Danmarks Breve

BREV TIL: Børge Riisbrigh Thorlacius FRA: Laurits Engelstoft (1813-04-05)

Til professor Thorlacius.
Kiøbenhavn, den 5. April 1813.

Qvem ego — det er nu mit tredie Brev, og end savner jeg dit første.

Idag er Grev Joach. Bernstorff afreist til Engelland, directe over Hamborg. Han har faaet et Creditiv med paa 24,000 Pd. St. Efter min Mening maae Underhandlingerne allerede være komne vidt, naar man sender en saa fornem Mand, og en saadan lader sig sende. Freden med Engelland kan vel ansees som afgiort. Man fortæller, at den svenske Grev Mörner, som er kommen her, har foreviist en Skrivelse fra Keiser Napoleon, hvori denne, midt under sin Alliance med os, skal have tilbudt Sverrig Norge, saafremt det (Sverrig) vilde udsone sig med ham. Gud veed, om det er sandt. I saa Fald er det ikke meget ærligt. I Manuscript circulerer en Tale, han skal have holdt, inden han forlod Paris, og som skal være meget s. 335 kraftfuld. Vistnok synes det, at hans Ære kun har eet Alternativ, enten at bære Seiere hiem eller at døe i Spidsen af sine Krigere. Det ulykkelige Europa! Hvad bør de andre Verdensdele dømme om den udskregne europæiske Cultur og dens velgiørende Frugter!

Til den juridiske Examen fremstille sig denne Gang 7 latinske, 43 (!) danske Jurister. Et for Videnskabeligheden interessant Forhold! Og disse danske Jurister, af hvilke de fleste ei kunne skrive orthographisk, som for det meste ere Bønder- og Skriver-Drenge, faae siden, om ei de fornemste, saa dog de meest indbringende Embeder, hvortil dog vistnok lidt mere Cultur var ønskelig. Der har, siden Directionen blev oprettet 1805, stedse været talet om Nødvendigheden af at reformere en saadan academisk (!) Examen , men det værste er, at der aldeles ikke er blevet handlet. De juridiske Professorer have Intet imod denne Oversvømmelse af saakaldte danske Jurister; thi de betale ligesaa godt som de latinske.

Det skal være afgiort, at Justitsraad Ørsted bliver Deputeret i Cancelliet i Anledning af Conferentsraad Knudsens Død. Cancelliet giør en god Acqvisition, hvilken jeg vilde have ønsket, at Universitetet forlængst havde giort. Berner og Lassen blive da ogsaa med det samme Deputerede. Men skal Ørsted renuncere paa sin Manuduction til juridisk Examen (der dog vel ikke kan være anstændig for en Cancellie - Deputeret), saa vil han vist blive dyr, og han behøver meget. Du veed vel, at han har afslaaet, for nogen Tid siden, Vocation til det norske Universitet med 200 Tdr. Byg, 800 Rdl. og fri Bolig. Deri kan jeg da ei heller fortænke ham; thi her maatte hans Virkekreds altid blive baade videre og interessantere. Men hvad vil Schlegel sige, han, som var en gammel Professor, da Ørsted s. 336 tog sin juridiske Examen, han, som allerede for en halv Snees Aar siden var udnævnt til Deputeret i Cancelliet, vilde saa gierne have været det og blev det ikke (vistnok formedelst tilfældige Omstændigheder).

Mere idag — ikke. (Jeg har lært af Holbergs Præceptor. at det er en Eleganz i Sproget, at sætte Negationen allersidst). Og naar Du faaer mere? ja det kommer an paa Dig selv, sat sapienti.

t. t.

Engelstoft.