Danmarks Breve

BREV TIL: Børge Riisbrigh Thorlacius FRA: Laurits Engelstoft (1799-06-21)

Til Dr. Thorlacius.
Toulouse, 3. Messidor 7.
(21. Juni 1799.)

Kiæreste Thorlac!

.... Du skiænder lidt paa mig i dit Brev af 15. Prai-rial, fordi jeg ikke har sagt Dig, at vi vare blevne corresponderende Medlemmer af Société des sciences, des arts et belles lettres i Bordeaux; men deri giør Du mig Uret, thi Du har vidst det meget tidligere end vi; først den 27. Prairial overraskedes vi i Bagneres ved et Brev fra Societetet, som forkyndte os vor Optagelse. Vel udlod Sèze, s. 203 som er Præsident, og til hvem jeg havde Adresse fra Gregoire, sig med den Idee; men da jeg hverken vidste, om han meente noget dermed eller ikke, heller ikke kunde være vis paa, ifald vi end bleve proponerede, at vi ikke faldt igiennem, saa kunde jeg let have giort os alle tre til Skamme, om jeg havde fortalt det til Eder i Paris, og — der intet var blevet af. Hornemann og Hofmann har givet mig i Commission at skrive et Complimentbrev til Societetet for os alle tre, men jeg troer, at jeg for at slippe lettere fra denne Ceremonie lægger Veien om ad Bordeaux, som kun kan tage mig et Par Dage meer, og rygter dette Ærende personlig.

Havde jeg tænkt paa, at Gregoire havde ønsket at faae de ofte omskrevne Efterretninger om Goheterne saa strax, saa skulde jeg for længe siden have givet ham dem. Hav den Godhed at sige til ham — næst at takke ham for hans Adresser — at jeg havde tilskrevet ham derom, hvad jeg vidste, hvis jeg ikke inden kort Tid ventede at komme til Paris igien og saaledes være istand til mundtlig at meddele ham dem. Havde jeg fremdeles vidst, at det var til Münter, han vilde have dem, saa skulde jeg ikke have omtalt dem i mit Brev til Münter — som jeg sendte Dig fra Bagnères; men dette maa Du for Guds Skyld ikke sige til Gregoire; thi han maatte nødvendig ansee det som en stor Mangel paa Délicatesse hos mig. Jeg har ellers næsten ikke kunnet faae andet at vide om dem, end hvad der staaer i Venuti. Paa min Tilbagereise skal jeg endnu giøre et sidste Forsøg paa at skrabe noget sammen om dem.

Siden jeg kommer nu saasnart tilbage til Paris, er det vel overflødigt at sende Dig nogen videre Fuldmagt end den, Du allerede har til Perigaurd, da formodentlig alt, hvad der fra din Fader af maatte komme til mig, kommer igiennem Perigaurd; fra Rosencrone faaer jeg intet før i s. 204 September. Du skriver mig slet ikke noget til, om Du ikke har søgt det Stipendium, Rhode havde; og hvorfor har Du ikke gjort det?

Hvis de Værelser i tredie Stokværk, som vi havde leiet for 60 Fr. maanedlig, endnu ere ledige, saa see at vi kan faae dem igien. Hvis ikke, er der vel i samme Huus et andet lidet Værelse ledig, som jeg kan faae.

I Morgen reiser jeg til Sorèze og Bassin Sct. Ferreol; den 5. Messidor kommer jeg nok tilbage. Kan jeg, tager jeg strax den 6. til Bordeaux, hvor jeg kun bliver een Dag. Siden uden Ophold til Paris. Jeg haaber at være der den 3. eller 4. Juli. Hornemann og Hofmann blive nok paa Phrenæerne til Juli Maaneds Udgang eller vel snarere til midt i August; thi Hofmann bliver aldrig færdig. Saa skal Reisen i det sydlige Frankrig begynde. Hofmann talte om at komme tilbage til Paris i November. Sandt at sige, troer jeg, at Hornemann kommer tidligere tilbage. Jeg veed ikke, hvorledes de vil holde det ud at traske paa disse nøgne Bierge i den strængeste Hede om Dagen og den penibleste Kulde om Aftenen, ikke at tale om, at de maae slaae en Streg over diné, soupé og slige Ting, der just ikke ere ligegyldige i Livet. Mine korte Vandringer paa Pyrenæerne have udgiort den skiønneste og interessanteste Deel af min Reise, men gid jeg faae Skam, om jeg vilde marschere der i 2 Maaneder endnu.

Du har rigtignok intet ordentligt Brev faaet fra mig paa Reisen, men Du skal faae desmere mundtlig. Jeg har da og en god Fordring paa Dig. — Jeg er bange, der bliver intet af vor schwei$$*erske Reise; det seer ikke ud dertil. For Resten veed jeg ikke, om Du har i Sinde at reise fra Paris inden Vinter, eller om Du ellers har hørt noget os angaaende.

s. 205 Hvad giør Berner? Besynderligt, at han aldrig har skrevet Nogen af os et Ord til, og Du ligesaalidet skrevet Noget om ham. Tak Gyldenpalm ret mange Gange for hans Linier i dit Brev. Tak og Manthey ligesaa meget for hans interessante Brev, som vi modtoge i Bagnères. Det er mueligt, at H. H. gaae ind i Spanien. Efter at jeg er ene, begynder jeg nu at længes en Smule efter Jer allesammen. Hils Jer alle ret flittig fra mig, og belaver Jer paa at modtage en solbrændt og snart sansculottisk Landsmand i Jeres gamle Kreds.

Hilsen og Broderskab.

Engelstoft.