Danmarks Breve

BREV TIL: Børge Riisbrigh Thorlacius FRA: Laurits Engelstoft (1813-05-05)

Til professor Thorlacius.
Kiøbenhavn, den 5. Mai 1813.

Kiære Thorlacius!

Da Du saa redelig afbetaler den Gield, som Du har giort, ved dine tvende Breve af 2. og 3. d. M., hvilke jeg paa eengang modtog, saa har jeg intet at klage. Du er et bonum nomen, og skal have Credit en anden Gang. Maaskee kunde jeg og selv komme til at behøve en saadan fra din Side. Grims Brev følger hermed tilbage. Tak for Meddelelsen. Hvad er det for en lille Bog, han har sendt Dig? Rühs behandler han just ikke lemfældig, men den gode Mand er selv Skyld i sin Fordømmelse. Hr. Grim skriver ikke slet Latin; kun er del noget stivt. I Parenthese: hvorledes er det tilgaaet, at den anden Deel af Sæmunds Edda, som s. 352 man her har ventet paa Udgivelsen af siden 1787, nu kommer for første Gang for Lyset i — Tydskland? Hvad siger den arnæmagnæanske Commission dertil?

Jeg maa fortælle Dig den Nyhed, at Etatsraad Treschow er ved et umiddelbart kongeligt Rescript af 29. f. M. perpetueret i sin Stilling som Medlem af Directionen for Universiteterne og de lærde Skoler, for saa vidt det norske Universitet og de lærde Skoler i Norge angaaer. Til de sidste er altsaa hans Virkekreds udvidet; thi hidtil havde han intet med Skolerne i Norge at giøre. Han skal som brevvexlende Medlem, efter sin Afreise herfra, tage Deel i Directionens Forhandlinger. Nærmere Forslag skal giøres til Hs. Maiestæt angaaende Brevvexlings-Forbindelsen mellem ham og Directionen hernede. Udvidelsen af hans Virkekreds ogsaa til Skolerne i Norge kan neppe være M—r behagelig, hvem det ei er ubekiendt, at den nye Skoleforordning af 7. Novbr. 1809, som er hans (M—rs) Arbeide, ansees af Treschow som et non plus ultra af en slet og skadelig Forordning. — I Henseende til den af Treschow udkastede Fundats for det norske Universitet har jeg forhen meldt Dig, at Rothe, Moldenhawer og jeg havde skriftligen yttret vor Formening derhen, at det vilde være raadeligere, at bie med den egentlige Fundats, indtil Universitetet er complet, og imidlertid — paa en 3 Aars Tid nemlig — at indskrænke sig til et provisorisk Reglement. Treschow har nu derpaa repliceret og søgt at vise, at det baade er mueligt og ønskeligt, ja næsten nødvendigt, at en Fundats strax udgives. Sagen skal nu foretages i en Seance. Jeg veed ikke, hvad Resultatet vil blive.

Der arbeides meget ivrig paa alt det, som kan assimilere Hertugdømmerne med det øvrige Danmark. Det er en af Kongens Yndlingsideer, og den er meget politisk-rigtig. Allerede for et halvt Aar siden har det slesvig-holsteenske s. 353 Cancellie faaet Befaling at giøre Forslag til Midler, at giøre det danske Sprog til herskende i disse Provindser, hvoraf den ene — Slesvig — er oprindelig dansk og saa at sige med Vold er bleven tydskgiort. Ligeledes har Kongen befalet, at i Hertugdømmerne skal indføres same Maal og Vægt, som i Danmark. En Commission er sammentraadt for at regulere dette. Man Regierte først Betænkning over denne Sag fra Øvrighederne i Hertugdømmerne, og der mødte 1000 Umueligheder. Derpaa befalede Kongen, at det skulde saa være, og nu skeer det. Det er meget vel, at der i det slesvig - Holsteenske Caneellie er kommen en saa dansk Mand som Etatsraad Rothe.

Den allerede for 3 Aar siden til Professor extraord. i Astronomien her ved Universitetet udnævnte Schumacher, som ei endnu har tiltraadt sit Embede, er nu kommen her. Dog agter han ikke at blive her, men Hensigten af hans Reise hertil er at begiere Tilladelse, at antage en Vocation til Universitetet i Heidelberg, saafremt man ikke her kan strax tilstaae ham ligesaa gode Betingelser. Her staaer han paa 1200 Rbdlr. I Heidelberg er ham tilbudet 1800 Gylden foruden adskillige Agrements. Da man neppe her kan eller bør nu for Tiden tilstaae ham høiere Gage end 1200 Rbdlr. S. V., saa synes mig, det var bedst, han tog imod hiint Tilbud. Han kan desuden ikke Dansk, og har ikke lagt sig efter det i de 3 Aar, som ere forløbne, siden han blev udnævnt til Professor her ved Universitetet. Han seer meget svagelig ud. Han er en Broder til Ingenieur-Officeren Schumacher, som har opfundet de nye Raketter, der skal være af en forunderlig Virkning. Det bliver vor græske Ild. Vi have allerede en heel Raket - Flotille, der just i disse Dage har allehaande Øvelser for. Dette i Parenthese. Den anden Broder — Professoren — fortalte mig, at han s. 354 umiddelbar efter sin Udnævnelse havde tilskrevet Etatsraad Bugge et meget høfligt Brev, men var ikke bleven beæret med noget Svar.

23

I Forgaars giorde jeg — efter Tilsigelse — Dronningen min Opvartning. Jeg havde sendt hende en lille Samling af nogle af oe Smaating, jeg har udgivet paa dansk. Det var da for at takke mig, at hun lod mig tilsige. Hvad man havde sagt mig om hendes Elskværdighed og Forstand, fandt jeg fuldkommen bestyrket ved min Samtale med hende. Vi talte meest om Historien, dens religiøse Anskuelse, de franske Memoires, Christian IV. etc. Ved Leilighed af Talen om den sidstes Haandbilletter eller Breve, der endog ere characteristiske ved Maaden, hvorpaa de ere lagte sammen, ønskede Dronningen at see nogle af disse. Jeg har nu tilstillet hende 7 originale Breve af Christian IV.

Efter Sigende skal idag være ankommen en Estafette fra London. Om det er sandt, vil man vel snart erfare. I Hamborg skal man være i stor Angest for de Franske, der rykke frem i det Hannoverske og Lyneborgske. Men den Efterretning, at Davoust skulde have tilskrevet Hamborgerne et truende Brev, hvori han beklager dem, i Henseende til hvad der ved hans forestaaende Besøg venter paa dem, synes ikke meget authentisk. Sørgeligt var det Tilfælde med den svenske Fregat, som sank ved Møen. Kun 9 Mennesker reddedes. Den svenske Nation kan neppe ansee det for noget godt Augurium. De Svenske have neppe udrettet andet, end at bidrage ved deres egen Opførsel til, at den offentlige Mening i Europa er bleven dem ugunstigere, og i samme Forhold gunstigere for os. Le Système continental er ingen Mesters Værk. Hr. Schlegel er ikke af Naturen udseet til at dirigere Nordens politiske Forholde, s. 355 og Hr. Geheime - Statssecretæren, der altid har ønsket en theatralsk Rolle, debuterer heel comisk; maatte Han kun ikke ende tragisk!

Din
Engelstoft.