Danmarks Breve

BREV TIL: Børge Riisbrigh Thorlacius FRA: Laurits Engelstoft (1813-08-29)

Til professor Thorkacius.
Kiøbenhavu, den 29. August 1813.

Kiære Thorlacius!

Tak for dit Brev og din Lucretius, quem apud nos redivivum fecisti; thi han — som flere Classiker — var nær ved at døe ud hos os af Mangel paa eius habendi facultas. Din Gave skal opmuntre mig til at recapitulere hans Natursystem, det han med saa megen Aand har fremsat og ei uden snild Iagttagelse af Naturens Phænomener, skiønt s. 402 han nu vilde kun maadelig bestaae for Ørsted eller Wad, hvis han af dem skulde examineres. Mig behager især hos ham en høiere Sands for Naturens store Harmonie ei blot i dens physiske men ogsaa i dens moralske Phænomener og en dristig Anskuelse af Kræfternes indre Forbindelse, om end Synspunkterne tidt ere urigtige formedelst Mangel paa saadanne dybere Indsigter i Naturens Oeconomie, som hans Tid ei endnu havde opnaaet. Ved et flygtigt Blik hist og her i Bogen stødte jeg Pag. 255 paa Trykfeilen gaditur istedet for grad.

26

Sal. Bærens leverede mig noget før sin Død hosfølgende latinske Digt: Sapphiske Vers over Engellændernes Anfald i Aaret 1807. Det er ikke saa ganske slet, lidt vel slavisk efter Virgil. Forfatteren er en Præst i Fyen. Du maa gierne beholde det, da jeg har en Afskrift deraf.

Anecdoten on: Schow har meget moret mig. Ja Du veed, at her indtreffer intet non exspectatum. Schow er en Anciennitets-Professor. Han kunde ei længere forbigaaes. Du veed ogsaa af andre Data, at ved Universitetet er Anciennitet den første Consideration af alle Considerationer. Ønsker Du, med Hensyn til Dig selv, en Anciennitets-Tabel, saa kan jeg gierne opvarte med en. Imidlertid er nu Brøndsted paa Veien, og naar han nu bliver ansat som Profess, extraord. med lige Deeltagelse i examen philolog., saa er jeg bange, at den stakkels Schow faaer mere Ferie, end han ønsker. At han vil besørge en Udgave af Homer, er vel betænkt. Vi trænge til Udgivelsen af alle Classikere.

Har Du læst Lettres et pensées du Prince de Ligne? Det er et Hav af Vittigheder og brillante sorties d’esprit, og indeholder treffende portraits af Catharina II, Joseph II, Potemkin etc. Ogsaa Efterretning om to Samtaler, han har havt med Rousseau og Voltaire, hvilke to Herrer han i Grunden havde til Bedste ligesom de fleste andre. Hans s. 403 politiske Vuer ere ofte som et Phthisk Blik ind i Fremtiden, men alt uden Sammenkiædelse. Den franske gaieté, der mocqverer sig over alt, og finder Stof til Latter i det meest Begrædelsesværdige, er hos ham ret characteristisk. Den Tilvænnelse, som Hoflivet giver, at see hele Nationers Vee og Vel med den største Ligegyldighed, at forfølge sine egne Phantasier og Luner som det høieste Gode uden mindste Hensyn til, hvad andre lide derved etc., er hos ham ret øiensynlig. Militær af Profession og uden egentlig Aandsdannelse ere Krig og Soldater ham over Alt. Hans Smigrerier for Catharina Il. ere selv under hans Pen væmmelige. Hans Reflexioner (bag i Bogen) vise, at han stundum har følt den Tomhed og ennuy, som altid blander sig i Adspredelsers evige Tummel, og hans Dialogue entre un Capucin & un esprit-fort, at han stundum har havt Ahnelse om noget Høiere og Værdigere end Jordlivets plaisirs og Ærgierrighedens Tilfredsstillelser.

Sibbern er nu paa Veien til Altona. Han vil snart kunne ventes. Baggesen havde ingenlunde i Sinde at blive i Kiel. Hertugen skriver mig til, at han allerede er paa Veien til Kiøbenhavn. Allgem. Zeitung fortæller, at han skal være Professor i Philosophien (!) her ved Universitetet. Det er artigt, at Allgem. Zeitung veed mere herom, end Uuiversitets-Directionen. I dennes Historie vilde hiin Ansættelse blive en ret mærkelig Begivenhed.

Finantsbudgetten for Aaret 1813 er nu færdig. Resultatet skal være: Udgifter 50 Mill. ; Indtægter lidt over 20 Mill. Nu studeres paa Midler til at dække sligt Deficit. I Circulation ere i alt 46 Mill. Rigsbankdaler, deri medberegnede de i Bankfundatsens § 3 omtalte 27 Millioner. Denne Circulation er i Grunden, efter nuværende Cours af Papiret, ikke mere end 7 Mill. Species. Mere behøvedes ikke for at retablere vort Pengevæsen. Da nu Banken er s. 404 afsondret fra Finantserne, saa kan disses nævnte Deficit for 1813 ei dækkes med nye Banksedler. Nye Skatter ville da efter al Anseende blive uundgaaelige. Det er ikke godt, naar man eengang er kommen paa Knæerne.

26*

Siden iforgaars optages alle svenske, russiske, preussiske og meklenborgske Skibe. Nogle Capere ere lagte ud. Et Caperreglement ventes. Det er artigt at see vor Lidenhed i Krig mod 5 Magter eller Gud veed, hvor mange. Kiøbmændene — en ædel Race — see meget suurt til, at Krigen ikke skynder sig at bryde ud, sor at deres Varer derved kunde stige 100 pCt. eller mere. Salt - Opkiøberiet er standset ved den Anmeldelse, at Regieringen vilde lade alt Forraadet sætte i Reqvisition. I 3 à 4 Dage steeg det fra 30 til 80 Rdlr. Skieppen; og nu er det ligesaa hastig faldet igien. Det samme er Tilfældet med Talg. Ridder T. skal have været en af de store Salt - Opkiøbere. Ridderligt har hos Kiøbmænd en egen Betydning.

Vale.

Totus tuus

Engelstoft.