Til professor Thorlacius.
Kiøbenhavn, den 9. Seplbr. 1813.
Kiære Thorlacius!
Tak for Dit Brev af ... d. M. Aarsagen, hvorfor Hertugen ei havde faaet Sverres Saga, var, at han ei havde svaret mig paa mit Spørgsmaal, om jeg skulde sende ham Exemplaret med Ageposten. Nu har jeg giort det paa egen Haand.
Til Giennemlæsning sender jeg Dig herved Treschows Program med det første Lectionscatalog ved Norges Universitet. O quam de tenui Romana potentia crevit. Jeg vil ønske. at det sidste ei maa udeblive, det første er der. Hensigten har været god nok, og jeg haaber ogsaa, at Institutet engang vil vorde velgiørende for Norge, men i sin nuværende infantia siger det saare lidet. Jeg havde forleden et Brev fra Biskop Bech i Christiania. Det lader, som han ei troer, at det oprettede interimistiske Collegium academicum har giort alt, hvad det kunde. Ventelig stikker der nogen Jalousie derunder; thi Biskop Bech, der var Medlem af Commissionen for det norske Universitets Indretning, vilde vel gierne endnu have noget deri at sige; men da han hverken er i Collegium academicum eller i Bygnings-Commissionen, saa har han ingen ret Leilighed til at giøre sig gieldende. Han har bedet mig om at meddele sig nogle Documenter det norske Universitet angaaende, som han siger, at han der paa Stedet forgieves har søgt at erholde.
Der forestaaer nu en betydelig Tilvæxt af vort Universitets Personale. Sibbern skal indstilles til Professor extraord. i Philosophien, Dr. Rasmussen til Lector i de orientalske Sprog og Dr. Brandis, Søn af Archiateren, til s. 409Lector i den philosophiske Historie (jeg mener: Philosophiens Historie) eller noget Sligt. M—r ønsker ogsaa at faae Secretær Molbech ansat ved Universitetet som Professor i Historien, ikke saa meget, fordi han behøves (thi der ere allerede tre, som Du veed), som fordi M—r patronicerer ham. Jeg har intet derimod, naar der er Penge til hans Gagering, og jeg under ham al Opmuntring. I øvrigt gives der adskillige vigtige Fag ved Universitetet, som slet ingen Lærere have, f. Ex. Chemie og Statsoeconomie, og mange af de alt værende savne anstændigt Udkomme.
Jeg er meget flittig i denne Tid, tildeels af Nødvendighed. Der begynder nu at trykkes paa den ene af mine Afhandlinger i den Samling, Møller og jeg vil udgive, nemlig paa Beretningen om det danske Gesandtskab til Rusland i Aaret 1602. Vi skal have 8 Rbdlr. S. V. Honorar for Arket, men jeg maatte skrive 50 Ark alene for at betale et Aars Huusleie. Forleden Dag besøgte jeg det Classenske Bibliothek alene for at see de cahiers, som der findes af Description de l’Égypte, om hvilke vi have læst saa meget i lærde Tidender. Jeg fortrød det ikke. De ægyptiske Oldsager og deres colossalske Characteer, deres underlige Blanding af det Grandiøse og Smagløse, som dog ikke er uden Smag, har aldrig været mig mere tydeligt. Ruinerne i Syene, Elephantine etc. minde om et kraftfuldt og et engang lykkeligt Old. Til den moderne Geographie er Værket ei mindre vigtigt. Især har ogsaa det interesseret mig, som angaaer det røde Havs Forbindelse med det middellandske ved forsøgte og projecterede Canaler. Men naar vil dette uhyre Værk blive færbigt?
Siden igaar have Rygterne ikke været ret trøstelige. Det hedder, at Østerrigerne have igien indtaget Dresden — det stakkels Dresden! — med stormende Haand, at Vandamme har tilsat Livet, at Pontecorvo staaer for Magdeborg, s. 410og at vore Tropper ere rykkede tilbage til de holsteenske Grændser. Mueligt, at der stikke Handels-Speculationer derunder. Imidlertid stige alle Vare og Pengene blive Dag for Dag slettere. 70 Rdlr. eller 12 Rbdlr. for et Lod Sølv. Paa Børsen bydes 145 Rdlr. for en Species, og ingen ere at faae. 500 Rdlr. eller over 80 Rbdlr. forlanges, efter Sigende, for en Fierding Smør, og ingen vil sælge. Et Pengevæsen som vort har dog nok ingen Stat havt undtagen i en Revolutions - Epoche.
Glem ikke min Begiering angaaende, om Du kunde bringe en Cand. theologiæ i Forslag, der vilde modtage en Adjunct-Plads ved en Skole.
Vale.
Totus tuus
Engelstoft.