Til professor Nyerup.
Paris, den 31. Aug. 1804.
Kiære Nyerup!
I dette Øieblik modtager jeg Deres og Strøms og Müllers hierteqvægende Breve, og da det just er Postdag, skynder jeg mig med at opofre mine Venner de 4 Timer, jeg har, inden Posten lukkes. Men jeg skriver kun til Dem ene, hvilket maa ansees ligesaa godt som til dem alle Tre: ultra posse nemo obligator. Jeg haaber, at De har faaet mit Brev fra Geneve af 12. Aug., hvori der og var Noget til Thorlacius og Müller. 4 Dage i Forveien (8. Aug.) afsendte jeg et langt Brev til Molbenhawer, der indeholdt min hele italienske Bibliotheks-Virksomhed; vær saa godog hør, om han har faaet det. Tak for Uleilighed med Visen, med Programmet etc. I Henseende til det i Minerva aftrykte s. 315Actstykke, saa er jeg undskyldt, at jeg ikke har kiendt det, siden det først nu er bekiendtgiort, og det er mig næsten kiært, at jeg ikke har kiendt det, siden det, som De skriver, bestyrker mine Deductioner. Imidlertid, dersom det kan skee endnu, saa beder jeg Dem at tilføie i Programmet lige ved Slutningen (dog foran det, som angaaer Examen i Institutet) følgende:
P. S. Paris, den 31. Aug. 1804. Jeg erfarer af en Skrivelse fra Fædrelandet, at det sidste Hæste af Minerva indeholder et hidtil ubekjendt Actstykke til Historien af den Epoche, som nærværende Program er bestemt til at oplyse. Det er kommet for sildig til min Kundskab, for at jeg dennesinde kunde benytte det; men det er mig kiært, at det tiener til at bestyrke mine Deductioner, og jeg forbeholder mig at giøre Brug deras, ifald nærværende Afhandling oplever nogen ny Udgave, eller jeg ved anden Leilighed kommer tilbage til samme Epoche.
Forfatteren.
Om endogsaa det sidste Ark er sat, naar det kun ikke er aftrykt, kan disse Linier gierne rykkes ind; thi saa rykker man det Følgende længere ned og bliver saa ved til Enden. At lade hele Stykket aftrykke af Minerva, anseer jeg for unødvendigt, da Enhver kan læse det der ligesaa godt. — Det er mig kiært, at det Skandinaviske Selskab bestaaer. Naar jeg kommer hiem, skal min Fortsættelse af de Danskes Studeringer i Paris komme. Hils Strøm, at jeg skal besørge hans Commissioner i Paris saa godt jeg kan. Jeg kom ikke til Pestalozzi, da vi ikke vare længere end i Lausanne. Det Allernyeste om den Pestalozziske Methode er en Critik, men fordeelagtig Critik derover af en Præst i en ny Journal, som udkommer i Lausanne under Navn af journal s. 316d’utilité publique par une societé, men det var mig ikke mueligt at faae de 2 Numere særskilt for nogen Priis.
Jeg glemte at fortælle Dem i mit sidste Brev, at jeg mødte Dr. Castberg i Geneve. En Times Samtale, jeg havde med ham, var meget lærerig for mig, da jeg erfarede meget fuldstændig, hvor mange Breve han havde faaet fra det udenlandske Departement, hvor mange fra Moltke, hvor mange fra Kaas, hvad Keiser Franz havde sagt til ham ved Audiencen etc., hvoraf jeg mærkede, at han hørte til en meget fornemmere Kreds end min Ringhed. — Paa Reisen hertil fra Geneve opholdt vi os ingensteds uden halvanden Dag i Lyon, hvor man nu er meget i Arbeide med at brodere Keiserkiolen og andet Hofstads. Her saae vi og en Kirkefest, jeg troer for den hellige Jomfrue, med tilhørende Skuespil, f. Ex. Geværer præsenterede for Præster, Grenadererne paa Knæe for Hostien med mere, som vidner om, hvorledes Gudsfrygt og gode Sæder ere i Opkomst igien i Frankrig. Om Rædslerne fra 1794 taler intet Menneske mere i Lyon, og man dandser paa de Mitrailleredes Grave. Man er endog færdig ved at paastaae, at der var ingen skikkelige Folk mellem alle dem, der bleve Offere, fordi — alle skikkelige Folk havde forlængst forladt Byen. Burgunder - Vinen fandt vi at være noget af det Interessanteste i Burgogne, og for Resten brøde vi os lidet om Andet end om at komme saa hastig som mueligt tilParis. . . . Siden jeg er i Paris, gaae Dage som Timer. Fornøielserne dele Siel og Legeme imellem sig en gros og en detail. Om Haner forandres til Ørne, om fornemme Damer døe af Keisersnittet., om den store Opera kaldes Republikens Theater eller det keiserlige Musikacademie, om Protestantismus og Philosophie ere mere fordømmelige Ord end fordum Aristocratie, om de Folk, som før giorde en Pokkers Qvalm, naar man ikke kaldte dem Citoyen, nu s. 317faae det langt hæftigere, naar man glemmer at kalde dem Excellens, om National - Institutet er atheistisk eller catholsk etc. etc., hvad gaaer det den Fremmede an? Han er her kun for at nyde, og — det hindrer Ingen ham i.
Landsmænd, som vi traf her, ere Kammerjunker Holstein, Chef for Livjægerne, Haxthausen, Lieutenant i Garden, Capitain Ruhstad, som reiser hiem i disse Dage, en Kiøbmand Møller fra Norge og allehaande andre Kiøbmandsvæsener. De to Første ere de, som vi meest see. Det er en stor Sorg for dan, at Keiseren ikke er hiemme, og, naar han kommer, siges blot at blive et Par Dage; thi en Hovedhensigt af deres Reise hertil var — tænker jeg — tabt, ifald de ikke bleve præsenterede for ham; saaledes dømmer jeg i det mindste af deres Utaalmodighed derefter. Her er og en dansk Konstner, en Sculpteur, Rathie, som har giort en Gruppe, der skal udstilles ved forestaaende Exposition. Han har derpaa isinde at gaae til Rom.
Jeg var forleden Dag i National-Institutet. Det traf sig saa heldig, at der var en interessant Discussion. Universitetet i Göttingen havde nemlig tilskrevet Institutet et Brev, ledsaget af et andet friere Privatbrev til Præsidenten fra Heyne (Mons. Ehne), hvori Göttingerne anraabte Institutets Intercession hos General Bernadotte i Anledning af den Frygt, Universitetet havde, at bemeldte Marskal skulde, tvungen af Omstændighederne, røre ved Universitetets Fonds, hvorpaa dettes hele Existence beroede etc. Man var strax enig om at interponere sin Mægling for dette illustre Universitet, hvis Præsident (Hehne) var udenlandsk Medlem af Institutet; men da det blev foreslaaet at skrive Bernadotte til, reiste der sig en stærk Opposition med den Bemærkning, at det var under Institutets værdighed at sollicitere om Noget hos en General eller andan Embedsmand, og saadant et Brev kunde have Udseende af s. 318en Souicitation. Paa Grund heraf blev det Besluttet at tilskrive Keiseren, som den eneste Magistrat, Institutet erkiendte over sig, om at tilholde Marskallen at lade Universitetet i Göttingen blive i Fred.
En litterarisk Nyhed kan interessere Dem, men jeg skiøtter just ikke om, at det skal hede, jeg har skrevet den hiem. Dr. Ørsted, Chemikeren, havde oversat en tydsk chemisk Bog, og skrevet en forfærdelig anprisende Fortale dertil. Denne chemiske Bog tilligemed Fortalen er bleven saa umaadelig nedreven i en engelsk Journal af en af de første engelske Chemikere, som med det selvsamme udvikler tydelig den hele Schlegelske Philosophie med Consorters, forsaavidt den nemlig er exprimabel med forstaaelige Ord; thi den omtalte Bog er noget saadant Nonsens fra Ende til Ende, heel og holden affattet i den allernyeste mystiske Terminologie. Den omtalte engelske Recension har den berømte franske Chemiker Guyton-Morveau nu indrykket med Anmærkninger i Annales de Chimie og deri fuldendt at giøre det hele Væsen latterligt for al Verden. Hvad Ørsted vil sige dertil! Det Værste er, at der behøves ikke enten dybe chemiske Indsigter eller stort Genie, men blot sund Sands for at tage og føle paa det Nonsentiske deri. Blandt Andet skal i bemeldte af Ørsted saa stærk anpriste Bog staae disse to Sætninger: l’architecture est une musique congelée (Architecturen er en sammenfrossen Musik) og: les dieux de la mythologie ne sont que des cristallisations intellectuelles (thi Bogen skal ogsaa indeholde meget Theologie, Mythologie etc.).
Jeg har ikke Tid at skrive mere, og knap kan De læse, hvad jeg har afhiasket. Hils Münter fra Gregoire og Sacy; Mellin er i det sydlige Frankrig for at distrahere sig efter en Næse, han fik, fordi han lod bortstiele af sit Musée Carl den Stores Krone etc., som man just nu havde s. 319havt behov, og som Nogle mene just derfor af et Slags Ondskab blev udseet af Tyvene. — Hils Deres Familie, Store og Smaa, og ellers Enhver, som giør mig den Ære at spørge til mig. Hils Schouboe, at jeg har faaet hans Brev af 18. Aug. og skriver ham snart til. Fortæl ham af dette Brev, hvad der kan interessere ham. Jeg haaber at være i Hamborg midt i October. Mag det saa, at jeg der forefinder Brev fra Dem. Men jeg tænker allerede her at faae nok et Brev, som Svar paa mit fra Geneve. Hilsen fra Malthe Brun, som lever vel. Altid Deres hengivne
Engelstoft.