Danmarks Breve

BREV TIL: Børge Riisbrigh Thorlacius FRA: Laurits Engelstoft (1799-05-26)

Til Dr. Thorlacius.
Toulouse, 7. Prairial an 7.
(26. Mai 1799.)

Min kiære Thorlac!

Siden jeg endnu hverken har seet Færd til noget fra Dig, hverken Recommendations-Brevene, eller Brev fra Dig, eller Brev fra Müller, saa formoder jeg, at Du har sendt alt dette til Tarbes, og deri har Du ikke giort ilde. Om en 5 à 6 Dage tænke vi at komme til Tarbes, og da skal jeg lade Dig vide, hvad jeg har modtaget fra Dig. Har Du noget liggende til mig, naar Du modtager dette Brev, saa send det strax til Tarbes — ligesaa om der er noget til mine Landsmænd; men efterdags skal Du intet sende til mig, før Du faaer nærmere Beskeed; thi jeg troer, at jeg kommer tilbage til Paris i Begyndelsen af Juli, først fordi det bliver mig for heedt i Midsommers Tid, dernæst fordi der gaae for mange Penge til, endelig fordi der er saa meget i Paris, som trækker mig tilbage, skiønt det er vist, at ingen Fornøielse kan lignes med den nærværende Reise, og jeg bliver ordentlig hver Dag meer og meer vred paa Dig, fordi Du ei fulgte med.

Af Vandringerne paa Pyrenæerne, hvis maiestætiske Krop allerede her sees at løfte sig i fierne Baggrund, lover jeg mig megen Interesse. Fra Tarbes gaae vi til Bagnères, derfra til Bareges, som er den høieste franske Bye. Mueligt skilles jeg her fra mine Landsmænd, der tale om — især Hofmann — at ville strippe om mellem Biergene i flere Dage, saaledes at man hverken kommer til Huse eller Mennesker, men kun til vilde, sneedækte Bierge, hvor en og anden forknyttet Mos neppe vedligeholder Spor af Vegetation. Slige Promenader kan mit Jeg ligesaa lidet finde skiønne som nyttige, og jeg skiøtter ikke om at giøre s. 198 dem med. Imidlertid er Hornemann paa min Side, og jeg tænker, at vi alle følges ad tilbage til Toulouse. Manthey har vel fortalt Dig, at vi have forlangt Passer for at gaae til Spanien. Jeg troer ikke, vi faae dem paa de Vilkaar, vi have forlangt. For mig er det ligegyldigt, thi jeg gaaer ikke ind i Spanien alligevel. Hvad skal jeg der? Der er lidet at see eller lære og kostbart at reise. Alligevel lod jeg for Selskabs Skyld og forlange et Pas for mig.

Her er et berømt Opdragelses-Institut ved Toulouse, som kaldes Sorèze, en 10 Lieues ned ad Canalen. Det har 500 Elever. Det skal jeg see paa min Tilbagereise. Mueligt giør jeg en Tour ned ad Canalen til Cette, for at see Middelhavet. Sagen er, om mine Landsmænd ikke vil dvæle for længe ved Pyrenæerne.

Imens jeg reiser saaledes omkring, bliver Du saa lærd i Mynter og Lycophroner, at Du vel ikke snakker andet end bare Græsk til mig, naar jeg kommer tilbage. Saa skal jeg til Straf remse op alle de Planter, H. H. have lært mig at kiende, ligerviis som Degnen i Erasmus Montanus slog fra sig med nomen, pronomen etc. Moldenhaver har jeg sendt en Pakke Bøger fra Bordeaux med Skibsleilighed og ved samme 6 Mynter til Münter, en gammel græsk, hvorpaa jeg ei kunde læse andet end IIEP ION, 2 Keisermynter og nogle fra Middelalderen. Jeg har siden den Tid faaet en smuk Kobbermynt fra Keiser Claudius, som er Dig tiltænkt. Bring Manthey min Gratulation som Legationssecretær. Hils Gyldenpalm, Berner og alle Landsmænd paa det venligste. Vale.

Engelstoft.

Du er saa god at besørge medfølgende Brev til min Fader.