheden i deres Sprog, Sæder og Characteer. Aarsagen er, at de stedse blive i deres egen Kreds. De gifte sig iblandt hinanden, og Sønnen følger Faderens Haandtering. Imidlertid synes de at nænne sig lidt mere til den Nation, i hvis Skiød de leve. Deres Døttre begynde at tage Tieneste i Byen, og deres Sønner at lægge sig efter andre Haandværker. De ere bekiendte som Mestere i at svømme, sandsynligt og en Levning af de gamle europæiske Nordboeres Færdighed i denne Konst. I spædeste Ungdom bringe de deres Børn af begge Kiøn ud paa et vist Sted i Saalen, hvor de snart lære dem at være Herrer over det vaade Element. Den af Hallorerne, der er Pædagogiets Svømmemester, er det samme i Academiets Tieneste. De Studerende benytte sig ogsaa flittig af denne Leilighed, og der gives mange Forældre, som sende deres Sønner paa en Sommerstid til Halle, blot i den Hensigt, at de skulle lære at svømme. En Søn af Svømmemesteren her er i disse Dage afgaaet til Jena, hvor Universitetet har engageret ham til samme Tieneste med 50 Rdlr. Gage. Hallorerne holde ligesom hine Fiskere undertiden visse Lystkampe i Saalen, hvorved de give alle deres Mesterstykker i Svømmekonsten til Skue.

Theatralske Sorestillinger har man ikke i Halle. Om Sommeren opholder sig en Truppe i Lauchstedt, et Bad 1½ Miil fra Halle, som flittig besøges af Studenterne. Nylig havde man med Regieringens Tilladelse villet anlægge et Theater i Halle selv, og man havde alt begyndt at indrette et gammelt Bryggerhuus dertil, men Academiet fandt sig beføiet til at giøre Forestilling derimod hos s. 56 Regieringen, og det blev forbudet, hvorover Hallenserne lode indrykke en lang Klage i Allg. Literarisch. Anzeiger. Ellers har man her Concerter, hvori en Jomfrue Bahrdt, Datter af den bekiendte Bahrdt, pleier at lade sig høre som Sangerinde. Ogsaa have Professorerne en Klub iblandt sig selv, hvor de to Gange om Maaneden forsamle sig om Aftenen, spise varm Mad og underholde sig ved giensidig venskabelig Conversation.